Indlæg
Vreemdelingendetentie: over de grens van onze empathie
9 minutter siden
tirsdag, oktober 31, 2006
Redaktionelle principper for Kornkammeret…
Faktisk bryder jeg mig slet ikke om det her; at skulle redegøre for de retningslinjer der ligger bag redigeringen af Kornkammeret, organiseringen af siden, af blogrollen og så videre – ikke mindst fordi jeg forudser et potentiale for en vis negativitet som spin-off. Omkring bloggen her, omkring min person måske. Det er ikke rart. Hør bare tonen hos Thomas, da det går op for ham at jeg faktisk ikke linker til Rachel med vilje. Og se hvor irriterende Peter synes det er, at metadiskussionerne på bloggen, denne blog i hvert fald, i hvert fald lige nu, skal til at handle om magt og selektion og fanden og hans digitale pumpestok.
Men alligevel synes jeg at det er nødvendigt – som tidligere skrevet og som Rachel flere gange og meget fint, synes jeg, har efterlyst: her og her blandt andet.
Kornkammeret er mig bekendt den p.t. mest besøgte non-coorperate, litterære blog i Skandinavien, med cirka 800 ugentlige gæster. Og ja, jeg ved at mange af dem må være gengangere. Mig selv for eksempel. Af coorperate kunne Tue sagtens have flere hits, men det er jo ikke til at sige, for os der ikke arbejder på Information. Og Malte har vel også rigtig mange? Når jeg nævner ”læsertallet” er det netop fordi jeg mener at det i sig selv genererer en form for ansvar – men hvem skylder man hvad? – for eksempel et ansvar i forhold til den U/SYNLIGHED der er blevet diskuteret på Kornkammerether; Der findes antageligt kvinder i Danmark. Ja, det gør der, også selvom der ikke er mange af dem blander sig her, og også selvom der ikke bliver linket til mange af dem herfra. Gode Rachel nævner nogle af dem her. Det er altså ikke fordi de ikke er der, det er ikke nødvendigvis fordi de ikke er der, at man ikke ser dem, men måske snarere fordi de bliver usynliggjort på bekostning af andre i en form for digitalt homosocialt fællesskab. Spørger Rachel indirekte. Jeg synes det er et godt spørgsmål at stille, og at Kornkammeret det rigtige sted at stille det spørgsmål til. Til de redaktionelle praksisser. Ikke kun fordi jeg selv stiller mig temmelig kritisk an i forhold til idéen om et neutralt eller passivt ’kvalitetskriterium’; altså – dem der, dem inkluderer vi fordi de er gode, og de andre, de er dårlige, derfor er de ikke inviteret med, så enkelt er det. For selvom det jo vitterligt kan forekomme så enkelt, så betyder det ikke at selve det kvalitetsparameter man opererer på baggrund af er neutralt eller objektivt eller hvad man nu skal og kan kalde det.
Men alle dage har jeg forsøgt at arbejde bevidst med hvilken redaktionel praksis Kornkammeret bliver redigeret efter. Jævnfør det kursiverede ovenfor. Kornkammeret er som udgangspunkt en litterær blog. Et særligt focalpoint er poesi og ikke mindst poesi og politik. Kornkammeret fungerer som citatmosaik, hvis jeg finder noget værd at citerer. Ofte vil det være (fra) litteratur, eller (fra) artikler om litteratur. Kornkammeret fungerer som en art kalender (dette * interessante * sker lige nu og i morgen og om en uge) og handler om mig. Forstået professionelt i forhold til hvad jeg publicerer, hvor jeg læser op, hvis jeg lykkeligt modtager en pris. Ikke som mange blogs handler om bloggerne; ikke om hvad jeg spiser, hvordan jeg har det, ikke om hvem jeg går i seng med, ikke om min familie. (Det er, så vidt jeg kunne forstå på Lars Bukdahl, en af grundene til at han synes at min blog er kedelig: jeg giver ikke nok af mig selv. Det er selvfølgelig et [redaktionelt] valg). Desuden interesserer Kornkammeret sig – selvsagt, havde jeg nær skrevet – for et mediespecifikt metaelement; altså bloggen; bloggen interesserer virkelig bloggen, i hvert fald denne blog, og det er sikkert grunden til at Jill Walker for eksempel er på blogrullen, hun er jo ikke synderlig litterær. Det er sikkert også grunden til at jeg ønsker at åbne en diskussion omkring de forskellige blogs’ redigeringsprincipper. Det er jo naivt at tro at en blog er noget privat, ikke offentligt, noget man kan sysle lidt med i det lukkede, det uforpligtende, det betyder ikke noget, det er sådan i det små og bare for vennerne. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men så skal det være en privat blog, en ikke-tilgængelig en af den slags vi har til at lægge billeder op af vores børn til ære for bedsteforældre og anden familie spredt ud over det landet og længere væk. Vores børneblog kan man vist ikke finde på Google, og det er heller ikke meningen. Imodsætning til denne der er åben for alle der har lyst til at læse med og blande sig i kommentarfeltet. Det er også forpligtende. At blande sig. At sige noget.
Jeg forstår langt hen ad vejen Kornkammeret som et Little Magazine; et enmandstidsskrift, der findes masser af eksempler på dem i litteraturhistorien, og for nylig forvandlede Kornkammeret sig også til en Small Press; som mange af de små tidsskrifter gør det. Bloggen kan noget helt særligt i den henseende, men det er en anden diskussion. Jeg forestiller mig at Kornkammeret i fremtiden vil kommissionere artikler af andre skribenter til at blive publiceret her for første gang. Flere har været på vej, men er ikke blevet til noget, den næste (eller første) er planlagt til at komme på i december. Fordi det ikke er ligegyldigt hvor man publicerer sine ting. Se for og som et banalt eksempel på den geografiske sammensætning af besøgende hos Susanne og hos mig.
Jeg opfatter mig selv mere som moderator end som hovedperson her. Nogle nylige overskrifter fra de Kornkammer-diskussioner jeg har forsøgt at moderere er for eksempel Der findes antageligt kvinder i Danmark. Litteraturkritikkens rolle i Danmark og Poesi og Politik.
Kornkammeret blev i sin tid startet som en slags linksamling for min egen skyld --- derfor er de tidsskrifter og netværk og foreninger og hvad, som jeg er engageret i, one way or the other, også highlightet oppe til venstre her. Så jeg kan komme hurtigt til dem. Kornkammeret linker ikke til privatpersoners hjemmesider, kun til tidsskrifters, og kun til privatpersoners blogs. Og kun de blogs der på en eller anden måde har noget med ovenstående at gøre. Litteratur/poesi/politik/blogs. Og som jeg tjekker ofte. Der findes flere blogs der passer ind i den kategori, der ikke optræder på min blogroll – som Sigurd Buch Kristensens Skrivemaskine og Rachel og Bo Gorzelak Pedersen for eksempel; de nævnte tre eksempler er faktisk blogs jeg selv læser løst fra tid til anden, men jeg synes ikke de er så… hmmm… skideinteressante, ikke for mig i hvert fald, ikke ofte, og det er ganske enkelt grunden til at jeg ikke inkluderer dem på min blogroll. Jeg er som sagt klar over at dette – hvad jeg finder skide interessant – givet er et produkt af noget; men som jeg også allerede har skrevet her: hvilket ansvar er det jeg med rimelighed kan siges at have. Her. Nu. I forhold til (at linke til) hvad?
Som jeg nævnte ovenfor er det jo ikke lige meget hvor man publicerer og hvor man publicerer hvad – hvis Rachel skrev på sin blog, som hun skriver på min, ville jeg virkelig synes den var spændende. Men det skal jo ikke handle om Rachel, og jeg undskylder, hvis du synes det er for meget. Det er i hvert fald ikke meningen at dette her skal fremstå nogenledes aggressivt.
Som et NoteBene! til de ovenstående retningslinjer; undtaget herfra er naturligvis og som altid undtagelserne.
Men alligevel synes jeg at det er nødvendigt – som tidligere skrevet og som Rachel flere gange og meget fint, synes jeg, har efterlyst: her og her blandt andet.
Kornkammeret er mig bekendt den p.t. mest besøgte non-coorperate, litterære blog i Skandinavien, med cirka 800 ugentlige gæster. Og ja, jeg ved at mange af dem må være gengangere. Mig selv for eksempel. Af coorperate kunne Tue sagtens have flere hits, men det er jo ikke til at sige, for os der ikke arbejder på Information. Og Malte har vel også rigtig mange? Når jeg nævner ”læsertallet” er det netop fordi jeg mener at det i sig selv genererer en form for ansvar – men hvem skylder man hvad? – for eksempel et ansvar i forhold til den U/SYNLIGHED der er blevet diskuteret på Kornkammerether; Der findes antageligt kvinder i Danmark. Ja, det gør der, også selvom der ikke er mange af dem blander sig her, og også selvom der ikke bliver linket til mange af dem herfra. Gode Rachel nævner nogle af dem her. Det er altså ikke fordi de ikke er der, det er ikke nødvendigvis fordi de ikke er der, at man ikke ser dem, men måske snarere fordi de bliver usynliggjort på bekostning af andre i en form for digitalt homosocialt fællesskab. Spørger Rachel indirekte. Jeg synes det er et godt spørgsmål at stille, og at Kornkammeret det rigtige sted at stille det spørgsmål til. Til de redaktionelle praksisser. Ikke kun fordi jeg selv stiller mig temmelig kritisk an i forhold til idéen om et neutralt eller passivt ’kvalitetskriterium’; altså – dem der, dem inkluderer vi fordi de er gode, og de andre, de er dårlige, derfor er de ikke inviteret med, så enkelt er det. For selvom det jo vitterligt kan forekomme så enkelt, så betyder det ikke at selve det kvalitetsparameter man opererer på baggrund af er neutralt eller objektivt eller hvad man nu skal og kan kalde det.
Men alle dage har jeg forsøgt at arbejde bevidst med hvilken redaktionel praksis Kornkammeret bliver redigeret efter. Jævnfør det kursiverede ovenfor. Kornkammeret er som udgangspunkt en litterær blog. Et særligt focalpoint er poesi og ikke mindst poesi og politik. Kornkammeret fungerer som citatmosaik, hvis jeg finder noget værd at citerer. Ofte vil det være (fra) litteratur, eller (fra) artikler om litteratur. Kornkammeret fungerer som en art kalender (dette * interessante * sker lige nu og i morgen og om en uge) og handler om mig. Forstået professionelt i forhold til hvad jeg publicerer, hvor jeg læser op, hvis jeg lykkeligt modtager en pris. Ikke som mange blogs handler om bloggerne; ikke om hvad jeg spiser, hvordan jeg har det, ikke om hvem jeg går i seng med, ikke om min familie. (Det er, så vidt jeg kunne forstå på Lars Bukdahl, en af grundene til at han synes at min blog er kedelig: jeg giver ikke nok af mig selv. Det er selvfølgelig et [redaktionelt] valg). Desuden interesserer Kornkammeret sig – selvsagt, havde jeg nær skrevet – for et mediespecifikt metaelement; altså bloggen; bloggen interesserer virkelig bloggen, i hvert fald denne blog, og det er sikkert grunden til at Jill Walker for eksempel er på blogrullen, hun er jo ikke synderlig litterær. Det er sikkert også grunden til at jeg ønsker at åbne en diskussion omkring de forskellige blogs’ redigeringsprincipper. Det er jo naivt at tro at en blog er noget privat, ikke offentligt, noget man kan sysle lidt med i det lukkede, det uforpligtende, det betyder ikke noget, det er sådan i det små og bare for vennerne. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men så skal det være en privat blog, en ikke-tilgængelig en af den slags vi har til at lægge billeder op af vores børn til ære for bedsteforældre og anden familie spredt ud over det landet og længere væk. Vores børneblog kan man vist ikke finde på Google, og det er heller ikke meningen. Imodsætning til denne der er åben for alle der har lyst til at læse med og blande sig i kommentarfeltet. Det er også forpligtende. At blande sig. At sige noget.
Jeg forstår langt hen ad vejen Kornkammeret som et Little Magazine; et enmandstidsskrift, der findes masser af eksempler på dem i litteraturhistorien, og for nylig forvandlede Kornkammeret sig også til en Small Press; som mange af de små tidsskrifter gør det. Bloggen kan noget helt særligt i den henseende, men det er en anden diskussion. Jeg forestiller mig at Kornkammeret i fremtiden vil kommissionere artikler af andre skribenter til at blive publiceret her for første gang. Flere har været på vej, men er ikke blevet til noget, den næste (eller første) er planlagt til at komme på i december. Fordi det ikke er ligegyldigt hvor man publicerer sine ting. Se for og som et banalt eksempel på den geografiske sammensætning af besøgende hos Susanne og hos mig.
Jeg opfatter mig selv mere som moderator end som hovedperson her. Nogle nylige overskrifter fra de Kornkammer-diskussioner jeg har forsøgt at moderere er for eksempel Der findes antageligt kvinder i Danmark. Litteraturkritikkens rolle i Danmark og Poesi og Politik.
Kornkammeret blev i sin tid startet som en slags linksamling for min egen skyld --- derfor er de tidsskrifter og netværk og foreninger og hvad, som jeg er engageret i, one way or the other, også highlightet oppe til venstre her. Så jeg kan komme hurtigt til dem. Kornkammeret linker ikke til privatpersoners hjemmesider, kun til tidsskrifters, og kun til privatpersoners blogs. Og kun de blogs der på en eller anden måde har noget med ovenstående at gøre. Litteratur/poesi/politik/blogs. Og som jeg tjekker ofte. Der findes flere blogs der passer ind i den kategori, der ikke optræder på min blogroll – som Sigurd Buch Kristensens Skrivemaskine og Rachel og Bo Gorzelak Pedersen for eksempel; de nævnte tre eksempler er faktisk blogs jeg selv læser løst fra tid til anden, men jeg synes ikke de er så… hmmm… skideinteressante, ikke for mig i hvert fald, ikke ofte, og det er ganske enkelt grunden til at jeg ikke inkluderer dem på min blogroll. Jeg er som sagt klar over at dette – hvad jeg finder skide interessant – givet er et produkt af noget; men som jeg også allerede har skrevet her: hvilket ansvar er det jeg med rimelighed kan siges at have. Her. Nu. I forhold til (at linke til) hvad?
Som jeg nævnte ovenfor er det jo ikke lige meget hvor man publicerer og hvor man publicerer hvad – hvis Rachel skrev på sin blog, som hun skriver på min, ville jeg virkelig synes den var spændende. Men det skal jo ikke handle om Rachel, og jeg undskylder, hvis du synes det er for meget. Det er i hvert fald ikke meningen at dette her skal fremstå nogenledes aggressivt.
Som et NoteBene! til de ovenstående retningslinjer; undtaget herfra er naturligvis og som altid undtagelserne.
mandag, oktober 30, 2006
Hvem der (også) var i Stockholm denne weekend:
Dessutom
Lördagen den 4/11. kl. 19.30. FSL ordnar uppläsning på Stockholm Heta Glas (Järnvägsgatan. Bakom Dieselverkstan, i Sickla. Tag Saltsjöbanan t. Sickla station 5 min. fr. Slussen) Poesi. Prosa. Bar.
Söndagen den 5/11. kl. 11.30. på Modellverkstan. Fri entré
Paal Bjelke Andersen om Samtida norsk lyrik
HJÄRTLIGT VÄLKOMNA!
Fria Seminariet i Litterär Kritik inbjuder till öppen föreläsningFörfattaren och kritikern
Sigrid Combüchen
talar under rubriken
Tappad och förtappad –biografins nutid
fredagen den 3/11. kl. 19.00.
Modellsnickeriet. Holmamiralens torg 8, bakom Konsthögskolan på Skeppsholmen. Fri entré.
Dessutom
Lördagen den 4/11. kl. 19.30. FSL ordnar uppläsning på Stockholm Heta Glas (Järnvägsgatan. Bakom Dieselverkstan, i Sickla. Tag Saltsjöbanan t. Sickla station 5 min. fr. Slussen) Poesi. Prosa. Bar.
Söndagen den 5/11. kl. 11.30. på Modellverkstan. Fri entré
Paal Bjelke Andersen om Samtida norsk lyrik
HJÄRTLIGT VÄLKOMNA!
søndag, oktober 29, 2006
Tilbage i København...
...virker hverken telefon eller netopkobling; ihvertfald ikke i vores lejlighed, så kan man bruge tiden på noget andet end at blogge. Der sker også meget i november, Avantgardenetværket afholder to størrer konferencer - se selv her, der er Cirkus Bogforum, den 1. november udgiver Gyldendal udvalgte artikler om kunst og kultur af Hans-Jørgen Nielsen - Nye sprog, nye verdner. Samme dag er der er en ny udgave af Litlive på gaden. Eller på nettet i det mindste. Dagen efter snakker Steven Holl om Urbanisms, for nu at nævne lidt.
Og her skriver Rachel om blogrolls som et redskab som fordeling af magt, en del af en hierakiserende struktur, på nettet. Jeg mener faktisk at Jill Walker har skrevet en artikel om links og blogrolls som en art valuta... Faktisk findes der et redaktionelt princip bag Kornkammerets blogroll. Rachel har jo tidligere og med god grund spurgt hvorfor der ikke bliver linket til hende her. Det tror jeg faktisk at jeg bliver nødt til at svare på. Så det gør jeg når jeg igen kommer på nettet; der går vel ikke så længe...
Og her findes rapporter om Greven...
Og her skriver Rachel om blogrolls som et redskab som fordeling af magt, en del af en hierakiserende struktur, på nettet. Jeg mener faktisk at Jill Walker har skrevet en artikel om links og blogrolls som en art valuta... Faktisk findes der et redaktionelt princip bag Kornkammerets blogroll. Rachel har jo tidligere og med god grund spurgt hvorfor der ikke bliver linket til hende her. Det tror jeg faktisk at jeg bliver nødt til at svare på. Så det gør jeg når jeg igen kommer på nettet; der går vel ikke så længe...
Og her findes rapporter om Greven...
onsdag, oktober 25, 2006
Fra konkret poesi til digital poesi
Endnu er der ikke særligt mange tilmeldinger til nedenstående - JEG FATTER DET IKKE; det er gratis, for alle og bliver helt sikkert fantastisk. Velkommen:
Fra konkret poesi til digital poesi
9.-10. november på Københavns Universitet Amager
Arrangør: Kurset afholdes af Georg Brandes Skolen i samarbejde med Det Nordiske Netværk for Avantgarde Studier og Forskerskolen i Kultur, Litteratur og Kunstfag (KLIK)
Kursuspoint for ph.d. stipendiater: Kursets timetal x 3. Mulighed for at deltage i pointgivende workshop og masterclass - tilmelding påkrævet.
Tilmelding: www.hum.ku.dk/georgbrandes - Se under kurser. Kurset henvender sig særligt til ph.d.-stipendiater, men alle andre er velkomne.
PROGRAM
Torsdag den 9. november, 2006 – lokale 27.0.09:
9.00 - 9.10: Velkomst og præsentation
9.10 - 10.25: Claus Clüver, Professor Emeritus ved The Comparative Literature Department, The Indiana University:
"I. Post-Colonial Avant-Garde or Modernist Arrière-Garde?"
10.40 - 12.00: Claus Clüver, Professor Emeritus ved The Comparative Literature Department, The Indiana University:
"II. The Noigandres Poets, Eugen Gomringer, and Concrete Art."
12.00: Frokost
13.15 - 15.00: Tania Ørum, Lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet:
"Danish Concrete Poetry"
15.15 - 17.00: Jesper Olsson, Mag. art., ph.d. ved Stockholms Universitet og redaktør af OEI:
"Knead the Language, Manipulate the World: A Look at Swedish Concrete Poetry in the 1960s"
Fredag den 10. november, 2006 – locale 24.4.01:
9.15 - 11.00: Anna Katharina Schaffner, Mag. art., ph.d. ved University of Edinburgh:
"From Concrete Poetry to Digital Poetry"
11.15 - 12.00: Christian Yde Frostholm, dansk forfatter og redaktør påwww.afsnitp.dk
"Digitalising Swedish Concrete Poetry"
Læs mere om projektet på: www.konkretpoesi.se
Frokost
"Reinventing Concrete Poetry Today"
13.00 - 14.30: Jesper Olsson, Mag. art., ph.d. ved Stockholms Universitet og redaktør af OEI: “Om Anna Hallberg”
Oplæsning ved digteren Anna Hallberg
14.30 - 16.00: Audun Lindholm, Bergens Universitet og redaktør af Vagant:
"Monica Aasprong’s Soldatmarkedet"
Oplæsning ved digteren Monica Aasprong
16.00 - 17.00: Diskussion
tirsdag, oktober 24, 2006
Hvordan mon det ser ud nu, 13 år senere...
- ovenstående hentet fra en note i Charles Bernsteins gode artikel om Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation.
"The budget for the National Endowment for the Arts, which has not changed appreciably in the last 12 years, is smaller than the Department of Defense's budget for its 102 military bands," according to an article in The New York Times, 3/13/93, p. C13.
mandag, oktober 23, 2006
Her kan man læse Anna Politkovskayas sidste artikel - det er frygteligt og uforståeligt...
Og:
Velkommen i blogosfæren til Jesper Elving.
Og:
Velkommen i blogosfæren til Jesper Elving.
lørdag, oktober 21, 2006
HUND OG KAT
catfight
(jeg kan ikke finde en definition eller en oversættelse, i hvert fald ikke i den ordbog jeg har her, men er det ikke rigtigt, at der i ordet findes en tydelig konnotation til slåskamp eller skænderi imellem kvinder? Gør det samme (med omvendte fortegn) sig gældende for et hundeslagsmål?)
(Politikens Nudansk Leksikon skriver:)
hundeslagsmål subst. -et, slagsmål, -ene
1. en diskussion hvor parterne er grove ved hinanden og holder stædigt på egne argumenter.
(jeg kan ikke finde en definition eller en oversættelse, i hvert fald ikke i den ordbog jeg har her, men er det ikke rigtigt, at der i ordet findes en tydelig konnotation til slåskamp eller skænderi imellem kvinder? Gør det samme (med omvendte fortegn) sig gældende for et hundeslagsmål?)
(Politikens Nudansk Leksikon skriver:)
hundeslagsmål subst. -et, slagsmål, -ene
1. en diskussion hvor parterne er grove ved hinanden og holder stædigt på egne argumenter.
ARCHIVE OF THE NOW
Hos Charles Bernstein læser jeg om det nye Archive of the Now:
”The Archive of the Now is an online and print repository of recordings, printed texts and manuscripts, focussing on innovative contemporary poetry being written or performed in Britain. It is part of the Brunel Centre for Contemporary Writing, at Brunel University in west London, UK.
At present, the Archive consists of readings by 65 UK-based poets. This number will continue to grow, and includes newly commissioned, recently acquired and historical recordings.”
DEN FINSKE SITUATION
Mariann skriver:
”Var i møte med det finske kritikerlaget i går, de kunne fortelle at man i Finland har ett 3-årig, samt flere 1-årige og halvårige arbeidsstipender for kritikere.”
torsdag, oktober 19, 2006
”Reading over these notes, which were simply a journal of my year at the Stone House, I am absolutely appalled. So often, looking back over my past life, I exclaim: ‘My God, who is this?’ Seen from here I appear as a most unsightly cartoon of someone who is awful enough to begin with… simpering, complacent, callous… ‘Got his ass bit by a dog.’ ‘Leaving one feeling vaguely guilty’…‘like an Arab boy who knows he is being naughty’…snippy old English queen voice…’I am looking to find a good home for Smoky.’”
- William S. Burroughs i The Cat Inside (1986)
- William S. Burroughs i The Cat Inside (1986)
tirsdag, oktober 17, 2006
Der findes antageligt kvinder i Danmark...
Selvfølgelig findes Rachel og andre, men det er da rigtigt at den feminine tilstedeværelse i hvert fald i denne del af den danske blogosfære er noget fraværende. Er det symptomatisk at den mest fremtrædende danske kvindelige blogger bor i Norge? Vi var også inde på det i forbindelse med Kornkammer-debatten om poesi og politik (mere præcist her). Om hvor kvinderne er henne. I blogosfæren. Som bloggere. I kommentarfelterne. Jeg forstår godt både Mariann Enge og Susanne Christensen, der sidder i henholdsvis Oslo og Bergen og kigger ned, undrer sig. Susanne skriver om Danmark som et u-land når det gælder den feministiske main avenue.
"Det finnes antakelig kvinner i Danmark, men det er påfallende få som er på nett???"
- Mariann Enge her.
- Mariann Enge her.
Hvis man er i Göteborg i morgen...
Välkommen till Valands Seminarium för avancerad
konstteori # 3
Utgångspunkt: Författarskapet Jacques Rancière
Gästföreläsare: Kim West och Jonas (J) Magnusson
Tid: Onsdagen den 18. oktober 11-18
Språk: Svenska
Plats: Konsthögskolan Valand, Göteborgs universitet
(Valand.gu.se)
Seminariet vänder sig till forskare och konstnärer
inom alla discipliner, samt till studenter vid
Konstnärliga fakulteten och till en specialintresserad
allmänhet. Med hänsyn till lokalval och ytterliga
information: Anmäl er till Fredrik Svensk
(Fredik.Svensk@valand.gu.se) 061018 Onsdag
11:00 Introduktion, Fredrik Svensk
11:15 Föreläsning och diskussion, Kim West
13:00 Lunch
14:15 Föreläsning och diskussion, Jonas (J) Magnusson
16:00 Fika
16:30 Avslutande diskussion
18:00 Slut
18:05 Postseminarium (ev. ej obligatoriskt)
Tidigare seminarier har tagit utgångspunkt i Giorgio
Agambens samt Judith Butlers författarskap. Frågor
kring hur vi kan tänka det politiska, det estetiska
och det etiska idag har behandlas med utgångspunkt i
dessa filosofers senare tänkande. Inbjudna föreläsare
har varit Sara Edenheim och Sven-Olof Wallenstein.
Utgångspunkten är nu författarskapet Jacques Rancière.
Lämplig bakgrundsläsning av den nyöversatta antologin
"Texter om politik och estetik". Finns i handeln och
för beställning från http://www.sitemagazine.net/ "
"Jacques Rancière har sedan 60-talet i en lång serie
böcker utvecklat ett radikalt jämlikhetstänkande. Hans
arbeten om politisk teori, estetik, litteratur och
film har under de senaste åren väckt stor
uppmärksamhet både i Frankrike och internationellt.
För Jacques Rancière är politik en strävan efter
frigörelse i enlighet med ett ideal om universell
jämlikhet. Men varje politisk gemenskap är också,
enligt Jacques Rancière, en estetisk gemenskap, ett
"delande" av det sinnliga som definierar vad som låter
sig sägas, ses och göras, och som därmed bestämmer vem
som har tillgång till denna gemenskap och vem som är
utesluten från den. Det är utifrån detta delande som
frågan om estetikens politik och om konstens kritiska
möjligheter kan ställas. Det finns ingen konflikt
mellan en konst för konstens skull och en politisk
konst båda definierar en ny struktur för det
gemensamma livet." Site Edition
Två av redaktörerna av antologin, tillika två av dess
översättare, Kim West och Jonas (J) Magnusson är
inbjudna gästföreläsare. Förutom i hans böcker finner
man lämplig läsning till seminariet på
http://multitudes.samizdat.net/_Ranciere-Jacques_.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Jacques_Rancière
http://www.counterpunch.org/ranciere0430.html
http://www.radicalphilosophy.com/default.asp?channel_id=2190&editorial_id=10429
http://theater.kein.org/node/99
http://info.interactivist.net/article.pl?sid=05/03/23/1538211
I Svenska tidskrifter som fronesis.nu, OEI.NU,
sitemagazine.net hittas också artiklar av och om
Rancière För frågor kontakta Fredrik Svensk
Välkommen
Fredrik Svensk, Konsthögskolan Valand
Fredrik Svensk
Jägaregatan 2c
417 01 Gothenburg
Sweden
Home: +46(0)31-126425
Cell: +46(0)70-4797496
Office: +46(0)31-7734785
Alt. email: Fredrik.Svensk@valand.gu.se; Fredrik.Svensk@hff.gu.se; Fredrik.Svensk@paletten.tk
konstteori # 3
Utgångspunkt: Författarskapet Jacques Rancière
Gästföreläsare: Kim West och Jonas (J) Magnusson
Tid: Onsdagen den 18. oktober 11-18
Språk: Svenska
Plats: Konsthögskolan Valand, Göteborgs universitet
(Valand.gu.se)
Seminariet vänder sig till forskare och konstnärer
inom alla discipliner, samt till studenter vid
Konstnärliga fakulteten och till en specialintresserad
allmänhet. Med hänsyn till lokalval och ytterliga
information: Anmäl er till Fredrik Svensk
(Fredik.Svensk@valand.gu.se) 061018 Onsdag
11:00 Introduktion, Fredrik Svensk
11:15 Föreläsning och diskussion, Kim West
13:00 Lunch
14:15 Föreläsning och diskussion, Jonas (J) Magnusson
16:00 Fika
16:30 Avslutande diskussion
18:00 Slut
18:05 Postseminarium (ev. ej obligatoriskt)
Tidigare seminarier har tagit utgångspunkt i Giorgio
Agambens samt Judith Butlers författarskap. Frågor
kring hur vi kan tänka det politiska, det estetiska
och det etiska idag har behandlas med utgångspunkt i
dessa filosofers senare tänkande. Inbjudna föreläsare
har varit Sara Edenheim och Sven-Olof Wallenstein.
Utgångspunkten är nu författarskapet Jacques Rancière.
Lämplig bakgrundsläsning av den nyöversatta antologin
"Texter om politik och estetik". Finns i handeln och
för beställning från http://www.sitemagazine.net/ "
"Jacques Rancière har sedan 60-talet i en lång serie
böcker utvecklat ett radikalt jämlikhetstänkande. Hans
arbeten om politisk teori, estetik, litteratur och
film har under de senaste åren väckt stor
uppmärksamhet både i Frankrike och internationellt.
För Jacques Rancière är politik en strävan efter
frigörelse i enlighet med ett ideal om universell
jämlikhet. Men varje politisk gemenskap är också,
enligt Jacques Rancière, en estetisk gemenskap, ett
"delande" av det sinnliga som definierar vad som låter
sig sägas, ses och göras, och som därmed bestämmer vem
som har tillgång till denna gemenskap och vem som är
utesluten från den. Det är utifrån detta delande som
frågan om estetikens politik och om konstens kritiska
möjligheter kan ställas. Det finns ingen konflikt
mellan en konst för konstens skull och en politisk
konst båda definierar en ny struktur för det
gemensamma livet." Site Edition
Två av redaktörerna av antologin, tillika två av dess
översättare, Kim West och Jonas (J) Magnusson är
inbjudna gästföreläsare. Förutom i hans böcker finner
man lämplig läsning till seminariet på
http://multitudes.samizdat.net/_Ranciere-Jacques_.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Jacques_Rancière
http://www.counterpunch.org/ranciere0430.html
http://www.radicalphilosophy.com/default.asp?channel_id=2190&editorial_id=10429
http://theater.kein.org/node/99
http://info.interactivist.net/article.pl?sid=05/03/23/1538211
I Svenska tidskrifter som fronesis.nu, OEI.NU,
sitemagazine.net hittas också artiklar av och om
Rancière För frågor kontakta Fredrik Svensk
Välkommen
Fredrik Svensk, Konsthögskolan Valand
Fredrik Svensk
Jägaregatan 2c
417 01 Gothenburg
Sweden
Home: +46(0)31-126425
Cell: +46(0)70-4797496
Office: +46(0)31-7734785
Alt. email: Fredrik.Svensk@valand.gu.se; Fredrik.Svensk@hff.gu.se; Fredrik.Svensk@paletten.tk
fredag, oktober 13, 2006
Må jeg minde om det fine radioprogram LINEbreak; Charles Bernstein er vært, det hele kan downloades, lige til at proppe i mp3-afspilleren. Hør fx samtalen med Lyn Hejinian.
Siden sidst...
Mortens bog er blevet downloaded mere end 2000 gange, skal man tro manden der ejer serveren den ligger på.
Thomas Hvid Kromann og Vibeke Henningsen kommenterer, blandt andre, Bent Blüdnikows krav til samtidslitteraturen. Førstnævnte skriver bland andet:
Og sidstnævnte:
Peter Poulsen er ikke lige så meget oppe at køre over Janus Kodals Henrik Have-film, som Tue Andersen Nexø er.
Thomas Hvid Kromann og Vibeke Henningsen kommenterer, blandt andre, Bent Blüdnikows krav til samtidslitteraturen. Førstnævnte skriver bland andet:
”(…) kan man ikke rent faktisk tale om en konform anti-foghsk konsensus på forfatterfløjen generelt? Sådan har jeg i hvert fald selv oplevet det, f.eks. da jeg sad som styrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening. Flinke mennesker, meget flinke sågar, men også med politiske automatreaktioner, der nogle gange savnede raffinement og selvkritik.
Det kan godt være at Blüdnikow politiserer unødigt (og det gør han da, jeg er bestemt ikke en Blüdnikow-fan), men jeg vil hævde, også med baggrund i de eksempler som Martin giver, at disse forfattere anmeldes positivt ift. deres politiske sindelag: De har simpelthen den rigtige (konformt-behagelige venstreorienterede, dvs. anti-foghske) holdning! (…)”
Og sidstnævnte:
”(…) At tale om politisk kunst er i mine øjne ligeså meningsløst som at tale om udenrigspolitisk kunst, økonomisk kunst eller kunstnerisk kunst. (…)”
Peter Poulsen er ikke lige så meget oppe at køre over Janus Kodals Henrik Have-film, som Tue Andersen Nexø er.
torsdag, oktober 12, 2006
"Confusion too is company up to a point".
- Samuel Beckett
"Kritikken av Stein hjemsøkes av forklaringens gjenferd. Altfor mange av kommentarene til hennes verk har som premiss at det er noe galt med det, noe uforståelig, noe problematisk i det vanskelige, noe gåtefullt, noe forvirrende eller forstyrrende eller manglende eller som er borte eller ødelagt eller fraværende eller begrenset eller som ikke gir mening eller er umulig eller perverst, noe hemmelighetsfullt eller skjult: en gåte som må løses, en kode som må dechiffreres, et problem som må løses eller oppløses, et uklart fenomen som må gis en teoretisk psykoanalyse; og, verst av alt, som må oppdages."
- Charles Bernstein om Gertrude Stein på Nypoesi. Oversat af Paal Bjelke Andersen
"Ever tried. Ever failed. No matter. Try again. Fail again. Fail better."
- Samuel Beckett
- Samuel Beckett
"Kritikken av Stein hjemsøkes av forklaringens gjenferd. Altfor mange av kommentarene til hennes verk har som premiss at det er noe galt med det, noe uforståelig, noe problematisk i det vanskelige, noe gåtefullt, noe forvirrende eller forstyrrende eller manglende eller som er borte eller ødelagt eller fraværende eller begrenset eller som ikke gir mening eller er umulig eller perverst, noe hemmelighetsfullt eller skjult: en gåte som må løses, en kode som må dechiffreres, et problem som må løses eller oppløses, et uklart fenomen som må gis en teoretisk psykoanalyse; og, verst av alt, som må oppdages."
- Charles Bernstein om Gertrude Stein på Nypoesi. Oversat af Paal Bjelke Andersen
"Ever tried. Ever failed. No matter. Try again. Fail again. Fail better."
- Samuel Beckett
onsdag, oktober 11, 2006
Opfordring til politisk selvkritik!
Bent Blüdnikow er i Berlingske Tidende begyndt at stille krav til samtidslitteraturen. Blandt andet kræver han af den, at den skal udgøre en adækvat og nuanceret historisk kilde om vores tid for fremtidige litteraturforskere - men hvornår har skønlitteraturen nogensinde været det? Blüdnikows kritik er ikke mindst politisk funderet. Jens-Martin Eriksens nye, islamkritiske rejsebog, giver han en god anmeldelse – blandt andet fordi, at det ”I et lille land, hvor vi som regel kun hører forfattere med politiske stemmer i det græske mumlekor i Gyldendals gård, som underskrivere af proklamationer mod den borgerlige regering eller som forfattere af frelste indlæg i Politiken, er det lidt af en åbenbaring at følge en seriøst debatterende forfatter som Jens-Martin Eriksen søge nutidige svar.” Seriøs og nutidig, javel; det samme synes Blüdnikow ikke at mene om Simon Fruelunds og Trisse Gejls seneste arbejder.
I interviews med de to forfattere, spørger han om de ikke gør deres nye romaner svagere ved at beskrive meningsdannere på højrefløjen som unuancerede og tåbelige (uagtet at ingen af de to romaner umiddelbart er politiske kampskrifter). Blüdnikows metode får litteraturkritikeren Tue Andersen Nexø til på sin blog i Information, at tænke på sindelagskontrol og se den som en opfordring til politisk selvkritik.
Men er det – spørger jeg - ikke også i sig selv underligt at ville klandre en roman, et stykke fiktion, for at fremstille virkeligheden anderledes end man selv ser den? Jeg mener: man kan diskutere litteraturens raison d’être herfra og hertil, men er en af grundpillerne i for eksempel romanen ikke at den ofte giver os mulighed for at betragte verden igennem øjne der ikke er vores egne. At verden så at sige bliver filtreret igennem en anden bevidsthed. Dén anden udlægning kan man så være uenig i – som Bent Blüdnikow så åbenlyst er det - men der er vel noget af et spring fra det, og til at beskylde forfatterne for at skrive dårlige romaner, fordi deres bøger ikke er politisk korrekte.
Måske er litteraturen igen ved at udvikle sig til en slagmark, hvorpå ideologiske slag kan finde sted, og hvor bøger åbenbart kan forkastes for at besidde en falsk bevidsthed, og hvad et knirkende marxistiske begrebsapparat ellers kan byde på af genanvendelige termer. Nu dog med omvendte ideologiske fortegn. Hvis romankarakterer med højrefløjssympatier ikke er beskrevet som begavede, velafbalancerede, ikke-populistiske, rationelle, behagelige og sympatiske personer, er der ifølge Blüdnikow tale om karikaturer, der svækker romanerne afgørende.
I Thomas Bobergs seneste digtsamling får en national, nationalistisk, fremmedforskrækket og materialistisk selvtilstrækkelighed et ordentligt skud for boven. I Mette Moestrups seneste bog optræder blandt andet telefonnummeret på integrationsministeriet, og der vrænges af en absurd mangel på logik i lovkonstruktionen omkring tilknytningskrav, opholdstilladelse og ægtefællesammenføring. Pablo Henrik Llambías’ seneste roman indeholder blandt andet en analyse af statsministerens famøse smagsdommer-nytårstale, sammenholdt med nazistiske taler fra Det Tredje Rige. Hans Otto Jørgensen underkaster også Anders Fogh Rasmussen grundig analyse i sin seneste kortprosa; men ud fra dennes opvækst, der ligner Jørgensens egen, og hos Ursula Andkjær Olsen bliver den politiske retorik igen og igen udsat for en, skal vi kalde det kærlig behandling. For nu bare at nævne et par forfattere. Der altså alle skriver ’den forkerte historie’. Spørgsmålet er så om det er en rimelig fordring at stille til litteraturen, at den skal være ”politisk bevidst”, og dernæst: Hvordan skal den være det? På den rigtige måde? Og for at gøre hvem tilfreds?
I interviews med de to forfattere, spørger han om de ikke gør deres nye romaner svagere ved at beskrive meningsdannere på højrefløjen som unuancerede og tåbelige (uagtet at ingen af de to romaner umiddelbart er politiske kampskrifter). Blüdnikows metode får litteraturkritikeren Tue Andersen Nexø til på sin blog i Information, at tænke på sindelagskontrol og se den som en opfordring til politisk selvkritik.
Men er det – spørger jeg - ikke også i sig selv underligt at ville klandre en roman, et stykke fiktion, for at fremstille virkeligheden anderledes end man selv ser den? Jeg mener: man kan diskutere litteraturens raison d’être herfra og hertil, men er en af grundpillerne i for eksempel romanen ikke at den ofte giver os mulighed for at betragte verden igennem øjne der ikke er vores egne. At verden så at sige bliver filtreret igennem en anden bevidsthed. Dén anden udlægning kan man så være uenig i – som Bent Blüdnikow så åbenlyst er det - men der er vel noget af et spring fra det, og til at beskylde forfatterne for at skrive dårlige romaner, fordi deres bøger ikke er politisk korrekte.
Måske er litteraturen igen ved at udvikle sig til en slagmark, hvorpå ideologiske slag kan finde sted, og hvor bøger åbenbart kan forkastes for at besidde en falsk bevidsthed, og hvad et knirkende marxistiske begrebsapparat ellers kan byde på af genanvendelige termer. Nu dog med omvendte ideologiske fortegn. Hvis romankarakterer med højrefløjssympatier ikke er beskrevet som begavede, velafbalancerede, ikke-populistiske, rationelle, behagelige og sympatiske personer, er der ifølge Blüdnikow tale om karikaturer, der svækker romanerne afgørende.
I Thomas Bobergs seneste digtsamling får en national, nationalistisk, fremmedforskrækket og materialistisk selvtilstrækkelighed et ordentligt skud for boven. I Mette Moestrups seneste bog optræder blandt andet telefonnummeret på integrationsministeriet, og der vrænges af en absurd mangel på logik i lovkonstruktionen omkring tilknytningskrav, opholdstilladelse og ægtefællesammenføring. Pablo Henrik Llambías’ seneste roman indeholder blandt andet en analyse af statsministerens famøse smagsdommer-nytårstale, sammenholdt med nazistiske taler fra Det Tredje Rige. Hans Otto Jørgensen underkaster også Anders Fogh Rasmussen grundig analyse i sin seneste kortprosa; men ud fra dennes opvækst, der ligner Jørgensens egen, og hos Ursula Andkjær Olsen bliver den politiske retorik igen og igen udsat for en, skal vi kalde det kærlig behandling. For nu bare at nævne et par forfattere. Der altså alle skriver ’den forkerte historie’. Spørgsmålet er så om det er en rimelig fordring at stille til litteraturen, at den skal være ”politisk bevidst”, og dernæst: Hvordan skal den være det? På den rigtige måde? Og for at gøre hvem tilfreds?
tirsdag, oktober 10, 2006
Dagens digt
Dansk zen
Jeg: Hvad skal jeg göre?
Mester: Har du drukket din kaffe?
Jeg: Ja, mester.
Mester: Saa vask koppen, din mor arbejder her ikke!
- Peter H. Olesen
Jeg: Hvad skal jeg göre?
Mester: Har du drukket din kaffe?
Jeg: Ja, mester.
Mester: Saa vask koppen, din mor arbejder her ikke!
- Peter H. Olesen
Dagbladskritikken i Danmark
I maj forsøgte Mads Eslund sig med nogle noter, et oplæg til en diskussion, om kritikken i Danmark, den kritiske situation. Ultimo september var der et stille Kornkammer-anslag i samme retning. Men i går gav Tue Andersen Nexø den virkelig gas på sin Sandkasse-blog, som reaktion på en kommentar Mikkel Bruun Zangenberg havde i Politiken dagen før. Om smagsdommeren som skolefrøken. Udover heftige sand-kast (se kommentarfeltet her), er der faktisk også et udkast til en diskussion om HVAD DEN GODE ANMELDELSE ER; om udgangspunktet for en anmeldelse, hvad den skal og kan og bør og så videre. I Danmark har vi ikke en praksis-baseret forsøgsstation som Kritiker (der er skandinavisk, og derfor, strengt taget, også dansk), men måske Sandkassen kunne blive til en teoretisk ditto?
Susanne Christensen skriver: Debat defineres "at kæfte op" på dansk.
Susanne Christensen skriver: Debat defineres "at kæfte op" på dansk.
tirsdag, oktober 03, 2006
MORTENS BOG
Den 3. oktober udkommer chapbook’en Mortens bog på Kornkammer.blogspot.com.
Mortens bog er en blanding af (læse)dagbog, essay, brev, poetik og optegnelse. Tematisk samlet omkring en overordnet diskussion af kunst og politik, og mere præcist af poesi og politik. En diskussion Martin Glaz Serup igennem længere tid har ført med Morten Søndergaard, og bogen er også henvendt direkte til ham. Mortens bog er et forsøg på at skrive det specifikke, smalle og målrettede; et ønske om igennem litteraturen at indgå i en konkret og fortsat samtale.
Martin Glaz Serup (født 1978) debuterede i 2002 med digtsamlingen Shylas ansigt, og har siden udgivet digte og børnebøger, senest langdigtet 4 (2005) og billedromanen Virus (2006). Til november udkommer billedbogen Sebastians Monster, med tegninger af Lars Vegas Nielsen. Martin Glaz Serup modtog Strunge-prisen i 2006.
Wikipedia definerer chapbook sådan her: “Chapbook is a generic term to cover a particular genre of pocket-sized booklet, popular from the sixteenth through to the later part of the nineteenth century. No exact definition can be applied. Chapbook can mean anything that would have formed part of the stock of chapmen, a variety of pedlar. The word chapman probably comes from the Anglo-Saxon word for barter, buy and sell.
The term chapbook was formalised by bibliophiles of the nineteenth century, as a variety of ephemera. It includes many kinds of printed material, such as pamphlets, political and religious tracts, nursery rhymes, poetry, folk tales, children's literature and almanacs.”
Mortens bog er på 43 sider; omslag ved forfatteren med brug af Lars Mikael Raattamaas Al-Jazeera-digt.
mandag, oktober 02, 2006
Hvis man har svært ved at få tiden til at gå indtil midnat og næste blogupdate, kan man for eksempel fordrive tiden med en rask gang FORFATTERHOVEDSUDOKU.
HER er der en forsigtig murren, der muligvis kunne udvikle sig til en diskussion om kritikkens rolle i dag (i Danmark). Men ellers må man vente til i morgen, hvor Kornkammer.blogspot.com forvandler sig til a small press. Ihvertfald kommer der en bog her...
søndag, oktober 01, 2006
Litlive #38 er her..
...med opdateret kalender og nye anmeldelser af bøger fra Pia Tafdrup, Niels Frank, Helene Uri og Ovid, ved Julie Bjørchmar, Jon Helt Haarder, Astrid Fosvold og René Jean Jensen. God fornøjelse!
Abonner på:
Indlæg (Atom)
.jpg)
