Eller også har du lige præcis læst hende - og bruger min blogpost som en god undskyldning for at anbefale hende! Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så paranoid!!?? Undskyld!
Kære Martin Glaz Serup. Jeg er vikar for en skoleklasse som i øjeblikket læser digte på nettet. De fandt digtet her på din, litteraturanmelderen og Hvedekornredaktøren Lars Bukdahls blog og vist også på et par andre blogs, og I er enig om at det er et godt digt, en lovende debut. Eleverne spørger mig nu: Hvorfor det er et godt digt? Vil du komme med et kvalificeret bud? Jeg har meget svært ved at få dem til at forstå, hvorfor dette er så lovende en debut? (PS mange af dem skriver selv digte og vil gerne sende ind).
link til samtale med debutanten om hvorfor hun skriver og hvordan: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Hvedekorn/Tekster/20101129123218.htm
link til et andet digt i Hvedekorn af samme debutant: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Hvedekorn/Forfattere/20101220195012.htm
Nadia Josefine El Saids digt er (eller lader som at det er) det, man kalder en Reaydmade: en oprindelig ikke-litterær tekst, eller her 3 tekster, som digteren stjæler fra virkeligheden og kalder et digt, og som derfor pludselig skal læse på en ny, litterær måde. Jeg, LB, læser digtet som dels et par blufærdigt kærlige portrætter (og hyldester til) far (baba) og mor gennem forskellene mellem og de små personlige træk i deres indkøbssedler (små bogstaver vs. STORE - mad (med personlige stavemåder og -tvivl, sødmilk, agurge - agurk) vs. (primært) håndfast praktiske sager (hvis man googler det fantastiske nonsensord 'sukkahousut' opdager man, at det er er finsk (!) for nylonstrømper); og dels en afsløring af indkøbssedlen, med dens lyriske listeform, som en fantastisk, elementært KONKRET digtgenre: de ting der er brug for basta (som så altså alligevel får sit personlige præg, når man sammenligner far og mors indkøbssedler). Hils eleverne fra Hvedekorn og poesien, der meget gerne vil have dem som læsere (og skrivere).
PS Det andet digt af NJES med de fabulerende forvandlinger af hendes navn synes jeg mere giver sig selv som fedt og sjovt: en syret-satirisk identitets-remse!
Åh, anonyme, vil du ikke nok stoppe. Jeg kan egentlig meget godt lide kommentarsporene her; det er lidt som at overhøre andres samtaler, og nogen gange er der nogen, der taler om noget spændende. Jeg synes dine mange kommentarer om, hvilken spild af tid det hele er, er, ja, spild af tid. At læse (I get it, du har et problem med de konspiratoriske og narcissistiske anmeldere og den måde de griner hele vejen hen til banken på) og jeg tænker måske også en form for spild af tid at skrive. Jeg er selv ligeglad med rigtig mange ting og mennesker, men så lader jeg dem være i fred og bruger tiden på noget andet og sjovere. Det synes jeg også, at du skulle. kh Lone Nikolajsen
Jeg har været bortrejse og netløs nogle dage og imens lever alting jo videre - jeg har netop fjernet Anonyms dødsyge, røvirriterende, kontraproduktive indlæg - og så ovenikøbet usigneret, hvor træls. Jeg har flere gange på disse sider henstillet til at man underskriver sig hvis man vil blande sig i samtalen - jeg vælger fortsat at bibeholde den funktion af man kan efterlade en kommentar som 'Anonym', fordi jeg ikke synes at det er fair at man skal have en Google-konto for at have lov til at sige noget... Men jeg synes at man skal skrive under på det man siger og ellers i dette regi lade være. Tak til Lone Nikolajsen for den fine kommentar; selvom den kommentar den er rettet mod, nu ikke længere kan læses, er jeg sikker på at man sådan cirka som læser forstår hvad det handler om.
Tak også til vikaren (skriv gerne dit (for)navn) og Lars Bukdahl. Ja, man skulle tro at det var mig og ikke Susanne Bier der havde fået en Oscar, med al den takken...
Jeg finder El Saids digte gode og interessante som eksempler på sprogformer og med hele den 'fortælling' eller hvad man skal kalde det, der roterer rundt omkring disse indkøbessedler, hele familielivet, socialiteten, men jo også netop dette fremmede, dette mellemrum, særsproget, på vej ind i dansk; noget så superkonkret og banalt som en indkøbsseddel fremstår her poetisk; også på den måde at man - at jeg - pludselig får øje på min egen indkøbsseddel, den lægger jeg ellers ikke mærke til, jeg køber bare ind efter den... Det er vel noget af det poesi til alle tider har givet sig af med: at hjælpe os til at opleve verden som et syn og ikke bare som genkendelse, for nu dækket at citere den russiske litterat Viktor Skjlovskij.
Vikar, fortæl endelig hvordan jeres arbejde med poesien skrider frem.
Ligesom dine elever har jeg svært ved at se det ophøjede, poetiske eller digteriske i Nadia Josefine El Said's viderebragte indkøbssedler.
Enten er de hvad de er; indkøbssedler, eller også er de N.J.E.S.'s ide om, hvordan indkøbssedler kunne se ud - måske skrevet af en kvinde og en mand, der måske er hendes forældre? De ligner i hvert fald indkøbssedler, som vi kender dem, med få personlige twists som 'sødmilk', 'agurke' og 'SUKKAHOUSUT'.
Jeg er uenig med Lars Bukdahl i, at Nadia Josefine El Said afslører indkøbssedlen ” som en fantastisk, elementært KONKRET digtgenre”. Og jeg kommer ikke til, som Martin Glaz Serup, at kigge på min egen indkøbsseddel med et nyt poetisk akademiserende blik.
Tak for dit indlæg og held og lykke med poesien i undervisningen!
12 kommentarer:
Jamen, så læs hende! Det er i 3/4, 2010, hun er debutant, og det har du da fået, håber jeg stærkt! kh
Eller også har du lige præcis læst hende - og bruger min blogpost som en god undskyldning for at anbefale hende!
Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så paranoid!!??
Undskyld!
NADIA Josefine El Said
- og så til korrekturen.
Kære Martin Glaz Serup.
Jeg er vikar for en skoleklasse som i øjeblikket læser digte på nettet. De fandt digtet her på din, litteraturanmelderen og Hvedekornredaktøren Lars Bukdahls blog og vist også på et par andre blogs, og I er enig om at det er et godt digt, en lovende debut. Eleverne spørger mig nu: Hvorfor det er et godt digt? Vil du komme med et kvalificeret bud? Jeg har meget svært ved at få dem til at forstå, hvorfor dette er så lovende en debut? (PS mange af dem skriver selv digte og vil gerne sende ind).
link til samtale med debutanten om hvorfor hun skriver og hvordan:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Hvedekorn/Tekster/20101129123218.htm
link til et andet digt i Hvedekorn af samme debutant:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Hvedekorn/Forfattere/20101220195012.htm
linkene blev ikke vist rigtigt, prøver igen (det er det eleverne har læst sammen med det digt du linker til på din blog)
www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Hvedekorn/Tekster/20101129123218.htm
www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Hvedekorn/Forfattere/20101220195012.htm
stadig ikke, men man kan søge på forfatterens navn og testklubben .
Kære anonyme vikar
Nadia Josefine El Saids digt er (eller lader som at det er) det, man kalder en Reaydmade: en oprindelig ikke-litterær tekst, eller her 3 tekster, som digteren stjæler fra virkeligheden og kalder et digt, og som derfor pludselig skal læse på en ny, litterær måde. Jeg, LB, læser digtet som dels et par blufærdigt kærlige portrætter (og hyldester til) far (baba) og mor gennem forskellene mellem og de små personlige træk i deres indkøbssedler (små bogstaver vs. STORE - mad (med personlige stavemåder og -tvivl, sødmilk, agurge - agurk) vs. (primært) håndfast praktiske sager (hvis man googler det fantastiske nonsensord 'sukkahousut' opdager man, at det er er finsk (!) for nylonstrømper); og dels en afsløring af indkøbssedlen, med dens lyriske listeform, som en fantastisk, elementært KONKRET digtgenre: de ting der er brug for basta (som så altså alligevel får sit personlige præg, når man sammenligner far og mors indkøbssedler). Hils eleverne fra Hvedekorn og poesien, der meget gerne vil have dem som læsere (og skrivere).
Kærlig hilsen
Lars B
redaktør af Hvedekorn
PS
Det andet digt af NJES med de fabulerende forvandlinger af hendes navn synes jeg mere giver sig selv som fedt og sjovt: en syret-satirisk identitets-remse!
LB
Åh, anonyme, vil du ikke nok stoppe. Jeg kan egentlig meget godt lide kommentarsporene her; det er lidt som at overhøre andres samtaler, og nogen gange er der nogen, der taler om noget spændende. Jeg synes dine mange kommentarer om, hvilken spild af tid det hele er, er, ja, spild af tid. At læse (I get it, du har et problem med de konspiratoriske og narcissistiske anmeldere og den måde de griner hele vejen hen til banken på) og jeg tænker måske også en form for spild af tid at skrive. Jeg er selv ligeglad med rigtig mange ting og mennesker, men så lader jeg dem være i fred og bruger tiden på noget andet og sjovere. Det synes jeg også, at du skulle. kh Lone Nikolajsen
Kære Kornkammerlæsere,
Jeg har været bortrejse og netløs nogle dage og imens lever alting jo videre - jeg har netop fjernet Anonyms dødsyge, røvirriterende, kontraproduktive indlæg - og så ovenikøbet usigneret, hvor træls. Jeg har flere gange på disse sider henstillet til at man underskriver sig hvis man vil blande sig i samtalen - jeg vælger fortsat at bibeholde den funktion af man kan efterlade en kommentar som 'Anonym', fordi jeg ikke synes at det er fair at man skal have en Google-konto for at have lov til at sige noget... Men jeg synes at man skal skrive under på det man siger og ellers i dette regi lade være. Tak til Lone Nikolajsen for den fine kommentar; selvom den kommentar den er rettet mod, nu ikke længere kan læses, er jeg sikker på at man sådan cirka som læser forstår hvad det handler om.
Tak også til vikaren (skriv gerne dit (for)navn) og Lars Bukdahl. Ja, man skulle tro at det var mig og ikke Susanne Bier der havde fået en Oscar, med al den takken...
Jeg finder El Saids digte gode og interessante som eksempler på sprogformer og med hele den 'fortælling' eller hvad man skal kalde det, der roterer rundt omkring disse indkøbessedler, hele familielivet, socialiteten, men jo også netop dette fremmede, dette mellemrum, særsproget, på vej ind i dansk; noget så superkonkret og banalt som en indkøbsseddel fremstår her poetisk; også på den måde at man - at jeg - pludselig får øje på min egen indkøbsseddel, den lægger jeg ellers ikke mærke til, jeg køber bare ind efter den... Det er vel noget af det poesi til alle tider har givet sig af med: at hjælpe os til at opleve verden som et syn og ikke bare som genkendelse, for nu dækket at citere den russiske litterat Viktor Skjlovskij.
Vikar, fortæl endelig hvordan jeres arbejde med poesien skrider frem.
Kære Anonyme Vikar.
Ligesom dine elever har jeg svært ved at se det ophøjede, poetiske eller digteriske i Nadia Josefine El Said's viderebragte indkøbssedler.
Enten er de hvad de er; indkøbssedler, eller også er de N.J.E.S.'s ide om, hvordan indkøbssedler kunne se ud - måske skrevet af en kvinde og en mand, der måske er hendes forældre? De ligner i hvert fald indkøbssedler, som vi kender dem, med få personlige twists som 'sødmilk', 'agurke' og 'SUKKAHOUSUT'.
Jeg er uenig med Lars Bukdahl i, at Nadia Josefine El Said afslører indkøbssedlen ” som en fantastisk, elementært KONKRET digtgenre”. Og jeg kommer ikke til, som Martin Glaz Serup, at kigge på min egen indkøbsseddel med et nyt poetisk akademiserende blik.
Tak for dit indlæg og held og lykke med poesien i undervisningen!
Jakob EM
Send en kommentar