torsdag, juli 08, 2010

Litteratur – skriv selv uge 33

15. – 21. august

Kan man lære at blive forfatter? Sikkert ikke. Men man kan helt sikkert gennem øvelse, vejledning og konstruktiv kritik udvikle sit sprog, sine udtryksmidler og sin evne til at læse sig selv kritisk. Det er, hvad vi tilbyder på kurset Litteratur: Skriv selv.

Kurset henvender sig til alle, som gerne vil prøve kræfter med at skrive og fortælle historier. Vi udbyder workshops inden for prosa, lyrik, børnelitteratur, fortællende journalistik og mundtlig fortælling.

I løbet af ugen vil der være oplæg om skrivningens genrer og teknikker og praktiske skriveøvelser med efterfølgende kritik. Der vil også være mulighed for at få kritik på egne tekster af redaktører fra Gyldendals Forlag. Kurset vil desuden byde på kritikersalon, film, koncert og en masse højskole-hygge.

Velkommen på højskole.
Henrik Rasmussen, kursusleder.

Medvirkende:

Ursula Andkjær Olsen, Trisse Gejl, Martin Glaz Serup, Peter Adolphsen, Per Helge Sørensen, Robert Zola Christensen, Peter H. Olesen, Jule Andkjær Olsen, Janne Breinholt Bak, Rasmus Øhlenschlæger Madsen, Simon Pasternak, Louise Krage og Henrik Rasmussen.

Ved tilmelding bedes man oplyse hvilken workshop, man ønsker at deltage i. Det er et helt uforpligtende valg. Se workshopbeskrivelse her.

Ingen kommentarer:

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK