mandag, april 29, 2013


Skal tale med Berlingske Tidendens litteraturredaktør Søren Kassebeer kl 19.30-20 på Radio 24/7 i aften - efter hans klumme i weekendens avis og min umiddelbare reaktion på den.

lørdag, april 27, 2013

Tænk at skrive sådan en tekst som litteraturredaktør? Hvis jeg var chef på Berlingske Tidende, fik Søren Kassebeer sin fyreseddel i morgen (eller i aften, hvis jeg havde hans mobilnummer, pr sms) - så fik han måske også bedre tid til at LÆSE (noget han tydeligvis har forsømt og forsømmer, men jeg synes da ikke at han skal have ondt i sin litterære samvittighed over det- han har sikkert så meget andet at tage sig af. Deadlines fx. De klummer skriver jo ikke sig selv!)

Et brev!

- - - fra Daniil Kharms her - - -
[reklame:]
Nu är det dags för Textmässan i Stockholm igen!
Besök OEI och en lång rad andra oberoende förlag och tidskrifter på:


Textmässan 2013
Nürnberghuset (Södermalm, hörnet Högbergsgatan / Björngårdsgatan)
Lördag 27 april kl 11–16

tirsdag, april 23, 2013

Vellitt i aften i Esbjerg

- - - se mere her - - -

Poetiske tirsdage - hvor vi nærmer os litteraturen live gennem performance, samtale og oplæsninger.
Ud over de etablerede forfattere at der mulighed for at opleve, hvad der rører sig blandt den kommende generation af forfattere og musikere.
MAJA LUCAS & MARTIN GLAZ SERUP

Hvor er Serup udgiver digtsamlinger, skriver børnebøger, chap-bøger og sms-digte, nægter Lucas der ud over sine tre bøger har ydet talrige bidrag til tidsskrifter, at genrebestemme sine bøger.

Lucas udgav senest "Katrines Hånd" i 2012 og arbejder i øjeblikket på en kortprosasamling, der forventes at udkomme i løbet af 2013.

Hør de to læse op og samtale omkring tilblivelsen af deres værker. Få blandt andet et bud på hvorfor Serups seneste digtsamling "Marken" fra 2012 er ved at udvikle sig til et internationalt fænomen.


PROGRAM
Kl. 19.00
Opvarmning med unge forfattere fra FGK og Sebastian Figifer & Laust Moltesen på trommer og guitar.
Kl. 19.30
Oplæsning, performance og samtale med:
Maja Lucas & Martin Glaz Serup
21.00
Open Mic
(tilmelding til Bjørn Themsen, themsen@skrivemaskinen.dk)
Fri entré

mandag, april 22, 2013

OVBIDAT n3.1, 20/4/2013


Forlaget Organiseret vold begået imod den almindelige tale har netop udgivet første nummer af deres nye tidsskrift under akronymet OVBIDAT. Tidsskriftet er redigeret af Rolf Sparre Johansson, og i første nummer findes der nye bidrag af Glenn Christian, Cecilie Lind, Pablo Llambias, Lea Løppenthin, Rasmus Halling Nielsen, Olga Ravn, Jakob Schweppenhäuser og Peter-Clement Woetmann. Særligt kunne jeg lide bidragene fra Christian, Llambías og Løppenthin. Det er et flot tidsskrift, i A4-format, på godt papir, uden forside og håndsyet (af bl.a. Bodil Krogh Andersen og Veronica Pataro). Og så er det på kun 20 sider, så man kan læse det i én bevægelse, også selvom man ikke har meget tid. Me like. Der er ikke nogen paratekst, ingen egentlig erklæring om hvad det er for noget, ingen leder eller lignende, kun teksterne selv, lige på; men det lader til at være et poesitidsskrift, der er udelukkende poetisk arbejdende tekster i det første nummer, mange af dem skrevet på prosa. Bidragsyderne er alle forfattere der (bl.a.) bevæger sig i kredsene omkring OVBIDAT og Forlaget Kronstork. Jeg ved ikke hvor tit tidsskriftet har tænkt sig at udkomme, men ikke så sjældent, håber jeg, for det er aldeles lovende, som er et irriterende ord. Der skal et par numre til for at se hvad det egentlig er for et tidsskrift - hvordan det redigeres - hvad det vil os; indtil videre er det bare en fornøjelse; knitrende nye tekster, jeg læste dem på en bænk i den skarpe sol i går morges, det føltes helt rigtigt. 

søndag, april 21, 2013

Nyt nummer af Morgenrøde

- - - her - - - 

Indhold
Jens Jacob Toftegaard
En snor i min ballon a.k.a. drømmelæge
Jens Peter Kaj Jensen
Fodboldguide til en kriseramt by
Ursula Scavenius
Fuglebarn – Center for pseudoanimalske fødsler,
2030
Karin Brygger (S)
Gargarin in a skirt
Ovre på Promenaden har Pablo Llambías skrevet en god tekst om hele Mustafa-affæren, eller hvad vi nu skal kalde det - den kan læses her.

fredag, april 12, 2013

I dag udkommer Det åbne redskabsskur – Hovedstrømninger i det nye årtusindes danske forfatterskolelitteratur af Tobias Skiveren og Martin Gregersen - de har også en tekst i dagens Information i samme anledning - pressemeddelelsen indsat nedenfor:


”Forfatterskolelitteratur er litteratur, hvor der ikke sker en skid. Den handler ikke om noget. Intet
har den på hjerte; kun formen, overfladen og fortænkte systemer dyrkes. Forfatterskolelitteratur er
en elitær, indoktrineret og uniformeret litteratur, der er smal, uvedkommende og verdensfjern. –
Sådan cirka lyder et karikeret konglomerat af de udsagn, man møder, når snakken i den litterære
offentlighed falder på Forfatterskolen.”

Således indledes Det åbne redskabsskur. Hovedstrømninger i det nye årtusindes danske
forfatterskolelitteratur, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt det fremherskende billede af
forfatterskolelitteraturen vitterligt er retfærdigt, nuanceret og fyldestgørende? På baggrund af de
44 debutværker, forfatterskoledimittenderne efter 2000 har begået, søges svaret i en kortlægning
og diskussion af denne litteraturs mest fremtrædende tekstinterne tendenser og kunstgreb samt
disses litteraturhistoriske og -teoretiske baggrunde. Bogens sigte er således at åbne døren til et mere
fagligt og sagligt fundament, der kan erstatte det videnshul, som helt åbenlyst præger samtalen om
Forfatterskolen og ikke mindst dens litterære frembringelser.

Fra bogens fagfællebedømmelse:
”Arbejdet her er levende formidling og danner på samme tid et grundlag for videre forskning på et
felt, der helt korrekt beskrives som hjemsøgt af et ”vidensvakuum”.”

Se Aalborg Universitetsforlags hjemmeside:
http://forlag.aau.dk/Shop/historie-kultur-litteratur/det-aabne-redskabsskur.aspx

Vad heter ”Herren” på tjuvasjiska?

– Minne. Språk. Tradition –
FSL:s forskarseminarium den 20–21 april i Stockholm
--- se programemt her ---

Ugen der gak med Jens Blendstrup

- - - her - - -

The Former West

- - - here - - -

torsdag, april 11, 2013

Hvedekornrelease i aften i København

Hos Rosinante&Co., Kultorvet 11, over Klaptræet, klokken 20.00, 11. aprilI anledning af udgivelsen af Hvedekorn 1, 2013, læser følgende blidt yderliggående bidragydere op:
Martin Glaz Serup
Jakob Slebsager Nielsen
Sophia Handler
Ingrid Nymo
Sixten Elia
Thit Jensen
Igloen vil stå på gloende pæle!

tirsdag, april 09, 2013

Pssst - Kære Facebookvenner,
Så er der et eksklusivt tilbud til de hurtige! Hvis man forudbestiller mine nye digte ROMERSKE NÆTTER hos Tiderne Skifter inden udgivelsen den 19. april, koster den kun 160 kroner (ordinærpris: 200 kroner). Send en mail til tiderneskifter@tiderneskifter.dk med navn og adresse og (husk!) med FACEBOOKTILBUD ROMERSKE NÆTTER i emnelinjen. Så kommer bogen dumpende ved udgivelsen sammen med et indbetalingskort. Special price for you my friend.
Bedste hilsner Martin

mandag, april 01, 2013


Invitation til overrækkelse af
Georg Brandes-prisen 2012
og
Kritikerprisen 2012

Torsdag den 4. april 2013, kl. 16:00-18:00
Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, København V

Litteraturkritikernes lav og Statens Kunstråds Litteraturudvalg indbyder til prisoverrækkelser med efterfølgende reception

Pia Juul modtager Kritikerprisen for novellesamlingen Af sted, til stede (Tiderne Skifter)

Pia Juul har som få - som måske kun hendes egne, store idoler, Herman Bang, Gustav Wied, Agnes Henningsen - sin egen tone i dansk litteratur, ironisk og henført, drilsk og direkte, vittig og melankolsk. Alt det, Pia Juul har fået os til at elske som det særligt Pia Juulske, findes i Af sted, til stede, der formelt spænder fra regelrette noveller til bittesmå aforismer og episoder: Gamle ord og salmer, en sær og skøn blanding af tøven og krystalklare øjeblikke. Det gådefulde ikke mindst. Mennesket hos Pia Juul er en noget komisk størrelse, excentrisk og med en uophørlig trang til beruselse. Glæde og grumhed vandrer hånd i hånd.  Lykken handler novellerne og episoderne ikke om (de handler faktisk meget om døden), men de kredser om en slags lykkefølelse.
Lars Bukdahl motiverer valget af Pia Juul.

Georg Brandes-Prisen for 2012 tildeles Sune de Souza Schmidt-Madsen for En lille bog om Blixen (Linhardt og Ringhof)


I udvalgets begrundelse hedder det bl.a.:
"Bogen er fremragende litteraturformidling, båret af et glødende engagement og en formidabel evne til at vise kvaliteterne og de afgørende dilemmaer i Karen Blixens liv og værk, og den indre sammenhæng mellem dem. Fremstillingen er veloplagt, energisk, klar, præcis og koncentreret, båret af kronologien i Blixens liv og forfatterskab, med blik for de nyeste Blixen-kilder. Med sine skarpe, øjenåbnende og originale læsninger af den store danske og internationale forfatters værk er bogen et fornemt eksempel på litteraturkritik, der på én gang har høj faglig klasse og bred og folkelig appel - både for kendere og nybegyndere."
Marie-Louise Kjølbye motiverer valget af Sune de Souza Schmidt-Madsen.

Begge priserne er på 60.000 kr. og finansieres af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK