Var 2019 ett starktår för svensk poesi?

om

Vivian Gornicks

læsesteder

i

The New Yorker

Mariann Enge

ny chefredaktør på

Kunstkritikk

hurra!

Shortlist Kritikerprisen 2019

følgende titler er indstillet til Kritikerprisen 2019:

Cecilie Linds Mit barn 

Pablo Llambías' Zombierådhus

Jørgen Leths Det bliver ikke væk 

Den 20. februar bliver der afholdt en Kritikerprissalon på Brøg i Fiolstræde i København. 

Her vil de tre indstillede værker blive præsenteret og diskuteret. 

Læsesteder (gen)udkommer som e- og lydbog i dag!

Det er skrivekunst om skrivekunst, og meget finere bliver kritik ikke. Glaz Serup er både digter og akademiker, men han er digter først, med en digters håndelag og viden: Han skriver om skrift som kunst og skriver, som om det at skrive om en kunst også er en kunst, og gør det paradoksalt nok ved at rapportere fra skriftaflæsningen som noget, der foregår ude og helt, helt inde i virkeligheden.

            – Lars Bukdahl om LÆSESTEDER i Weekendavisen

Køb bøgerne her og her, de koster 60 kroner stykket.

Og forfatteren ham selv har indlæst hemmeligt bonustrack på lydbogen!

 

Christina Hagen: Vidnesbyrd fra Velfærdsstaten

I forbindelse med Christina Hagens tale i forbindelse med modtagelsen af Otto Gelsted-Prisen, har Informations litteraturredaktør Peter Nielsen skrevet et åbent brev, og på Facebook skriver Tue Andersen Nexø blandt andet følgende – som jeg lægger på Kornkammer, så de der ikke lige er venner med Nexø på FB, eller også om et par dage skulle have lyst til at følge denne debat (et forfærdeligt ord, egentligt, debat), også har mulighed for det:

Jeg har hørt flere mene, at Christina Hagens offentlige optrædener i virkeligheden er en del af hendes værk, at hun påtager sig roller også når hun giver interviews eller læser op. Måske er det sådan med den her tale, at den slet ikke udtrykker det, hun mener, sådan, rigtigt, indeni.

Alligevel: Når Hagen skriver, at det "i starten" gik utroligt godt for hendes bøger i Information, så glemmer hun de første anmeldelser hun fik, dem for Sexdronning og 71 breve til M, som var respektfulde og diskuterende, men også både rosende og kritiske. Nogenlunde ligesom anmeldelserne af Jungle og White Girl 2 og Korrekthedsbiblen var det. Og når hun skriver, at anmeldelsen af hendes bog Jungle blev påvirket af det famøse interview, hun gav i avisen i 2017 - og af den voldsomme debat, der fulgte - så glemmer hun, at anmeldelsen og interviewet blev bragt samme dag, den 18. februar. Jeg anmeldte bogen. Jeg vidste ikke, hun skulle interviewes, og da slet ikke hvad hun ville sige i det interview. Når hun skriver, at Caspar Eric får en bedre behandling af avisen end hans litteratur fortjener, fordi han skriver om et liv med cerebral parese, så har hun tydeligvis ikke læst Erik Skyum-Nielsens anmeldelser af Erics sidste tre bøger. Intet tyder på at Madame Nielsen og Pablo Llambias - for at nævne to af de forfattere, Hagen nævner til slut - er blevet blacklistet eller skubbet ned fra tinderne af Information eller af en bredere litterær offentlighed. Selv skrev jeg i al fald den mest begejstrede anmeldelse, jeg nogensinde har skrevet om en bog af Llambias, dette forår. Madame Nielsen har lige haft et gigantisk essay om Peter Handke i avisen.

Bekvemt nok glemmer Hagen også, at hun jo altid har været ekstremt priviligeret på Information, alene ved altid at få sine bøger anmeldt, fyldigt, tæt på udgivelsesdagen. Sådan har det været også efter interviewet i 2017. Det er ved gud ikke længere en selvfølge på avisen, hvis det nogensinde har været det.

Det er selvfølgelig synd for Hagen, at hun blev mobbet som barn. Jeg kan godt forstå, at det var en meget voldsom oplevelse at stå midt i en ret vild, litterær polemik, formodentlig uden selv at ville det og også uden at være forberedt på det. Men jeg er afsindig træt af den måde, den nye anti-venstrefløj i den litterære debat - det må man vel kalde Hagens position i dette indlæg - konsekvent ignorerer facts og argumenter til fordel for deres følelse af ikke at være blevet behandlet "fair". Det er som om hun forventer, at hun, alene fordi hun har sagt noget kontroversielt, skal bæres i guldstol gennem den litterære offentlighed, og at enhver kritik af hendes bøger eller udsagn reelt er udtryk for voksenmobning. Sådan har det aldrig været, sådan bør det aldrig blive.

Til slut: Det er ikke så vigtigt for mig om Hagen kan lide mig "som menneske" eller ej. Men det irriterer mig ret meget, når forfattere (eller andre) antager, at jeg ingen integritet har som anmelder, at mine tekster skulle følge en eller anden redaktionelt udstukket, politisk bestemt linje. Som om de inde på avisen sad og besluttede, at nu skulle hende Hagen søreme have med grovfilen. Som om jeg ville finde mig i at lade mig korrumpere som anmelder.

I kommentarfeltet (til kommentaren ovenfor) skriver Nexø blandt andet (det bliver jo lidt synkoperet, for han svarer selvsagt på andre kommentarer osv., men jeg synes alligevel det er interessant nok at få med – idéen om denne "litterære anti-venstrefløj"):

Noget af det mærkelige - og oversete - ved debatten i 2017 var jo, at kritikken af venstrefløjens (eller bare de kulturradikales) angivelige moralske renhed jo har været *ekstremt udbredt* i de sidste tyve års litteratur. Tænk på Christian Jungersen og Jakob Ejersbo og Lars Frost og egentlig også Jan Sonnergaard. Men man finder den også i en bog som Christina Hesselholdts I familiens skød og i tekster af fx Naja Marie Aidt. Den har altid, i det store hele, været ukontroversiel - indtil en ny og yngre generation af forfattere pludselig tog afstand fra den.

(...)

Noget af det løber jo gennem min bog Vidnesbyrd fra velfærdsstaten, men nok ikke så direkte formuleret som her. Jeg vil også tro at mange af de her forfattere opfatter sig som til venstre for midten politisk - det gjorde Jan Sonnergaard jo helt eksplicit - men alligevel fylder kritikken af det politisk og moralske retlinede menneske meget i deres bøger. Mest eksemplarisk måske i Jungersens Undtagelsen - de ansatte i center for Information om Folkedrab viser sig at være en værre omgang voksenmobbere, og udvikler sig til mordere, det øjeblik de føler, at deres succesfulde liv er under angreb.

La nature infra-ordinaire

– ici –

Kunstkritik på skoleskemaet

Nyt initiativ for børn og unge skal sætte kunstkritik på skoleskemaet. Skoler og gymnasier kan nu søge støtte til at få besøg af en professionel anmelder, som sammen med eleverne taler om kunst på nye måder.

Endnu er dagen ikke spildt

anmeldt

på

Litteratursiden

Läsplatser anmeldt hos Bernur

– her –

– Aiolos om Inger Christensen –

Asger Schnack 

om 

DET

hele

omkring 55 minutter inde

HER

Bøddelklubben!

– her –

I Radio 24/7 kan man man blandt andet høre Christian Johannes Idskov blive interviewet om kritikkens tilstand i Skandinavien, særligt handler det om (den manglende) kulturstøtte til kulturkritik i Danmark. Blandt andet bliver det sagt, fra Statens Kunstfonds side, at det ikke er muligt at give stipendier til kritikere så længe det er politisk bestemt at arbejdslegater skal gå til kunstnere. Men dén strenge skelnen, mellem kritik og kunst, kan problematiseres. Hvis man fokuserer på litteraturkritik er dét jo i sig selv en litterær genre, som essayet eller rejsebeskrivelsen, for eksempel, den burde kunne støttes under de nuværende vilkår. Det kan den faktisk også – men kun hvis man søger arbejdslegat til at skrive såkaldt "kultur- og faglitteratur" i bogform. Man burde kunne få arbejdslegat som kritiker til det, så at sige, daglige arbejde; artikler og anmeldelser i aviser, tidsskrifter og seriøse online fora. Man går sikkert ud fra at dét må de respektive aviser og tidsskrifter osv. betale for, men hvordan, det gør og kan de ikke. På samme måde som forlagene jo kun betaler en del af de udgifter der reelt er knyttet til at skrive en såkaldt kvalitetsbog, der ikke bliver en bestseller.

Christensen Stoltz Cahun

– her –

Så er der tale

fra MKK til CYF

– her –

Erik Skyum-Nielsen om

ISLANDS LITTERÆRE MIRAKEL

i Information

Drømmen om et fælles sprog

Floderne fryser og brænder

Velkommen til prisoverrækkelse

 

Kritikerprisen og Georg Brandes-Prisen overrækkes ved en reception den 2. maj 2019 kl. 17.00 i den nyåbnede Litteraturbar BRØG, Fiolstræde 7, København K.

C.Y. Frostholm modtager Kritikerprisen 2018 for værket Træmuseet.

Frits Andersen modtager Georg Brandes prisen 2018 for sit værk Sydhavsøen. Nydelsens geografi.

Mikkel Krause Frantzen vil holde motiveringstale for tildelingen af Kritikerprisen til Træmuseet, og Bo Tao Michaëlis vil begrunde tildelingen af Georg Brandes-prisen til Sydhavsøen.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne!

”Ibland är det som om man kan älska det förflutna först då man är säker på att det aldrig kommer tillbaka.”

Man bliver jo virkelig nysgerrig efter at læse den bog af

Maria Stepanova.