mandag, marts 26, 2018

You jerk you didn't call me up

(...)
You're drinking your parents to the airport
I'm through with you bourgeois boys
All you ever do is go back to ancestral comforts
Only money can get—even Catullus was rich but

Nowadays you guys settle for a couch
By a soporific color cable t.v. set
Instead of any arc of love, no wonder
The G.I. Joe team blows it every other time
(...)
- (the full) Sonnet by Bernadette Mayer here
Den stigende internationale forskning i brugen af kunst- og kulturaktiviteter i kliniske kontekster dokumenterer en række gavnlige effekter i forbindelse med mange sygdomme og diagnoser...
- skriver Anita Jensen og Lars Ole Bonde blandt andet i Ugeskrift for Læger –  kunne man forestille sig, spørger jeg helt ud af boksen og for egen regning, at det at beskæftige sig med kunst og kultur også kunne være være godt (for sjælen og det der omgiver den) for folk der (endnu) ikke er syge?

lørdag, marts 24, 2018

(...) Hun tænker med malingen som selvstændigt fænomen, og det er kun manglende uddannelse, der kan forklare hånlatteren på avantgardens udstillinger. Kun manglen på oprigtighed og sand kærlighed til kunsten gør det muligt for visse kunstnere at have den frækhed at ernære sig på forældede produkter puget sammen gennem mange år og at fortsætte deres mumlen om argumenter, der betød noget for dem, da de var 20, år ud og år ind, til de bliver 50 eller mere.

Intet i verden er mere forfærdeligt end det statiske billede af kunstneren, som venner og gamle købere nemt kan kende igen på udstillinger, denne forbandede maske, der fortsat forhindrer hende i at se fremad, dette skammelige skin, som alle berømte kunstnere gemmer sig i. Hvert øjeblik i nuet er forskelligt fra hvert øjeblik i det forgangne, og fremtidens stunder fører uudtømmelige muligheder med sig. (...)
- Peter Laugesen om Olga Rozanova (blandt andet) i Information.

onsdag, marts 21, 2018

Anna Akhmatova. Melvyn Bragg and guests discuss the work, ideas and life of the Russian poet whose work was celebrated in C20th both for its quality and for what it represented, written under censorship in the Stalin years. Her best known poem, Requiem, was written after her son was imprisoned partly as a threat to her and, to avoid punishment for creating it, she passed it on to her supporters to be memorised, line by line, rather than written down. She was a problem for the authorities and became significant internationally, as her work came to symbolise resistance to political tyranny and the preservation of pre-Revolutionary liberal values in the Soviet era.
Josef Straka is an heir to the rich tradition of the poet as a wanderer through the city. In Paris they have the “flâneur”, but in Prague it is the “chodec”, the walker, who captures the poetry of the everyday and the ordinary. Josef’s poetic journeys have taken him far beyond the edges of the city and even this country itself, as we find out in his conversation with David Vaughan for this week’s Czech Books.

tirsdag, marts 20, 2018

7 poeter från 7 olika länder -Argentina, Belgien, Finland, Irak, Nederländerna, Sverige, och USA - besöker Malmö med sin poesi.


Onsdag 21 mars
kl. 18.00 Malmö stadsbibliotek, Röda rummet, Kung Oscars väg 11, Malmö
Uppläsning:
Rasha Alqasim (Irak)
Hanna Nordenhök (Sverige)
Mustafa Stitou (Nederländerna)
Henriikka Tavi (Finland)
Carolyn Forché (USA)
Leonard Nolens (Belgien)
Hugo Mujica (Argentina)

- læs mere på Facebook -

mandag, marts 19, 2018

Dan Turèll Medaljen 2018 til digteren Peter Laugesen

Og som Lars Movin skriver på Facebook:  IT’S ABOUT TIME! Prisen overrækkes i dag ved en seance i Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek, klokken 15.


Her er motiveringen:
“Årets modtager af Dan Turèll Medaljen mødte Dan Turèll allerede i 1965. Deres indbyrdes forhold var meget nært, og de kommunikerede i form af en fortsat skrift lige til Dan Turèlls død i 1993. Vi taler om en digter, der ved siden af Dan Turèll har stået som repræsentant for, hvad vi med en vis ret kunne kalde beatdigtning i Danmark, og siden Dan Turèlls død den ypperligste af beatdigtere og inderste udforskere af liv og død på sprogets vilkår, Peter Laugesen.
Peter Laugesen er født i 1942, fire år før Dan Turèll, og han var således storebroderen i forholdet, og i de tidligere år var han nok den, der vidste mest og kunne viderebringe sin viden og kunnen og afgørende bevægelighed i forhold til kunstarterne, musik, litteratur, billedkunst. Hans betydningsfulde indsats i dansk litteratur tog udgangspunkt i en fælles tid med Dan Turèll, men har siden – såvel mens Dan Turèll levede som efter – udviklet sig og fortsat ad egne veje.
Vi kan tale om en strøm, en flod af skrift, der har resulteret i et meget stort antal digtsamlinger, som af alle med sans for og kærlighed til poesi betragtes med respekt og ja, kærlighed. Den fortsatte skriftproduktion har med årene taget form af en øjeblikkets rytmiske puls, der registrerer og i samme nu sætter i perspektiv. Det er en poetisk praksis, der er kendetegnet ved en stadig udfoldelse. Den er aldrig sat på pause, men har nu også erindringen, tilbageblikket, som drivkraft.
Peter Laugesens seneste digtsamling hedder ‘Traveling’ (2017) – og han er i høj grad stadig rejsende, i sproget og i øvrigt i den store verden, hvor han repræsenterer sin udgave af den poesi, der har livet som indsats, og hvor hvert åndedræt tæller.
Ingen blandt levende og døde – om vi så regnede de store jazzmusikere med – har fortjent Dan Turèll Medaljen mere end Peter Laugesen. Det er derfor en særlig fornøjelse for Dan Turèll Selskabet i år at kunne overrække medaljen til ham.”
(Dan Turèll Medaljen uddeles af Dan Turèll Selskabet, der består af Asger Schnack, Peter Strøm og Lars Movin).


lørdag, marts 17, 2018

Næste møde I Steinselskabet finder sted den 12. april, klokken 20 til 22, i Vandkunstens Litteraturhus, Nybrogade 28 i København. Der vil være en kort generalforsamling med valg til bestyrelsen, og derudover kommer Pia Juul og Martin Glaz Serup og taler om deres arbejde med at oversætte Steins krimi Blood on the Dining-Room Floorog sammen læser vi videre i The Making of Americans – fra side 244 til side 269 i denne udgave – Laura Luise Schultz læser for. Entré på 40 kroner for medlemmer af Steinselskabet og en flad 50’er hvis ikke man er medlem.
- læs mere her

Samuel og Pia

- her -

fredag, marts 16, 2018

Pressemeddelelse fra Litteraturkritikernes Lav, 14. marts 2018

 


Kritikerprisen til Ida Jessen og Georg Brandes-Prisen til litteraturmagasinet Standart

Begge priser uddeles den 12. april 2018 kl. 17.00 i Litteraturhuset ved Vandkunsten, Nybrogade 28, København K.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne!

Kritikerprisen 2017 tildeles Ida Jessen for romanen Doktor Bagges anagrammer med følgende motivering:

Ida Jessens Doktor Bagges anagrammer tildeles Kritikerprisen 2017 for sit på en gang præcise og intuitive sprog og for sit vidunderlige portræt af en gådefuld læge, der ønsker at gøre det rigtige og det gode, men som kommer til at tage livet af fem søskende med difteritis. Den tragedie er hans største hemmelighed, men han har flere.

Den utrolige balanceakt i Doktor Bagges anagrammer er, at Ida Jessen får denne hemmelighedsfulde fortæller til at fortælle om sig selv og stadig bevarer hans hemmeligheder.

I 1927, da Vigand Bagge er 60 år, får han en opfordring fra Ugeskrift for Læger til at skrive et bidrag til en antologi med titlen ’Fra Doktorstolens Tid’. ”Jo mere konkret og personligt, jo bedre,” skriver den nyansatte redaktør. Doktor Bagge sender aldrig noget til redaktøren, men om natten skriver han alligevel sine erindringer på tilfældige lapper. Efter dagens arbejde foretrækker han at slappe af med en porter og et anagram, og nedskrivningen af erindringerne ligner dette tidsfordriv, hvor ordet ’sentimentalitet’ bliver til ’til sen nattetime’, og ’doktorstolen’ til ’knoldet torso’ eller ’lortet ond sko’.

Men ligesom ordlegene peger hen imod, at ord har flere betydninger, rummer de gådefulde erindringer også masser af betydning. Doktor Vigand Bagge er en kompleks karakter, han er en følsom kyniker, arrogant, nærmest sarkastisk, men han er samtidig den samvittighedsfulde naturvidenskabsmand, der ser det som sin opgave at forbedre hygiejneforholdene hos bønder og fattige – for helt enkelt at forlænge deres liv.

Doktor Bagges anagrammer er et stykke historie om et stykke Danmark, Vejle Vesteregn, i begyndelsen af 1900-tallet, den er fintfølende portrætkunst og suveræn sprogkunst. Det sidste viser sig i Ida Jessens omhyggelige omgang med sproget. Forfatteren opholder sig ved dets detaljer, bogstaverne, og ved skriveprocessen som Doktor Bagge langsomt bevæger sig ind i. Man kan få den tanke, at lægen oplever en slags magi ved at opholde sig i skriften og ordene. Det er den magi, Ida Jessen lader os ane med sin roman.”


Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Martin Larsen for Parasitsonetterne og Ida Marie Hede for Bedårende.

Sidste års modtager af Kritikerprisen var Rasmus Nikolajsen for digtsamlingen Tilbage til unaturen.

Som tidligere meddelt tildeles Georg Brandes-Prisen 2017 Litteraturmagasinet Standart. Motiveringen fra medlemmerne af prisudvalget, Elisabeth Friis, Lotte Kirkeby Hansen og Bo Tao Michaëlis lyder således:

”Georg Brandes-prisen går i år til litteraturmagsinet Standart. Magasinet fra Aarhus har i 30 år holdt fanen højt, når det gælder anmeldelser, kritik og orientering i den litterære verden i Danmark såvel som i udlandet. På en både akademisk og formidlende facon har Standart ført os ajour med litteraturens veje i en geografi, som i den grad mangler litterære tidsskrifter."

Sidste års modtager af Georg Brandes-Prisen var Ivar Gjørup for Platons gåde.

Begge priser er på 75.000 kr. og er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Venlig hilsen
Kamilla Löfström
Oldermand for Litteraturkritikernes Lav

tirsdag, marts 13, 2018

Poetry seems like a good thing to read when not quite awake, when you don’t have to be too bothered about what it means, just let it kind of drift through your mind.
- Jarvis Cocker via Hvedekorn.

mandag, marts 12, 2018

Viggo Madsen Tribute

- her -

Viggo Madsen er fyldt 75!
Siden Odense Lyriks spæde start har Viggo været fast afslutningstaler.
Nu fejrer vi Odenses digter-darling som afrunding på årets festival.

Taler ved Lars Bukdahl og Karsten Bjarnholt

Viggo Madsen (1943) debuterede med den selvbiografiske roman ‘Brandmand på to hjul’ i 1966. Siden har han udgivet over 20 digtsamlinger, og også skrevet børnebøger, drama og voksenromaner. Har arbejdet på Vollsmose Bibliotek i tredive år og har modtaget ikke mindre end 17 priser og legater

18. marts 2018
TEATER95b
Vestergade 95b, 5000 Odense, Denmark

lørdag, marts 10, 2018

STRIKING PHOTOS OF WWII REFUGEES ESCAPING TO SAFETY IN SYRIA

- here -

Litteraturteori for praktikere

Stemme, synsvinkler, koncepter, benspænd, surrealistiske selskabslege og kollektive tekster; vi skal ud af huset også, ud i verden og skrive, så husk togkort!

- kursus med Martin Glaz Serup og Trisse Gejl i Dansk Forfatterforening -
- den 22. & 23. september i København -
- tilmelding & mere info her -

torsdag, marts 08, 2018

Et humanistisk manifest

[I forbindelse med den netop overståede litteraturfestival KBH LÆSER, hvis tema i år var Manifester skrev Hanne Højgaard Viemose & Lone Aburas dette manifest – forbryderisk aktuelt – Kornkammer har af forfatterne fået lov til at optrykke det i sin helhed, hermed. - MGS]


Eftersom vores samfund i flere årtier er blevet regeret af skruppelløse politikere, hvis primære mål har været at holde skatten nede og flygtninge ude, henstår det for undertegnede at bekæmpe den omfattende anti-humanisme, som har bredt sig ikke bare over det politiske spektrum, men også ud over hele befolkningen.  Den vestlige verden, herunder Danmark, befinder sig i en alvorlig humanistisk krise, som tydeligst kommer til udtryk i den måde, vi behandler og afviser mennesker i alvorlig nød på. Vi taler om mennesker der flygter fra krig og bomber, risikerer at blive taget som slaver, at drukne som titusindvis af andre før dem på vejen over Middelhavet, at blive beskudt, få tæsk, blive angrebet af grænsepolitiets schæferhunde ved de europæiske grænser, traumatiserede og forslåede mennesker der har oplevet ting som de fleste af os ikke ønsker at forestille os, dem tager vi imod med strategien, at de ikke skal føle sig velkomne, at de skal mærke fra starten, at de er uønskede. Vi mistænkeliggør dem gennem vores retorik, lader dem bo i usle lejre, forhaler afgørelser på deres asylsager, og kan de på grund af krig eller personlig forfølgelse ikke vende tilbage til deres hjemland, kan de alligevel få afslag på asyl og herefter blive placeret på et udrejsecenter, som i realiteten er et åbent fængsel, hvis eneste formål er at isolere, udmatte og nedbryde dets beboere til at rejse tilbage, hvor de kommer fra. Her bor krigstraumatiserede mennesker, heriblandt børnefamilier, i årevis, selvom enhver ekspert indenfor psykologi, traumeforskning, stressrelateret forskning og menneskeretslige anliggender for længst har dokumenteret, at folk bliver syge af forholdene, børn  nedbrydes og traumatises. Det er åbenlyse fakta, alligevel insisterer vores politikere på at anbringe og ødelægge menneskers liv i disse centre. Vi befinder os som sagt i en omfattende humanistisk krise i det danske samfund, der er tale om en åndelig armod, en fordummelse og forråelse, en fornægtelse af menneskets fineste væsen: evnen til at føle kærlighed og empati og handle herefter, når ikke engang kvoteflygtninge er velkomne, fordi Danmark, som det eneste land ud af 36, har brug for et såkaldt pusterum fra den gruppe af mennesker, der er nogle af verdens allermest udsatte. Hvor personer, der tvangsudvises, dør som følge af deres forsvarskamp, hvor flygtninges skæbne bliver brugt i et forhandlingsspil om noget så ligegyldigt som skattelettelser. Så længe mennesker ender på Middelhavets bund, voldtages og brændes levende i fangelejre eller risikerer at blive solgt som slaver på deres færd til Europa, ser vi det som vores pligt at arbejde for et samfund, hvor flygtninge er mennesker og ikke navn- og ansigtsløse kroppe, man uden videre kan skille sig af med.   
Vi vil bekæmpe den omfattende anti-humanisme, som har bredt sig over det meste af det politiske spektrum og i befolkningen.  Det er for længst blevet mainstream at affærdige humanistiske standpunkter per se, smække etiketten politisk korrekt på og dermed lukke for enhver dialog.  Ingen gider diskutere med en, der er politisk korrekt, ingen gider forholde sig til holdninger, der har medmenneskelighed som målestok.  Det er det samfund, vi lever i. Europa har mistet sin menneskelighed. Danmark går i front som kynikernes bannerførere. Vi siger: En mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter, de tilhører ikke dig. Hvordan kan du flygte med en kuffert fuld af ædelsten. Er du så ægte nødstedt?

Vores mål er derfor at omstyrte den eksisterende regering og dens parlamentariske grundlag samt Socialdemokratiet, som konkurrerer med regeringen og dens højrepopulistiske støtter om at lave de mest rædselsfulde og menneskefjendske tiltag, såsom at stemme imod modtagelsen af kvoteflygtninge. Derudover vil vi modarbejde den radikale selvoptagethed og/eller apati, der har bredt sig i befolkningen, hvor man hellere går til crossfit eller tager på yogaretreat end engagerer sig i sager af politisk eller humanistisk karakter. Man ænser ikke, hvad politikerne siger og gør, fordi man har hovedet oppe i egen tarmfunktion. Ingen skal stå og hive i stænger i et fitnesscenter, mens politiet slår med knipler og lægger en ulykkelig, dødsdømt og af staten navnløs mand (udvist til Algeriet) i benlås. Ingen skal tilslutte sig endnu en kost- eller træningsplan, så de kan optimere deres krop og liv i balance, mens Folketinget forbyder subsistensløse fra primært Østeuropa ved lov at sidde på gaden med deres få ejendele og en kop til almisser. Ingen skal kunne bilde sig ind, at manglen på selleri og D-vitamin er deres største problem. Ingen DR-korrespondents hest, der hedder Jazz, skal få plads i medierne i de samme dage, som vore folkevalgte politikere diskuterer, hvorvidt Danmark fortsat skal modtage 500 unavngivne kvoteflygtninge om året. Ingen DR-korrespondents hest ved navn Jazz skal overhovedet nævnes i nyhederne i dage, hvor den såkaldte opposition (til vor menneskefjendske regering) i form af Socialdemokratiets formand udtaler: Verden bliver ikke bedre, fordi Danmark tager imod 500 kvoteflygtninge. INGEN hest ved navn Jazz har noget som helst at gøre i nyhederne i dage, hvor den danske regering OG oppositionspolitikere åbent og utilsløret tilkendegiver, at FEM HUNDREDE unavngivne nødstedte MENNESKERS liv ikke har VÆRDI i denne verden. Enhver hest ved navn Jazz er i denne tid en hån imod enhver, der kæmper imod, eller er offer for, den epidemi af menneskelig afstumpethed, forråelse og kynisme, der hærger den vestlige verden og ikke mindst det danske samfund.
Vi har at gøre med et samfund, hvor det ikke har nogen konsekvenser, at en minister i strid med loven sender syge mennesker ud af landet til steder, hvor de ikke kan få deres medicin, et samfund, hvor det ikke har konsekvenser, at en minister lyver og vildleder Folketinget, et samfund, hvor de siddende politikere ikke ser menneskerettighederne som et ideal for en humanistisk politisk praksis, men som en forhindring for deres politiske udfoldelse.
I en sådan situation, hvor politikerne holder befolkningen og demokratiet for nar, lader hånt om menneskerettighederne, mens den brede befolkning ikke løfter et øjenbryn, fordi den har travlt med at lade sig opdatere om seneste antiinflammatoriske kostråd eller et andet identitetsdrevet livsstilsvalg indenfor den neurobiologiske bølge, der vælter ind over Vesten som en hån imod de mennesker, der kæmper i virkelige bølger ved vores grænser, i en sådan situation anser vi det for nødvendigt og indlysende at reagere overfor lovgiverne med civil ulydighed. I erkendelsen af, at vi ikke kan stole på vores politikere, de overholder ikke loven, de lyver og vildleder både befolkning og Folketinget, og de har ingen menneskelig anstændighed eller moral i deres politiske ageren. Når vi taler om civil ulydighed, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en velovervejet og ikkevoldelig protest imod den ved lov vedtagne orden. Der er tale om en ulydighed, der har med moralsk overbevisning at gøre, og en ulydighed som en form for aktion, hvor andre muligheder for at komme til orde synes udtømt. Når ret bliver uret, bliver modstand en pligt.

Med den magtfuldkommenhed og kyniske ignorance overfor kritik, som vores politikere i disse år fremviser, er det svært fortsat at tro på effekten af demonstrationer, fakkeloptog og fremmøde foran Christiansborg, ligesom det er nedslående at forestille sig, hvor få mennesker, der rent faktisk læser dette opråb så langt som hertil. Vi er vrede, skræmte og oprørte over det menneskesyn, der mere og mere bliver fremherskende i vores samfund, og som gør det muligt for politikerne at vedtage love, der har voldsomme menneskelige konsekvenser, også fatale, vi føler, vores demokratiske muligheder for at blive hørt er udtømte, og vi skriver dette manifest som et opråb og en opfordring til et fælles humanistisk fodslag, engagement gennem meningsfuld aktivisme, som man fx kan udøve på følgende måder:  


*       Vær med til at lukke udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård. Gruppen Close Kærshovedgård Deportation Camp er at finde på facebook, hvor du løbende vil finde information om gruppens arbejde. 

*    Integrationsministeren, der gang på gang har brudt loven og ladet hånt om menneskerettighederne, skal gå af og sættes for Rigsretten, skriv under, demonstrér, råb op. Kræv hendes afgang, kræv rigsretssag.

*       Støt Venligboerne. På facebook findes forskellige grupper, man kan engagere sig i. Alle aktiviteter er apolitiske, lovlige og ikkevoldelige.

*     Slut op om Ingen udvisninger uden modstand, som er en gruppe, der aktivt forsøger at forhindre udviste asylansøgere i at blive deporteret til det land, som de er flygtet fra, ved at møde op i lufthavne og blokere for, at en sådan tvangsudvisning kan finde sted. 

*       Hjælp uledsagede flygtningebørn med at få familiesammenføring, de skal selv betale for deres familiemedlemmers flybilletter, og det kan de naturligvis ikke. Hjælp med penge, indsamlinger, arrangementer (oplæsninger, koncerter, middage, loppemarkeder etc.), hvor pengene går til familiesammenføringer.

*   Hjælp flygtninge, der står over for tvangsudvisning, med at skjule sig for myndighederne.

*      Hvis vi skal have ændret Danmarks praksis med umenneskelige udvisninger, kræver det massivt pres på alle fronter. Nægt derfor at flyve med personer, som tvangsudvises, hvis du er passager på samme fly. Nægt at sætte dig ned, spænd ikke dit bælte, opfordr dine medpassagerer til at gøre det samme. Ombord på flyet er det piloten der er øverste autoritet, ikke politiet. Piloten kan nægte at flyve med et menneske, der er til stede under tvang. Det har længe været dansk praksis, at asylansøgere anbringes på almindelige rutefly. I november sidste år døde en unavngiven algerisk mand som følge af politivold, da han skulle tvangsudvises fra Danmark.

*    Bliv informeret – bliv indigneret – fortæl de usynlige historier. Den eneste måde de danske myndigheder kan slippe af sted med at begå grove og brutale overgreb mod mennesker på flugt er, at de afvistes historier er usynlige for størstedelen af befolkningen samt det faktum, at medierne ikke interesserer sig for det. Hjælp derfor med at fortælle disse umenneskelige historier til din omgangskreds. Gør dem opmærksom på, hvordan den danske asyl- og integrationslovgivning ødelægger menneskers liv hver eneste dag. 

*   Organisér jer og dan grupper i jeres netværk og med jeres venner. Tal  med hinanden om, hvorfor det er vigtigt at udøve civil ulydighed i tilfælde, hvor forrykte folkevalgte træffer beslutninger, der er katastrofale og i værste fald dødelige for de allersvageste i vores samfund. Vi er stærkere, når vi står sammen og ved, hvad hinanden laver.

*       Sig fra overfor spin og vildledende tale, den findes over det hele, tænk selv og sig fra, råb op! Det skal ikke være ligegyldigt, når ministre og borgmestre, fremtrædende politikere med indflydelse og magt, lyver og fordrejer virkeligheden med det ene formål at bevare indflydelse og magt og høj ministerløn.

*       Det skal ikke længere være muligt at sige: en mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter, når vi taler om mennesker på flugt fra krige, vi selv bidrager til. Sig: Se! Der kommer mennesker på flugt fra vores bomber, dem må vi hjælpe. Sig: Nej hr. minister. Ingen mand kommer gående over Middelhavet med en kuffert fuld af diamanter, og når du siger sådan har du diskvalificeret dig som politiker og bør i stedet søge stilling som praktikant hos Onkel Reje i Ramasjang.