torsdag, marts 08, 2018

Et humanistisk manifest

[I forbindelse med den netop overståede litteraturfestival KBH LÆSER, hvis tema i år var Manifester skrev Hanne Højgaard Viemose & Lone Aburas dette manifest – forbryderisk aktuelt – Kornkammer har af forfatterne fået lov til at optrykke det i sin helhed, hermed. - MGS]


Eftersom vores samfund i flere årtier er blevet regeret af skruppelløse politikere, hvis primære mål har været at holde skatten nede og flygtninge ude, henstår det for undertegnede at bekæmpe den omfattende anti-humanisme, som har bredt sig ikke bare over det politiske spektrum, men også ud over hele befolkningen.  Den vestlige verden, herunder Danmark, befinder sig i en alvorlig humanistisk krise, som tydeligst kommer til udtryk i den måde, vi behandler og afviser mennesker i alvorlig nød på. Vi taler om mennesker der flygter fra krig og bomber, risikerer at blive taget som slaver, at drukne som titusindvis af andre før dem på vejen over Middelhavet, at blive beskudt, få tæsk, blive angrebet af grænsepolitiets schæferhunde ved de europæiske grænser, traumatiserede og forslåede mennesker der har oplevet ting som de fleste af os ikke ønsker at forestille os, dem tager vi imod med strategien, at de ikke skal føle sig velkomne, at de skal mærke fra starten, at de er uønskede. Vi mistænkeliggør dem gennem vores retorik, lader dem bo i usle lejre, forhaler afgørelser på deres asylsager, og kan de på grund af krig eller personlig forfølgelse ikke vende tilbage til deres hjemland, kan de alligevel få afslag på asyl og herefter blive placeret på et udrejsecenter, som i realiteten er et åbent fængsel, hvis eneste formål er at isolere, udmatte og nedbryde dets beboere til at rejse tilbage, hvor de kommer fra. Her bor krigstraumatiserede mennesker, heriblandt børnefamilier, i årevis, selvom enhver ekspert indenfor psykologi, traumeforskning, stressrelateret forskning og menneskeretslige anliggender for længst har dokumenteret, at folk bliver syge af forholdene, børn  nedbrydes og traumatises. Det er åbenlyse fakta, alligevel insisterer vores politikere på at anbringe og ødelægge menneskers liv i disse centre. Vi befinder os som sagt i en omfattende humanistisk krise i det danske samfund, der er tale om en åndelig armod, en fordummelse og forråelse, en fornægtelse af menneskets fineste væsen: evnen til at føle kærlighed og empati og handle herefter, når ikke engang kvoteflygtninge er velkomne, fordi Danmark, som det eneste land ud af 36, har brug for et såkaldt pusterum fra den gruppe af mennesker, der er nogle af verdens allermest udsatte. Hvor personer, der tvangsudvises, dør som følge af deres forsvarskamp, hvor flygtninges skæbne bliver brugt i et forhandlingsspil om noget så ligegyldigt som skattelettelser. Så længe mennesker ender på Middelhavets bund, voldtages og brændes levende i fangelejre eller risikerer at blive solgt som slaver på deres færd til Europa, ser vi det som vores pligt at arbejde for et samfund, hvor flygtninge er mennesker og ikke navn- og ansigtsløse kroppe, man uden videre kan skille sig af med.   
Vi vil bekæmpe den omfattende anti-humanisme, som har bredt sig over det meste af det politiske spektrum og i befolkningen.  Det er for længst blevet mainstream at affærdige humanistiske standpunkter per se, smække etiketten politisk korrekt på og dermed lukke for enhver dialog.  Ingen gider diskutere med en, der er politisk korrekt, ingen gider forholde sig til holdninger, der har medmenneskelighed som målestok.  Det er det samfund, vi lever i. Europa har mistet sin menneskelighed. Danmark går i front som kynikernes bannerførere. Vi siger: En mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter, de tilhører ikke dig. Hvordan kan du flygte med en kuffert fuld af ædelsten. Er du så ægte nødstedt?

Vores mål er derfor at omstyrte den eksisterende regering og dens parlamentariske grundlag samt Socialdemokratiet, som konkurrerer med regeringen og dens højrepopulistiske støtter om at lave de mest rædselsfulde og menneskefjendske tiltag, såsom at stemme imod modtagelsen af kvoteflygtninge. Derudover vil vi modarbejde den radikale selvoptagethed og/eller apati, der har bredt sig i befolkningen, hvor man hellere går til crossfit eller tager på yogaretreat end engagerer sig i sager af politisk eller humanistisk karakter. Man ænser ikke, hvad politikerne siger og gør, fordi man har hovedet oppe i egen tarmfunktion. Ingen skal stå og hive i stænger i et fitnesscenter, mens politiet slår med knipler og lægger en ulykkelig, dødsdømt og af staten navnløs mand (udvist til Algeriet) i benlås. Ingen skal tilslutte sig endnu en kost- eller træningsplan, så de kan optimere deres krop og liv i balance, mens Folketinget forbyder subsistensløse fra primært Østeuropa ved lov at sidde på gaden med deres få ejendele og en kop til almisser. Ingen skal kunne bilde sig ind, at manglen på selleri og D-vitamin er deres største problem. Ingen DR-korrespondents hest, der hedder Jazz, skal få plads i medierne i de samme dage, som vore folkevalgte politikere diskuterer, hvorvidt Danmark fortsat skal modtage 500 unavngivne kvoteflygtninge om året. Ingen DR-korrespondents hest ved navn Jazz skal overhovedet nævnes i nyhederne i dage, hvor den såkaldte opposition (til vor menneskefjendske regering) i form af Socialdemokratiets formand udtaler: Verden bliver ikke bedre, fordi Danmark tager imod 500 kvoteflygtninge. INGEN hest ved navn Jazz har noget som helst at gøre i nyhederne i dage, hvor den danske regering OG oppositionspolitikere åbent og utilsløret tilkendegiver, at FEM HUNDREDE unavngivne nødstedte MENNESKERS liv ikke har VÆRDI i denne verden. Enhver hest ved navn Jazz er i denne tid en hån imod enhver, der kæmper imod, eller er offer for, den epidemi af menneskelig afstumpethed, forråelse og kynisme, der hærger den vestlige verden og ikke mindst det danske samfund.
Vi har at gøre med et samfund, hvor det ikke har nogen konsekvenser, at en minister i strid med loven sender syge mennesker ud af landet til steder, hvor de ikke kan få deres medicin, et samfund, hvor det ikke har konsekvenser, at en minister lyver og vildleder Folketinget, et samfund, hvor de siddende politikere ikke ser menneskerettighederne som et ideal for en humanistisk politisk praksis, men som en forhindring for deres politiske udfoldelse.
I en sådan situation, hvor politikerne holder befolkningen og demokratiet for nar, lader hånt om menneskerettighederne, mens den brede befolkning ikke løfter et øjenbryn, fordi den har travlt med at lade sig opdatere om seneste antiinflammatoriske kostråd eller et andet identitetsdrevet livsstilsvalg indenfor den neurobiologiske bølge, der vælter ind over Vesten som en hån imod de mennesker, der kæmper i virkelige bølger ved vores grænser, i en sådan situation anser vi det for nødvendigt og indlysende at reagere overfor lovgiverne med civil ulydighed. I erkendelsen af, at vi ikke kan stole på vores politikere, de overholder ikke loven, de lyver og vildleder både befolkning og Folketinget, og de har ingen menneskelig anstændighed eller moral i deres politiske ageren. Når vi taler om civil ulydighed, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en velovervejet og ikkevoldelig protest imod den ved lov vedtagne orden. Der er tale om en ulydighed, der har med moralsk overbevisning at gøre, og en ulydighed som en form for aktion, hvor andre muligheder for at komme til orde synes udtømt. Når ret bliver uret, bliver modstand en pligt.

Med den magtfuldkommenhed og kyniske ignorance overfor kritik, som vores politikere i disse år fremviser, er det svært fortsat at tro på effekten af demonstrationer, fakkeloptog og fremmøde foran Christiansborg, ligesom det er nedslående at forestille sig, hvor få mennesker, der rent faktisk læser dette opråb så langt som hertil. Vi er vrede, skræmte og oprørte over det menneskesyn, der mere og mere bliver fremherskende i vores samfund, og som gør det muligt for politikerne at vedtage love, der har voldsomme menneskelige konsekvenser, også fatale, vi føler, vores demokratiske muligheder for at blive hørt er udtømte, og vi skriver dette manifest som et opråb og en opfordring til et fælles humanistisk fodslag, engagement gennem meningsfuld aktivisme, som man fx kan udøve på følgende måder:  


*       Vær med til at lukke udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård. Gruppen Close Kærshovedgård Deportation Camp er at finde på facebook, hvor du løbende vil finde information om gruppens arbejde. 

*    Integrationsministeren, der gang på gang har brudt loven og ladet hånt om menneskerettighederne, skal gå af og sættes for Rigsretten, skriv under, demonstrér, råb op. Kræv hendes afgang, kræv rigsretssag.

*       Støt Venligboerne. På facebook findes forskellige grupper, man kan engagere sig i. Alle aktiviteter er apolitiske, lovlige og ikkevoldelige.

*     Slut op om Ingen udvisninger uden modstand, som er en gruppe, der aktivt forsøger at forhindre udviste asylansøgere i at blive deporteret til det land, som de er flygtet fra, ved at møde op i lufthavne og blokere for, at en sådan tvangsudvisning kan finde sted. 

*       Hjælp uledsagede flygtningebørn med at få familiesammenføring, de skal selv betale for deres familiemedlemmers flybilletter, og det kan de naturligvis ikke. Hjælp med penge, indsamlinger, arrangementer (oplæsninger, koncerter, middage, loppemarkeder etc.), hvor pengene går til familiesammenføringer.

*   Hjælp flygtninge, der står over for tvangsudvisning, med at skjule sig for myndighederne.

*      Hvis vi skal have ændret Danmarks praksis med umenneskelige udvisninger, kræver det massivt pres på alle fronter. Nægt derfor at flyve med personer, som tvangsudvises, hvis du er passager på samme fly. Nægt at sætte dig ned, spænd ikke dit bælte, opfordr dine medpassagerer til at gøre det samme. Ombord på flyet er det piloten der er øverste autoritet, ikke politiet. Piloten kan nægte at flyve med et menneske, der er til stede under tvang. Det har længe været dansk praksis, at asylansøgere anbringes på almindelige rutefly. I november sidste år døde en unavngiven algerisk mand som følge af politivold, da han skulle tvangsudvises fra Danmark.

*    Bliv informeret – bliv indigneret – fortæl de usynlige historier. Den eneste måde de danske myndigheder kan slippe af sted med at begå grove og brutale overgreb mod mennesker på flugt er, at de afvistes historier er usynlige for størstedelen af befolkningen samt det faktum, at medierne ikke interesserer sig for det. Hjælp derfor med at fortælle disse umenneskelige historier til din omgangskreds. Gør dem opmærksom på, hvordan den danske asyl- og integrationslovgivning ødelægger menneskers liv hver eneste dag. 

*   Organisér jer og dan grupper i jeres netværk og med jeres venner. Tal  med hinanden om, hvorfor det er vigtigt at udøve civil ulydighed i tilfælde, hvor forrykte folkevalgte træffer beslutninger, der er katastrofale og i værste fald dødelige for de allersvageste i vores samfund. Vi er stærkere, når vi står sammen og ved, hvad hinanden laver.

*       Sig fra overfor spin og vildledende tale, den findes over det hele, tænk selv og sig fra, råb op! Det skal ikke være ligegyldigt, når ministre og borgmestre, fremtrædende politikere med indflydelse og magt, lyver og fordrejer virkeligheden med det ene formål at bevare indflydelse og magt og høj ministerløn.

*       Det skal ikke længere være muligt at sige: en mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter, når vi taler om mennesker på flugt fra krige, vi selv bidrager til. Sig: Se! Der kommer mennesker på flugt fra vores bomber, dem må vi hjælpe. Sig: Nej hr. minister. Ingen mand kommer gående over Middelhavet med en kuffert fuld af diamanter, og når du siger sådan har du diskvalificeret dig som politiker og bør i stedet søge stilling som praktikant hos Onkel Reje i Ramasjang.