Digteres digteres kanon 1980-2010

Ændrede prioriteringer forude

NÅR MAN IKKE KAN NOGET, MÅ MAN VÆRE PARAT TIL ALT

If I were to raise my children the way I write my books, I would have been thrown in jail long ago.

(...) I Danmark er der en lang tradition for at opfatte avantgarden med skepsis. Ikke blot er antiintellektualismen og snusfornuften stærk her i landet, der er også en solid midtersøgende pragmatisme og traditionalisme i både kritikerstanden og blandt de akademiske forskere, der skriver kunst- og kulturhistorierne: til højre holder man på de evige værdier, til venstre på det samfundsengagerede og letforståelige og i midten råbes der på brede samtidsromaner og mere følelse i kunsten. Radikalt formeksperimenterende kunst opfattes derimod samstemmende som noget overfladisk pjat eller ren provokation: Lutter luftsteg og vindfrikadeller uden næringsværdi.

- Tania Ørum og Marianne Ping Huang i indledningen til den digre og anbefalelsesværdige En tradition af opbrud - Avantgardernes tradition og politik, der udkom på Forlaget Spring i 2005.

Kanonkløen fortsat. Hør om Stein og Hemningway på Det Kgl. Bibliotek. Standart skrabsammen. Poesiens Amor.

Jeg er vild med dans og streetart

Hvis du ikke havde anskaffet dig den cykel
havde de nok bare stjålet dine sko.

- Kenneth Jensen i Kanin Kanin (2010)

Metrical Studies Today: Topics, Tools and Theories

an international conference
hosted by Østfold University College, Halden, Norway
16 - 18 June 2010

Vild med ord i Århus

Lørdag den 24. april - kl.14.45 - i Filmbyens Studie 1+2, Filmbyen 23, 8000 Århus C

Lars Skinnebach & Martin Glaz Serup
Samtale om tendenserne i den nyeste danske lyrik og forbindelsen til den poetiske scene i resten af Norden.

Og der er stadig gang i diskussionen på Lærerværelset.

9000 Ord i Aalborg

22. april - kl. 16 - Kunsthal Nord

GENRE: OPLÆSNING

Martin Glaz Serup åbner 9000 ORD midt i Kunsthals Nords aktuelle udstilling, Blikket på kunsten, arrangeret af Aalborg Kunstpavillon. Glaz Serup vil læse op at sine digtsamlinger og gå i dialog med publikum. Forfatteren har senest udgivet Trafikken er uvirkelig – et langdigt, der bygger på idéen om synkronicitet. Om samtidighed imellem forskellige planer og niveauer og betydninger af et liv – hvor de private, offentlige, historiske niveauer alle er til stede hele tiden, sammen, ved siden af og i hinanden.


Martin Glaz Serup debuterede i 2002 med digtsamlingen Shylas ansigt og har siden udgivet digte, optegnelser og børnebøger. Han er cand.mag. i moderne kultur og desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Martin Glaz Serup modtog Michael Strunge-prisen i 2006. Han har publiceret digte i bl.a. Hvedekorn og Øverste Kirurgiske.

(...)
Der er ikke meget at hente for en tigger
i plastickortets tid.
Det er ligesom, hvis man vil fodre fugle.
Man skal have brød med hjemmefra.

- fra Thomas Bobergs digtsamling Hesteæderne (2010).

Ugens bogmesser. Den polske antologi [via].

Om børnelitteratur

(...) Men når nu vi taler om Jüngers og Kleist[s] fiktionsværker, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det netop er den produktive ambivalens i digt eller fiktion, som jeg ofte kommer til at savne i selvbiografisk tekst. Idfiskens forord taler om kantet, skarp og frisk skrift, og det er måske rigtigt, og man føres med, men altid ind i en beholder af pålidelig førstepersonsberetning, jeg får en fornemmelse af tunnelsyn derinde, jeg føler mig mindre fri som læser end i digt og fiktion. (...)

- Jeppe Brixvold i sin tidsskriftsanmeldelse i Standart #1/2010.

Apropos denne blogpost; der er behørig ramasjang i den i dag i Informations spalter og særligt vil jeg fremhæve Niels Franks reaktion på Erik Skyum-Nielsens anmeldelse af hans seneste bog - Manglende anmelderetik er overskriften på indlægget, der for mig at se stiller et alvorligt spørgsmål til Skyums kritiske praksis.

Homage á Jan Lööf

UDKOMMER I DAG!



Martin Glaz Serup / Rasmus Bregnhøi
Da bedstefar var postbud
Gyldendal

Jacket 39’s Bob Perelman feature

Excerpt from The Traffic is Unreal in CLEAVES

Forfatterjagt i Holstebro.

Den FANTASTISKE, den UTROLIGE, den REVOLUTIONERENDE ForfatterstemmeBoX.

Tiden er en anden i Valby end i Rom (1, 2, 3, 4, 5), alligevel lykkedes det mig at få læst en bog færdig i dag - Imre Kertész' lille Detektivhistorie; egentlig blot en parentes, skrevet på to uger og med det formål at fylde nogle sider ud, så forlæggeren havde nok ark til at trykke en bog, eller hvordan det nu er... Kertész gør selv kort rede for det i et nyskrevet forord til den danske udgave. Parentes eller ej; bogen har levet i mig hele dagen, selv de mindste bøger han skriver er store. Ligesom optegnelserne i Jeg - en anden også bliver ved med at være til stede for mig, selvom det er flere år siden jeg læste dem. Ellers er jeg træt. Af at tørretumbleren aldrig virker i det forpulede vaskeri. Så nu går jeg i seng. Med et par bøger af Bundgård Povlsen. Jeg fik lyst til at bladre i dem igen efter i dag at have hørt Torben Brostrøm tale så godt og klogt om sit arbejde med det der senere er blevet kaldt modernismekonstruktionen. Og tre ældre numre af Standart tager jeg med i seng; jeg fandt artikler jeg gerne vil læse, men kender jeg mig selv ret når jeg måske en halv side og så kommer søvnen at kæmpe med. Apropos kampe. Her skrev jeg for nylig blandt andet at:

Vi ønsker os stærke grupperinger og fraktioner, vi ønsker os litterære fejder, vi ønsker os nogen at være uenige med, der selv har noget på spil, nogen, der selv kan noget, nogen, der selv vil noget - andet.

Og det er da som der er ved at komme lidt røre i den litterære andedam, eller hvilken anden container-metafor man måske mere passende kunne bruge for den litterære scene herhjemme; jeg tænker på Jens Christian Grøndahls udladninger i Politiken og Leonora Christina Skovs ditto i Weekendavisen. Her er i hvert fald nogle der byder op til dans. Problemet er blot, for mig at se, at begge tekster forekommer så helt utroligt egocentrerede, hvilket jeg sådan set ikke har noget imod, men så: forsmåede, og: indbildske, også i den (eventuelt nye) betydning at de bilder sig noget ind, forestiller sig ting og sager, en art paranoia måske. Der er klart mere power på Skov end på Grøndahl, hun vil ligesom mere og tør ligesom mere, men hendes indlæg - der kan læses her - skæmmes blandt andet af at hun ikke kommer med ordentlige eksempler og så selvfølgelig af den sædvanlige, men vel efterhånden lidt forældede, troede jeg, journalistkliché med at tale om Forfatterskolelitteratur uden at synes at man behøver at specificere det nærmere. Alt hvad sådan nogle forfattere som Kristian Ditlev Jensen og Morten Søndergaard og Christina Hesselholdt og Dy Plambeck og Kirsten Hammann og Merete Pryds Helle og Martin Larsen og Kristian Bang Foss og Katrine Marie Guldager og Helle Helle og Morten Søkilde og Mads Brenøe og Dennis Gade Kofod og Marius Nørup Nielsen skriver altså... Men hvordan putte det i samme boks? Så synes jeg måske at der er mere at komme efter, nogle burde hente det, i Erik Skyum-Nielsens anmeldelse af "digteren og litteraten og elitebøssen Niels Frank"s seneste bog Spørgespil, som jeg i parentes finder fremragende og hermed varmt kan anbefale til hvem som helst. Ellers andet? Jo, kommentarfeltet her lever fortsat, og jeg må sige at jeg er blevet glad for det. Det ser ud som om der er sket en reel inkludering - et indbrud - nye stemmer i kornkammeret - gid de må blive - så det ikke kun skal være mænd der taler om køn. Nu læser jeg Mur og Rum af Bundgård Povlsen, den er fra 1962. Nu lytter jeg til Jan Johansson. Nu sover jeg. Godnat.

Leevi Lehto og Eino Leino

... bastant smalhjernet ...

Har du været inde og se på uddelingerne fra Statens Kunstfond? Hvilke værker de præmierer? Hvem der får de treårige arbejdslegater? Ved du overhovedet noget om Nils Gunder Hansen - som er formand for tremandsudvalget - og hans litteratursyn? Det ligger på nettet. Brug to minutter med google.

Det er så let og dovent at sige som Leonora gør. Hun får penge for at brække sine fordomme ud på siderne - og hun gider ikke en gang undersøge, om der er noget om snakken eller ej.

Og så den her ælte af forestillinger, som ikke har noget med hinanden at gøre. Hvad taler vi egentlig om: Uforståelighed? Mangel på plot? Manglende støtte til krimier? Eller måske gotiske romaner? Smal vs. bred? Forfatterskolen? De her ting er jo ikke det samme.

- Tue Andersen Nexø i kommentarfeltet her.

I morgen sker der blandt andet det her og på søndag dette i København.

I dag sker der dette i København og i går skete dette i Abu Dhabi - er der nogen der ved om Hissa Hilal vandt finalen?

Skal man også være på en bestemt måde for at være en ’rigtig’ forfatter?

»Det er bedre ikke at stryge skjorten. Du skal helst være en slags bums, der er faldet ud af et mærkeligt liv og pludselig kommer til syne i litteraturen med den autenticitet, som det giver, for så er du jo på en måde i en offeragtig position, hvor nogen kan komme og tage sig af dig. Det er jo hele kritikerstandens berettigelse at kunne taget noget og løfte det frem og sige: Se, hvad vi har fundet«.

- Jens Christian Grøndahl bliver interviewet af Carsten Andersen i Politiken. Nåeh, så det er dét der er kritikerstandens berettigelse... For mig at se stiller Grøndahl sig i dén grad i en offeragtig positur her, så det må jo betyde at han er "en 'rigtig' forfatter", på trods af at han - må man formode - får både renset og strøget sine skjorter.

Onkel Dannys Joint i aften kl. 20:00. Oplev : Martin Glaz Serup, Ea Jeppesen, Kasper Skaarup Sørensen, Shadi Angelina Bazeghi og Gitte Broeng. Vært Claus Høxbroe. Råhuset, Onkel Dannys Plads, København V. Entre 30 kr.

Her er angivelig et underligt interview og her er næsen en skyskraber.

El Corno Emplumado - a story from the sixties

In 2002 we set out on a journey in an old pick-up, a journey that took us across the United States to Mexico and into the memories of those poets who 40 years earlier had been involved in El Corno Emplumado/The Plumed Horn . el corno emplumado - a story from the sixties is a documentary film about the visions and the building of the artistic expressions of the time. It is a film about a flourishing international community and how political possibilities can turn out to be of crucial significance. We hope it also tells the story about how magazines like El Corno keep being part of a living practice.

- se filmen her.

TPF #3/2010