I maj forsøgte Mads Eslund sig med nogle noter, et oplæg til en diskussion, om kritikken i Danmark, den kritiske situation. Ultimo september var der et stille Kornkammer-anslag i samme retning. Men i går gav Tue Andersen Nexø den virkelig gas på sin Sandkasse-blog, som reaktion på en kommentar Mikkel Bruun Zangenberg havde i Politiken dagen før. Om smagsdommeren som skolefrøken. Udover heftige sand-kast (se kommentarfeltet her), er der faktisk også et udkast til en diskussion om HVAD DEN GODE ANMELDELSE ER; om udgangspunktet for en anmeldelse, hvad den skal og kan og bør og så videre. I Danmark har vi ikke en praksis-baseret forsøgsstation som Kritiker (der er skandinavisk, og derfor, strengt taget, også dansk), men måske Sandkassen kunne blive til en teoretisk ditto?
Susanne Christensen skriver: Debat defineres "at kæfte op" på dansk.
5 kommentarer:
jeg opfordrede på et tidspunkt til et møde - det var vist i forbindelse med politik i 00´erne-diskussionen, men det synes oplagt at lægge den ud igen. hvorfor arrangerer vi ikke en diskussion LIVE, enten på forfatterskolen eller måske på literaturhaus - måske har det større offentlig interesse? da vi talte om tidsskrifter i dk på forfatterskolen i foråret, var den mest interessante diskussion netop kritik. vi nåede aldrig ind i det, fordi der manglede en dagsorden til mødet, men mbz bragte det på banen (hvorefter han forlod mødet?) og tue b.a. replicerede. vi maglede tid der...
det ser ud til at det er svært at diskutere nuanceret på blogmediet. det bliver hurtigt usagligt og indigneret, og det er egentlig spild af engagement. det er i hvert fald ikke konstruktivt.
er der interesse for sådan et møde? - jeg vil gerne være medarrangør. vi vil have brug for nole indlæg, og der er jo allerede skitseret synspunkter rundt omkring på blogsene
"(...)
Meta-kritikken (kritikken af kritikken) er ofte ganske ukritisk – og indrømmet: jeg kom selv til at kolportere lidt af den i min klumme. Men det rokker ikke ved, at vi for mig at se stadig må begynde forfra, og forsøge at skrælle nogle af alle de notoriske unoder af vejen – og det kunne da faktisk være meget skægt (som en kriminel hyperbel – den slags rummer verden jo også undertiden) at nedlægge kultur-redaktionerne et lille års tid, og så tage fat på en frisk. Hvorfor ikke? Jeg tror den begavede samtale såmænd nok skulle overleve.
Et af de spørgsmål, vi i mellemtiden kunne bese, er netop forbundet med typen af meta-kritik: de normer, vi måler kritikken på, kunne formentlig trænge til et gedigent service-eftersyn, det gælder også i høj grad Tues forslag.
Den svenske lyriker og kritiker Anna Hallberg har fremført at det står elendigt til med kritikken, den halter langt bagud for selve samtidslitteraturens raffinementer, og den er generelt jammerligt uopfindsom, konservativ og tilbagestående i sin stil, i sine genrer, i sin henvendelsesform. Kritikken er harsk, men Hallberg giver faktisk selv eksempler på, hvordan man da kunne gøre tingene – til et kritikerseminar på Biskop Arnö (tjek link på Martin Glaz Serups blog ”kornkammer”). Nu skal jeg ikke dække mig ind bag Hallberg, eller proppe hende ned i min uredte seng – men jeg mener vi også her har at gøre med en indikation af, at Tues lovligt selvgode forsvar for status quo ikke slår til.
(...)"
HER byder Christian Mongaard og Gorm Larsen ind...
Og Graff og Gorzelak mener også noget om den sag.
Forresten: mere om tidsskriftsdiskusionen på Forfatterskolen (som Mads Eslund nævner ovenfor), HER.
Send en kommentar