(...) I Danmark er der en lang tradition for at opfatte avantgarden med skepsis. Ikke blot er antiintellektualismen og snusfornuften stærk her i landet, der er også en solid midtersøgende pragmatisme og traditionalisme i både kritikerstanden og blandt de akademiske forskere, der skriver kunst- og kulturhistorierne: til højre holder man på de evige værdier, til venstre på det samfundsengagerede og letforståelige og i midten råbes der på brede samtidsromaner og mere følelse i kunsten. Radikalt formeksperimenterende kunst opfattes derimod samstemmende som noget overfladisk pjat eller ren provokation: Lutter luftsteg og vindfrikadeller uden næringsværdi.

- Tania Ørum og Marianne Ping Huang i indledningen til den digre og anbefalelsesværdige En tradition af opbrud - Avantgardernes tradition og politik, der udkom på Forlaget Spring i 2005.