Stadig i Rom, vejret er godt her, jeg fik en mail for lidt siden fra en ven i Berlin, han er syg og inden døre, himlen er helt blå, skriver han, temperaturen er fem grader under frysepunktet. Her er den omkring ti grader over, og i virkeligheden nok lidt mere. Jeg var ude at løbe, næsten en time, i parken ved Villa Ada. Jeg skulle have Cormac McCarthy ud af kroppen - eller - det er forkert sagt - jeg blev nødt til at tænke lidt over Vejen, som jeg læste i i nat indtil jeg ikke længere kunne holde mig vågen ved 4-5 tiden. Jeg mangler stadig cirka 50 sider. Det er en hård bog, virkelig foruroligende synes jeg, men også ... så øm eller hvad det hedder: grusom og kærlig på samme tid. Så klikker jeg mig lidt rundt imens jeg drikker min cola og finder Kirsten Nørgaards dagbogsoptegnelser der tager form af visuel poesi - her og her og dem kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide teksten der ledsager den sidste optegnelse: "På dage uden ord vælger jeg nogle få elementer, som jeg støder på den dag, og klistrer dem ind i stedet for at skrive noget." På dage uden ord... Så læser jeg denne her leder af Rune Lykkeberg, det har jeg egentlig ville gøre i et stykke tid, men har ikke kunnet tage mig sammen og det er jo ganske rigtig også helt overflødig læsning, hvis ikke det havde været for Nina Christensen, der fint samler den op her. Godt hun gider!