”Reading over these notes, which were simply a journal of my year at the Stone House, I am absolutely appalled. So often, looking back over my past life, I exclaim: ‘My God, who is this?’ Seen from here I appear as a most unsightly cartoon of someone who is awful enough to begin with… simpering, complacent, callous… ‘Got his ass bit by a dog.’ ‘Leaving one feeling vaguely guilty’…‘like an Arab boy who knows he is being naughty’…snippy old English queen voice…’I am looking to find a good home for Smoky.’”
- William S. Burroughs i The Cat Inside (1986)
11 kommentarer:
Den bog er fantastisk!
"There was so much to absorb, so much evidence to assimilate, decipher, and make sense of that Willy hardly knew where to begin. The wagging tail as opposed to the tail between the legs. The pricked ears as opposed to the flaccid ears. The rolling on to the back, the running in circles, the anussniffs and growls, the kangaroo-hops and midair turns, the stalking crouch, the bared teeth, the cocked head, and a hundred other particulars, each one an expression of a thought, a feeling a plan, an urge. It was like learning how to speak a new language, Willy found, like stumbling on to a long-lost trive of primitive men and having to figure out their impenetrable mores and customs."
Paul Auster - Timbuktu... Om Willy G. Christmas' første tid med Mr.Bones. Jeg havde bare lige lyst til at supplere med et ekstra hundecitat. ... Når Auster skal skrive om dyr, børn eller andre sårbare eller udsatte, har han så ikke en tendens til at bruge et underligt, særligt naivt sprog (ikke at ovenstående citat er det bedste eksempel)? Jeg tænker lige nu på Mr.Vertigo, Timbuktu og måske også Travels in the Scriptorium - som jeg er ved at læse nu.
Der virker sådan lidt nedgørerende i forhold til karaktererne. Selvundegravende og sikkert modsat hensigten, som nok handler om øjenhøjde.
Jeg behøver ikke noget svar. Det er nok bare de halvsmå timer der taler. God nat - eller morgen.
Forslag til en leg man kunne lege, hvis nogen vil lege med, en skitseagtig kortlaegning over hundeforfattere og katteforfattere:
Ihvertfald:
KAT
Burroughs
Br0gger
HUND
Stein
Laugesen
Hmm... hundeforfatter er man altså hvis man "er mest glad for hunde"? Eller hvad er kriterierne?
Jeg vil citere noget helt aktuelt også, Thomas Krogsbøls Umådehold, der lige er udkommet for et par dage siden:
DRENGEN TRÆNGER TIL AT FÅ VASKET HÅR
Den hund er ikke en golden retriever. Den besidder ganske vist mange af racens karakteristika, men en golden retriever bliver ikke 70 meter høj. Det må være helvedeshunden der er kommet efter drengen. Folk drukner når den letter ben, eller de suges op i snuden og dør langsomt nede i hundens lunger. Men det er ikke det værste. Drengen tror den går rundt og æder folk, drengen tror den har tænkt sig at gå rundt og æde ham. Det er den der er Helvede. Helvede er inde i den golden retriever dér, større er det trods alt ikke. Og når man er færdig med Helvede, bliver man skidt ud, og det var så den dag. Nu har adjunkten igen glemt at købe shampoo. Om natten drømmer drengen i chrom og fersken.
(linjebruddene er ikke helt som de skal være)
Kat: Ernest Hemingway. (Katte med ekstra "tæer" kaldes tit Hemingway-katte, fordi han havde et par stykker af slagsen og forgudede dem).
Kat - BAUDELAIRE
Jeg tænkte også lige på Baudelaire. Rilke kan føjes til den liste.
Martin; der er noget om det emd Paul Auster...
Var det en ikke en hummer, som Baudelaire luftede?
__
hrmm: http://flickr.com/photos/sternberg/271428105/
Når nogen lufter en hummer, burde nogen andre give nogen en hund.
Når nogen lufter en hund, bør nogen andre give dem en kat ...
Send en kommentar