tirsdag, juli 20, 2010

fredag, juli 09, 2010

Nyt nummer af Passage

Passage #63, der netop er udkommet, har Dansk litteratur i 00'erne som tema. Her skriver Stefan Kjerkegaard lidt om nummeret. Passages egen hjemmeside er som sædvanligt ikke opdateret, så den vil jeg ikke henvise til. Men nummeret ser spændende ud, jeg har bladret i det, men har endnu ikke fået læst, desværre.
(...) Dessutom känner jag mig smutsig på ett sätt som jag alltid gör när jag har pratat med eller forsökt undvika att prata med en journalist. Det är den lägsta sortens människor. Jag skulle rycka på axlarna åt dem om de inte var ett så allvarligt hot mot vår demokrati och vår längtan efter sanning och nyansering. De röjer vägen för den fascistiska människan och skadar demokratin, sanningen. (...)
- Lars Norén i En dramatikers dagbok (2008)

torsdag, juli 08, 2010

Litteratur – skriv selv uge 33

15. – 21. august

Kan man lære at blive forfatter? Sikkert ikke. Men man kan helt sikkert gennem øvelse, vejledning og konstruktiv kritik udvikle sit sprog, sine udtryksmidler og sin evne til at læse sig selv kritisk. Det er, hvad vi tilbyder på kurset Litteratur: Skriv selv.

Kurset henvender sig til alle, som gerne vil prøve kræfter med at skrive og fortælle historier. Vi udbyder workshops inden for prosa, lyrik, børnelitteratur, fortællende journalistik og mundtlig fortælling.

I løbet af ugen vil der være oplæg om skrivningens genrer og teknikker og praktiske skriveøvelser med efterfølgende kritik. Der vil også være mulighed for at få kritik på egne tekster af redaktører fra Gyldendals Forlag. Kurset vil desuden byde på kritikersalon, film, koncert og en masse højskole-hygge.

Velkommen på højskole.
Henrik Rasmussen, kursusleder.

Medvirkende:

Ursula Andkjær Olsen, Trisse Gejl, Martin Glaz Serup, Peter Adolphsen, Per Helge Sørensen, Robert Zola Christensen, Peter H. Olesen, Jule Andkjær Olsen, Janne Breinholt Bak, Rasmus Øhlenschlæger Madsen, Simon Pasternak, Louise Krage og Henrik Rasmussen.

Ved tilmelding bedes man oplyse hvilken workshop, man ønsker at deltage i. Det er et helt uforpligtende valg. Se workshopbeskrivelse her.

onsdag, juli 07, 2010

Save the JKS

Om Trondheims litterære miljø på Den 2 Radio.

Anbefaling. Komplet med syndefaldsmyte som afsluttende intertekstuel reference i historien om Fåresaksen, her udgangen efter fordrivelsen fra paradis: "[han] fandt ingen ro, og han vidste ikke mere, hvad han skulle gøre af sig selv."

tirsdag, juli 06, 2010

Anbliks redaktion stopper forlagsdriften

Tak for en stor indsats til Anblik-redaktionen!

Den Daglige Avantgardist

Lars Bukdahl trykker her anmeldelser, der af uvisse årsager ikke har været plads til i Weekendavisen. Her kan man således læse om Anders Abildgaards Kære Venner og her om Chresten Forsoms titelløse debut. I sommerferien burde alle de der kun har tid eller rum til at læse poesi til hverdag, give sig til at læse vældige episke romaner, og prosaepikerne burde kaste sig over poesien, nu man i princippet har tid og rum til at lade sig udfordre, og til sidstnævnte gruppe anbefaler Bukdahl jo i hvert fald Forsom varmt, der i øvrigt blev præmieret af Statens Kunstfond.

Den mand der kaldte sig Nielsen