Jeg interesserer mig for litteratur, fordi den gør mig klogere på mennesker. Landskab og klima bidrager til at gøre os til de underlige væsener vi er, men det er alligevel ikke hele billedet. Noget af det der fascinerer mig mest ved klimakrisen, er at den er et symptom på menneskeligt begær. Trangen til at formere sig, ønsket om at blive rig, ambitionen om at udforske verdensrummet – al denne ekspansion slår tilbage på os nu.

 – Sissel Furuseth bliver interviewet om litteratur som doomsday-prepping ovre hos Vagant.

Die Zeit benimmt sich wie ein Vakuum

Corona Diary from

Esther Discheriet

– here & hier –

24 Hours at the Epicenter

– here –

We Stand Behind the President

[via Føljeton og The Atlantic]

Poets on Poets

by

Nin Andrews

– here –

Although I haven’t read anyone who has been explicit about why some people turn to literature during a crisis, I suspect that implicit in these literary resurrections is an understanding that “the news” and “facts” are impersonal, and even when they are advertised as personal, they fill a slot, the “heart-warming story,” for example—half a minute on an adorable toddler waving through the glass at Grandpa, or a noble nurse on “the front lines,” or the sweet young woman who carries groceries for the old lady next door. They are intended as a momentary lift for reader or viewer “at home.” The emotional manipulation is calculated. When it is good, literature moves the personal into other territory altogether and in the process becomes collective.

– Siri Hustvedt on Fairy Tales and Facts at Lit Hub [via Føljteton]

Announcing The Paris Review’ Author Index

Europæerne må stå sammen, ellers dør Europa

OPRÅB. Intellektuelle, kunstnere, politikere og økonomer forlanger en coronafond.

(...) Pandemien har produceret imponerende eksempler på nabostøtte og solidaritet over alt i Europa. Tusinder af unge melder sig frivilligt til at pleje de ældre, der bor alene; delstaten Sachsen byder alvorligt syge patienter fra Italien velkommen, Saarland tilbyder hjælp til ubehandlede franske patienter, andre delstater og den føderale regering er også involveret. Et nyt klima kan mærkes: Det er ligefrem populært at udvise hjælpsomhed, empati og håb. Men når det kommer til de afgørende spørgsmål, forbliver de nordlige stater tilbageholdne over for deres brødre og søstre fra syd: De nægter strengt at acceptere en fond, garanteret af alle EU’s medlemslande, der vil gøre det muligt at fordele krisens enorme økonomiske byrder på flere skuldre. En sådan fond vil forhindre en chokbølge, som i princippet rammer alle medlemslande, fra at overvælde de lande, som allerede inden krisen måtte kæmpe med en stor offentlig gæld. (...)

K&K

call for papers

SYGDOM

om

Vivian Gornicks

læsesteder

i

The New Yorker

Mariann Enge

ny chefredaktør på

Kunstkritikk

hurra!

Nordisk oversætterpris til Birgita Bonde Hansen 

ovre på BABELFISKEN kan man læse 

– takketalen –

Walpurgis

This after sunset summer
light is the closest
we can come
to the strangeness of a white
night its borrowed time

in which trees stand
motionless they
go blind without the sun
and on the hill a deer
coughs again                                                                                              

exploratory
in the June night as bats                      
veer between power lines
while someone’s radio
far downstream 

might be illusion
as if sound misplaced
itself when everything
fell out of step                                                          
in the incomprehensible   

                  

bright dark and out
of the woods the festive
children could
come jiving and drumming
dressed for carnival

- Skt. Hans' digt af Fiona Sampson i New Statesman 

 Trist som faen 

– Ari Behn (1971-2019) –

– Jeg er selv oprørt over den flagrante tilsidesættelse af demokratiske regler og retsstatsprincipper i eksempelvis Polen og Ungarn. Jeg vil ikke undskylde de nuværende regimer. Jeg tror at man i Vesteuropa har været og er for naiv. Demokrati og respekt for retsprincipper indføres ikke pr. dekret og på kort tid. Der er rodfæstede traditioner, stærke traumer og en underkuelsens psykologi at rydde op i. Det vil tage generationer at fjerne hele dette diktaturstatssyndrom, og en rå og pludselig kapitalisme gør i hvert fald ikke sit til at løse problemet. Litteraturen kan langt bedre end politologien lære os om de østeuropæiske erfaringer. Og her forslår en enkelt roman selvfølgelig som en skrædder i helvede. Vi må forsøge at lytte og langsomt akkumulere en viden om mentaliteter og historisk baggrund.

– Karsten Sand Iversen i Vagant

MARIES DITG OM GIRAFER

For det tilfældes skyld at ikke alle skulle have Marie Kats Maries digt om girafer præsent – det blev publiceret første gang i HVER MANDAG #197, 5. februar 2018 – genoptrykker Kornkammer det lige igen, her, uden særlig tilladelse fra nogen som helst, dette digt er skønt!
– MGS

MARIES DITG OM GIRAFER

(til Peter Adolhpsne)


girafer har plaider og bor på savane
girafer ved noget om storer af stande
girafer i zoo æder hø ud, af Spande
girafer i ZOo savner Framede lande

girafer ka ikke nå himlen ,men pøerver
girafopduksjoner i Prassen bidrøver
girarfer ka dåligt nok se vor ders røv er
girafer er skapt, for og spises af Løver

girafrre er store som busterminaler
girafer har små bitte fjolede haler
girrafer har tårnhøje halsvertikaler
girafer blir’ triste når bladene daler

girafer i blæse vejr knirger og knager
girafserviet er når rådhuset flager
giraffer ved nok vordan skyerne smager
girarfer har plas, til halfems dobbel hager

giraffer glor skamløst på køssene gnuer
girafer ka smægge med halsen mod fluer
giraf er et patte dyr som jeg og du er
girrafer ka ses gemmen rejsebureauer

giraffer ka ik lig og sove på rykken
girafer syns nakkemassage er lykken
giraffer er fåkd vis de taber parykken
giraf er en grånd sten i løvernes køkken

girarfer ka rømme sig mer en to meter
giraffer ka løb fra de bæste atleter
girafer er højt over banaliteter
girrafer er prætkig som ditkeren Peter
Marie Kat bor i Hedehusene hos Harald Voetmann og Johanne Thorup Dalgaard. På Facebook har hun bl.a. publiceret julekalenderen En ffrek jul på det gamle rådhugs, sonetkransen Fodersmulekvalen og det selvbiografiske digtopus Kun en kilign. Modtog Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2017 for sin Facebookprofil.

TIDER

Jeg var medarrangør af aprillyset.
Min appetit er som et eventyr. Og sådan
ser begyndelser ud, tænkte jeg, da jeg så
oplysningerne om drømme i den statslige
brochure. Men hvornår plejer mørket egentlig
at blomstre? Uforglemmeligt fravær af farve,
af lyd, hvornår det? Jeg var medarrangør af
en rolig henrykkelse. Og alt efter hvilke
trykbølger, der lige nu udgår fra livet: Vækket
bliver man stærkest af en andens hjerteslag.

– Peter Nielsen i Hver Mandag (25/1/2016)

Nordisk Råds Litteraturpris 2019 til Jonas Eika

– se (det hele) her –
(og læs om det i Vagant)
altså
– her –

Hunden ligger på opsatsen.
Den ligner en flået kylling
og smager efter sigende
som menneske:
altså frø eller kylling
eller rotte
eller gammel maling
fra det femtende århundrede.

Hvor mange gange har jeg ikke hørt
min indre stemme,
den stemme fra et dyr
eller en forfader,
der siger:
jeg elsker dig, jeg elsker dig?

Det er kærligheden,
der holder døden hen,
det er spøgelserne,
der siger ordene:

det er kærligheden.

– Martin Budtz (1961-2013), et af tre efterladte digte man kan læse i det nye nummer af Øverste Kirurgiske, nr. 53, september 2019.

– Aiolos om Inger Christensen –