(...) Hun tænker med malingen som selvstændigt fænomen, og det er kun manglende uddannelse, der kan forklare hånlatteren på avantgardens udstillinger. Kun manglen på oprigtighed og sand kærlighed til kunsten gør det muligt for visse kunstnere at have den frækhed at ernære sig på forældede produkter puget sammen gennem mange år og at fortsætte deres mumlen om argumenter, der betød noget for dem, da de var 20, år ud og år ind, til de bliver 50 eller mere.

Intet i verden er mere forfærdeligt end det statiske billede af kunstneren, som venner og gamle købere nemt kan kende igen på udstillinger, denne forbandede maske, der fortsat forhindrer hende i at se fremad, dette skammelige skin, som alle berømte kunstnere gemmer sig i. Hvert øjeblik i nuet er forskelligt fra hvert øjeblik i det forgangne, og fremtidens stunder fører uudtømmelige muligheder med sig. (...)

- Peter Laugesen om Olga Rozanova (blandt andet) i Information.