mandag, februar 28, 2011

Slagtryk

Kære Martin,

Jeg har set du allerede har linket til os og det er vi meget glade for. Vi havde allerede før lanceringen planlagt at skrive til dig, for give lidt mere information om tidsskriftet, fordi du har en - i dansk litteraturliv - samlende blog.

Som du ved lancerede vi et nyt online tidsskrift for lyrik og kortprosa den 11. februar. Navnet er Slagtryk, og opgaven er klar. Dette skal være et tidsskrift, der skal facilitere digtningen og forfatterskabet in the making. Det skal være et sted, hvor teksten kan møde et publikum i et seriøst forum indenfor en overskuelig tidsramme. Et sådan tidsskrift er der brug for, da litteraturen i Danmark trods trange kår lever og ånder i mange forskellige sammenhænge.

I København er vi eksempelvis begavet med oplæsningsarrangementer fra Øverste Kirurgiske, Under Oplæsning, KUP, Jazz & Poetry, Poetry for Charity, Poesiens hus, Forfatterskolen og piratoplæsninger, engangsforestillinger, happenings etc., etc., hvor dygtige unge og ældre forfattere stiller op og læser af deres typisk helt nye tekster. Og det skulle undre, om der ikke er endnu mere god litteratur, hvis vi kigger ud over Københavns tage og videre ud i Danmark.

De fleste tidsskrifter, der udgives på papir er i dag længe undervejs. Du sender ind, du venter tre måneder på et ja og så yderligere to til seks måneder på, at teksterne udgives. Det er ellers nogle gode tidsskrifter, der er derude, og de supplerer hinanden udmærket i karakter og fokus. Men det lader dog til, at der er flere gode digte, end der er spalteplads.

Man møder nemlig jævnligt de gode tekster rundt omkring på nettet. Typisk på en ujævnt opdateret forfatterblog, der i sin tid blev oprettet i et forsøg på at nå bare lidt ud. Men bliver de læst, og hvordan finder læserne vej? Svaret på sådanne spørgsmål er en af de vægtigste grunde til Slagtryk.dk.

Initiativtagerne til Slagtryk består af Lasse Skjold Bertelsen, Mia K. Voss og undertegnede, der hver især har en formidlingsbaggrund i pædagogik, biblioteks- og litteraturvidenskab.. Den officielle udgiver af tidsskriftet er forlaget Kronstork, men redaktion og publicering fungerer uafhængigt. Tekster bliver postet jævnligt på hjemmesiden og samlet i en PDF ved månedsafslutning, der derved indikerer udgivelsens afslutning og en nys begyndelse. Tidsskriftet er at finde på adressen www.slagtryk.dk, hvor februar-nummeret nærmer sig sin afslutning. Printudgaven er officielt til download fra den 28.02., men du kan allerede hente den idag på http://www.slagtryk.dk/print/11-01.pdf

Med venlig hilsen
på vegne af redaktionen
Erik Scherz Andersen

tirsdag, februar 22, 2011

Excerpt from THE TRAFFIC IS UNREAL (2007) in Serbian translation by Vesna Denčić


Kritikerprisen 2010 til Christina Hesselholdt og Georg Brandes-Prisen til Dan Ringgaard

Prisuddelingen foregår torsdag den 24. marts 2011 kl. 16 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.

Alle er velkomne

Kritikerprisen for 2010 tildeles Christina Hesselholdt (født 1962, debut 1991) for hendes fortællekreds Camilla - og resten af selskabet (Rosinante). Bogen bringer os i selskab med en kreds af midaldrende venner og veninder, der kunne kaldes helt almindelige, hvis ikke det ikke var for Hesselholdts på samme tid viltre og virtuose iscenesættelse af selv deres mindste tanker og oplevelser nu og i fortiden. Et eksistentielt, intellektuelt og sprogligt drama af stor sørgmunterhed og lidenskab. Den generøse, litterære selskabelighed i Camilla - og resten af selskabet overstimulerer læseren præcist og nådesløst.

Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Pia Juul for digtsamlingen Radioteatret og Harald Voetmann for romanen Vågen.

Sidste års modtager af Kritikerprisen var Eske K. Mathiesen for digtsamlingen Bonjour monsieur Satie.

Georg Brandes-Prisen for 2010 tildeles lektor, dr. phil. Dan Ringgaard for monografien Stedssans (Aarhus Universitetsforlag), hvormed stedsstudier som litterær disciplin for første gang præsenteres og praktiseres konsekvent på dansk. I livfuld vekslen mellem teori, analyse og subjektiv lystvandring, udført med sensibilitet og sulten nysgerrighed, fremstiller Dan Ringgaard suverænt og originalt, hvad stedet – byen og landskabet som mentale rum – betyder i og for en lang række danske og internationale tekster, ældre såvel som nyere. Han er i stadig dialog med den nyeste forskning, altid eminent på højde med sin genstand, han skriver medrivende og klart, og det lykkes ham at kombinere forfattere og værker, der ellers aldrig ville have mødt hinanden.

Georg Brandes-Prisudvalget udgøres i år af Bo Hakon Jørgensen, Anders Juhl Rasmussen og Erik Skyum Nielsen.

Sidste år modtog professor i dansk litteratur, Erik A. Nielsen prisen for Kristendommens retorik. Den kristne digtnings billedformer.

Begge priserne er på 60.000 kr., og finansieres af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.


Venlig hilsen

Mai Misfeldt
Oldermand for Litteraturkritikernes Lav

lørdag, februar 12, 2011

Poesibrunch i Århus søndag den 12. februar

Søndag, 13. februar 2011 - 11:00 - 14:00
0 kr.
Poesibrunch er denne gang med de to forfattere Pia Tafdrup og Eva Tind Kristensen.

Digteren Martin Glaz Serup, Løve's Bog- og VinCafé og Århus Kommunes Biblioteker har indgået et nyt samarbejde. Målet med samarbejdet er at servere klingende poesi og velsmagende brunch for folk med hang til føde for krop og sjæl. Alle er velkomne – både de, der sluger poesien råt, og de, der endnu har den første smagsprøve til gode.

Denne udgave af poesibrunch afholdes i Løve´s Bog og VinCafé søndag den 13. februar kl. 11-14. Deltagerne er Pia Tafdrup og Eva Tind Kristensen.

Arrangementet foregår på Løve's Bog- og VinCafé, Nørregade 32, 8000 Århus C.

Poesien er gratis. Brunch kan købes for 70 kr. inkl. sort kaffe.

For nærmere information kontakt litteraturkonsulent for Århus Kommunes Biblioteker, Lise Kloster Gram.

Hej hej Bogtyv

[via Mette Ø H]

lørdag, februar 05, 2011

Det er lørdag, jeg har tid til aviser - eller rettere, jeg tager mig tid til det, et par timer, lørdag er også bogtillægstid, jeg køber Politiken og Information og Kristeligt Dagblad; jeg når kun til indtrykket af Politiken, det sætter sig i mig, på en dårlig måde, som irritation eller opgivenhed eller ... Jeg talte også med en ven om det i går, og nu igen, her til formiddag, med en anden ven; om at det er utroligt så tilfældig en profil den avis har, næsten ingen markante anmeldere eller retning eller ... Politiken er uden tvivl den største af de ... kulturelle aviser, kan man sige det sådan; de bruger mange ressourcer på området, deres læsere bruger mange ressourcer på området, men altså ... Hvis jeg kom til der, blev halvdelen af skribenterne fyret, den anden halvdel blev bedt om at lave noget andet end det de nu laver på avisen, og der blev hentet flere nye folk ind, yngre, i 30'erne, i starten af 40'erne, folk med kritisk nerve og program og tæft; nogen der vil noget og kan noget, og der blev indgået nye samarbejder med nogle af de mange gode - og næsten usynlige - litterære tidsskrifter vi har lige nu i Danmark og i Skandinavien ... Politiken har i det hele taget denne bløde mellemstil, denne misforståede, synes jeg, idé om formidling; på den ene side, på den anden side, tøhø; øv. Og så kommer jeg alligevel til at tænke på Information, der i de sidste år er kørt helt af sporet med deres litteraturreportager og -journalistik; i går var det en historie at en skuespiller og en sanger havde læst en ny roman; jamen, så er den da virkelig en succes, hva'?! Personligt synes jeg udmærket om pågældende roman, det er ikke det, det er præmissen for hvad der er en histore den er gal med ... Tilbage til Politiken; det er så forbandet defensivt, opgivende. De første tre tekster jeg læser i dagens bogtillæg, mere eller mindre tilfældigt, først Ib Michaels kommentar med overskriften En gang sortkrudt til den hjemlige kritik, hvor han netop brokker sig over den hjemlige kritik: "Den moderne danske kritiker aner stort set ikke, hvad der rører sig i udlandet, og har en stærkt indsnævret horisont. Hvis man bevæger sig en anelse uden for andedammen, så kender de ikke længere ens referencer. De er kedelige, underfrankerede, lamme i roen, inkompetente, skamløst optaget af at promovere sig selv og deres eget litteratursyn. Det gælder tidsåndens blå lejesvende, såvel som litteraturens traditionelle bedemænd." står der blandt andet. Teksten virker noget forsmået og det er svært rigtig at vide hvad man skal stille op med den. Den slutter: "Undskyld, men alt dette skal være sagt helt uden surhed, eftersom det er noget der foregår ude i virkeligheden, hvor jeg som bekendt slet ikke findes." Jamen dog. Dernæst læste jeg Henrik Palles udmærkede anmeldelse af Thomas Pynchons nye bog på næste opslag, den slutter sådan her: "For Naturlige mangler er både med hensyn til underholdningsværdi og litterær kvalitet - ja, sgu, litterær kvalitet, thi noget sådant findes - mange niveauer over, hvad der postes i disse dage, hvor triviallitteraturen dominerer bogmarkedet." Ib Michael beklager sig også højlydt over triviallitteraturens overherredømme: "Sprogligt og formmæssigt er de fuldstændigt uinteressante. De flytter ikke en millimeter, men derfor kan man jo godt læse dem." Så læste jeg Mikkel Bruun Zangenbergs anmeldelse af Claus Carstensens bidrag til Arena-kontra-serien, anmeldelsen ender sådan her: "For feinschmeckere? Det må vi nok sige, men det kunne være skægt at lege med tanken om, at en dristig boghandler fandt på at lade den gennemsigtige plastpose med papirerne lægge ind mellem siderne i en af de utallige, middelmådige krimier, der flyver ud af boghandlerne." Igen krimierne, deres middelmådighed og deres salg og deres oppositionelle status til den, åh, rigtige litteratur. Why bother. Det er så defensivt. Det er mistænkeligt - når Henrik Palle fx bliver nødt til at understrege at den altså findes, den litterære kvalitet, så bliver man helt i tvivl ... Er det nødvendigt at råbe op om, er han selv kommet i tvivl, hvad sker der mon. Hvorfor fremhæver de ikke bare bøgerne, hvorfor viser de ikke bare alt dette fantastiske, hvorfor stoler de ikke mere på sig selv. Nå jo, Ib Michael henviser godt nok til sine egne bøger som noget fantastisk og overset ... Den fjerde tekst jeg læste var Karsten R. S. Ifversens anmeldelse af Lejren af Oskar K. og Dorte Karrebæk. Jeg havde allerede set mig sur på anmeldelsen før jeg gik igang, for hvorfor skal arkitekturanmelderen nu læse børnebøger, jeg mener: jeg har da aldrig set en arkitekturanmeldelse i Politiken af Steffen Larsen for eksempel. Men så er den faktisk så klar, den anmeldelse, den forholder sig til bogen, til den tradition den indgår i, til hvad det mon kan betyde, hvordan den kan læses, på hvilke baggrund anmelderen træffer sin værdidom (for der skal jo gives hjerter), anmelderen tager bogen alvorligt og tænker med (eller mod) den. Ifversen skriver blandt andet: "...netop denne generelle erfaring kræver en behandling, der er langt mere præcist diagnosticerende end den åndeligt forfladigende sammenligning af opdragelse og skolesystem med koncentrationslejr og asylcenter, som Lejren præsenterer. Parret Oscar K og Dorte Karrebæk roses for deres mod til at bryde tabuer med deres rigtig triste billedbøger for børn. Det er da heller ikke tonen, der generer mig i Lejren, det er sammenligningens mangel på etisk nuancering. Den er udtryk for den samme åndelige slaphed, som man møder hos folk, der kalder alt, hvad de ikke bryder sig om, for fascistisk." Når jeg kommer til beholder vi Ifversen som anmelder af børnelitteratur blandt andet.

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK