Tivoliseringen fortsætter

I dagens Information har oversætteren Karsten Sand Iversen et læserbrev:

Kunstfest
Statens Kunstfonds bestyrelse har inviteret samtlige modtagere af livsvarig ydelse med ledsager til årsfest i maj. Det er første gang og forhåbentlig sidste. Da jeg for en 15 år siden blev optaget i Elysium, modtog jeg en skrivelse fra kulturminister Jytte Hilden og var ovenud lykkelig for hæderen og pengene. Det er jeg fortsat, for de er selve grundlaget for min litterære virksomhed.

Jeg ser derfor med betænkelighed på, at der nu skal festes for et anseligt beløb. Var det mon det, kulturminister Brian Mikkelsen mente med at få flere penge ud til kunstnerne, penge til festmad, øl og vin? Har Kunstfonden besluttet sig for at byde en folkestemning trods - den der mener, at statsstøttede kunstnere bare spiser sig nogle gode middage?! Eller vil man fodre useriøse kultur-ordførere med slående argumenter?

Hvis samtlige inviterede mødte op, ville der være tale om knap 600 mennesker. Det er ikke billigt at beværte så mange! Må jeg hermed indstændigt opfordre alle inviterede til at sige nej tak til den fortsatte tivolisering af kulturlivet. De penge, der går til en fest, går ikke til kunsten, men distraherer fra den.

Jeg synes mildest talt det er et upassende arrangement fra Statens Kunstfonds side, særligt i lyset af Venstres og Dansk Folkepartis seneste palaver i forbindelse med den livsvarige ydelse - se her...

Toværelses med lykkelig udgang - the movie

BISKOPS ARNÖ LITTERATURFESTIVAL

Lördagen den 24 maj firar Biskops Arnö våren med en litteraturfestival i det gröna. Biskops Arnö fyller femtio år, Nordens författarskola fyller trettio. Mellan klockan 13-21 kommer en lång rad nordiska författare att läsa på utomhusscenen, varvat med fiolspel av Anna Lindal och ljudkonst av Hanna Hartman. I hagen vid scenen kommer det att finnas böcker, mat och dryck till försäljning, på logen visas film. Kvällen avslutas med en konsert med Tom Malmquist

PROGRAM
13.00
Prolog: Den sista berättelsen, Stefan Lindberg
Sara Stridsberg och Monika Fagerholm
Jenny Tunedal
14.15
Pablo Henrik Llambias
Peter Fröberg och Arne Sundelin
Ingvild Burkey
15.45
Beate Grimsrud
Marie Silkeberg
Marie Lundquist
Anna Jörgensdotter
17.00
Bodil Lindfors
Matilda Roos
Sten Kaalø
Joar Tiberg
18.30
Jonny Halberg
Linn Hansén
Per Engström
Epilog: Världens sista roman, Daniel Sjölin
19.30
Tom Malmquist
Musikaliska mellanspel av Anna Lindal och Hanna Hartman
(Reservation för smärre ändringar)

INGVILD BURKEY debut 1997, kommer i mars 2008 med sin tredje bok, diktsamlingen
Den mest tenkelige av alle verdener PER ENGSTRÖM författare och redaktör
för förlaget och tidskriften Pequod. 1992 gav han ut Noggrant prat och 2007
kom Parkerna i gläntan, vetskapen om atmosfären och hela arbetet med lyckan
MONIKA FAGERHOLM gav ut två böcker i Finland innan hon slog igenom med
Underbara kvinnor vid vatten (1994). Hon fick Augustpriset 2005 för romanen Den
amerikanska flickan PETER FRÖBERG frilansskribent och författare. Var under
några år biståndsarbetare i Kambodja och debuterade 2006 med den essäistiska reportageboken
Pol Pots leende BEATE GRIMSRUD prosaförfattare, dramatiker och
filmare. Skriver både på norska och svenska. Senast publicerades prosasamlingen
Har någon sett mig någon annan stans (2007) JONNY HALBERG debuterade med
noveller, kritikerpriset för romanen Flommen som översatts till flera språk, senaste
roman All verdens ulykker LINN HANSÉN debuterade 2008 med diktsamlingen
Ta i trä. Medlem i poesikollektiven Sharks och G=T=B=R=G HANNA HARTMAN
internationellt uppmärksammad tonsättare och ljudkonstnär. Sveriges Radios
P2-kompositör 2007 ANNA JÖRGENSDOTTER senaste bok Sång från hjärtats
bakgård (2006). Skriver lyrik, prosa och dramatik. Debuterade 2002 med romanen
Pappa pralin STEN KAALØ debuterade 1969 på förlaget Sigvaldi som sålde böcker
från en barnvagn på Strøget i Köpenhamn. Senaste boken var diktsamlingen
Adrian Moccels Papirer (2007) ANNA LINDAL var konsertmästare i Stockholms
Filharmoniska orkester. Spelar i Tango Libre samt är gästprofessor på Kungliga
Musikhögskolan STEFAN LINDBERG debuterade 1999 med novellsamlingen Tusen
nålar. Senaste boken var I Gorans ögon (2008) BODIL LINDFORS poet och
psykolog. Debuterade 1976 med Trädgård i förvandling och har sedan dess gett
ut en reseskildring, en essäsamling och ytterligare åtta diktsamlingar. Senast kom
Ett slott av snö (2006) PABLO HENRIK LLAMBIAS debut 1996, kommer i vår
med sin åttonde bok Sprøgelser. Har även arbetat med bildkonst och som lärare vid
Forfatterskolen i Köpenhamn. MARIE LUNDQUIST debuterade 1992 med diktsamlingen
Jag går runt och samlar in min trädgård för natten. Publicerade 2007 en
fotografisk reflektion med titel ”Drömmar om verkligheten MATILDA ROOS kritiker
och författare. Debuterade 2007 med diktsamlingen Bli MARIE SILKEBERG
har publicerat fem diktsamlingar sedan debuten, senast 23:23 samt essäsamlingen
Avståndsmätning DANIEL SJÖLIN prosaförfattare och programledare för tv-programmet
Babel. Gav 2007 ut romanen Världens sista roman SARA STRIDSBERG
författare, översättare, dramatiker. Tilldelades 2006 Nordiska Rådets litteraturpris
för romanen Drömfakulteten ARNE SUNDELIN har sedan debuten 1985 opublicerat
romaner och reportageböcker. Våren 2008 kom romanen Bergsundsgatan
23, som lånar sin titel från den adress som var poeten Nelly Sachs under tiden i
Stockholm JOAR TIBERG verksam både som poet och kulturjournalist. Senast
publicerad med Fåglar i förorten – med Finnskogen och södra Indien (2007) JENNY
TUNEDAL poet och kritiker i Aftonbladet. Debuterade med diktsamlingen Hejdade
hejdade sken 2003. Våren 2008 kom samlingen Kapitel ett.

KOMMUNIKATIONER
Från Uppsala:
Buss 895, avstigning Biskops Arnö vägskäl
Från Stockholm:
Pendeltåg från Stockholms central till Bålsta
Därefter buss 895, avstigning Biskops Arnö
vägskäl (15 minuter)
För en detaljerad vägbeskrivning med bil
www.biskopsarno.se

GRATIS RESA MED HÅBO BUSS
BÅLSTA-BISKOPS ARNÖ T&R
Avg BÅLSTA STATION
12.30
ÅTER PÅ KVÄLLEN
Avg Biskops Arnö
21.00

Nordens Biskops Arnö,
746 93 Bålsta
Tel: 0171-826 70
E-post: exp.biskops-arno@folkbildning.net
www.biskopsarno.se

Homo Artefakt

Jeg var til åbning her i går; det er virkelig en ret god udstilling, placeret in the middle of nowhere, anbefales hermed varmt.

Mere varme i denne retning, og i denne.

Netop fugaen er måske den bedste musikalske analogi til bogens komposition: fugaen, som anslår en række motiver og figurer og gennem et ubrudt løb gentager, varierer, omvender og tætfører dem. Måske er vi simpelt hen ved at have en ny fugal trend inden for dansk lyrik. Lars Skinnebach excellerede i den fugale form i 2004 med I morgen findes systemerne igen, og formen besidder den egenskab både at lade systemet findes og ikke findes: når den gentager, varierer og kontrapunkterer sine temaer, foregår det ikke ud fra en systemisk kalkule. "Det er lige så dødbringende for ånden at have et system som ikke at have det" Det er en linje af Novalis' gode ven Friedrich Schlegel. Og den fortsætter. "Den må vel derfor beslutte sig for at forbinde begge dele". Det at man ikke har et system, betyder ikke nødvendigvis at man ikke har et system. Det kan være man har en generator, som gentager, omvender og forskyder klanglige, retoriske og logiske figurer.

- fra Lilian Munk Rösings anmeldelse af Palle Sigsgaards digtsamling Glitrende støv danser (2007) i det seneste nummer af Litlive.

Bedste bøger læst i april so far…

Peter H. Olesen: Korrekturlæseren, Rasmus Nikolajsen: Alting ender med et bryllup, Alberte Winding: Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog, Kristian Bang Foss: Stormen i ’99, Blaise Cendrars: Den transsibiriske… & Panamakanalen…, Torben Brostrøm: Ventetid.

I disse dage: *zaoem. I dag: et åbent brev. For nogle dage siden: en dårlig dag (med en meget lille skoletaske på ryggen).

Nekrolog: Digteren Hans-Erik Larsen 1961-2008

Torsdag den 10. april døde digteren Hans-Erik Larsen, f. 1961. Tallet taler sit eget tydelige sprog. Hans-Erik døde alt for tidligt. Han blev kun 46 år.

I de seneste år var han ofte stille, formummet i sig selv; den ene sætning trak ikke den næste med sig – i en samtale. Ved nogle lejligheder kunne man efter nogle øl dog stadig opleve, at han blev euforisk og udadvendt. Og når man så selv var nødt til at bryde op, kunne han finde på at udbryde: ”Hvorfor er der altid en, der går, netop som jeg begynder at få det godt?”

Men selv om han måske talte mindre og mindre, så skrev han hele tiden. Han debuterede i 1991 med Stemmerne, en på én gang spinkel og strømmende bog, der handler om at eksistere og skulle forsvinde, som i digtet ”Livstid”:

Du begynder i et punkt
og resten er udvidelse

Indtil du standser
i ét andet punkt

og græsset ryster
skridtene af sig

Siden debuten blev det til yderligere fire digtsamlinger, hvor hovedværket synes at være Alias fra 2000; en bog, hvor Larsen (som han kaldte sig selv, når han var glad) får foldet hele sit potentiale ud. Grundstrukturen i værket er et spil med identiteter og selvbiografi, hvor digteren på én gang optræder i 1. og 3. person, i forskellige aldre: Hansemand, den Yngste og L.....; den ene alias den anden. Bogen indeholder en række meget rå og præcise stykker om opvæksten i Vordingborg, og se lige her for et stykke familiebiografi i hurtigt rids: ”så mormor må flække i kødet og gispe/og dø ved sengegavlens små ormehuller før//hun giver slip/og føder mor på telefoncentralen//Mor stikker en telefonforbindelse ind i væggen/ud triller far//hanstikket der vil ha’/snaps og bidesild” - sådan! Man kunne have ønsket, der havde stået mere storm om den bog!

Bogen rummer desuden de skønneste stykker om madlavning: kød og erotik, om tedrikning og om miniaturelandskaber skabt af træ og mos dyppet i chokolade. Og så ser man Larsen for sig, stå i køkkenet på Peter Bangsvej, med forklæde og paletkniv, lysende og overgiven og begejstret. Måske var det dengang, hvor vi efter en vinøs aften (hver med sin kærestesorg) klatrede over hegnet til Frederiksberg Have ud på natten og gav os til at gå rundt om et eller andet, mens vi messede: ”Jeg har drukket sorgens brønd tom” – men det har man jo sjældent.

Foruden digtene nåede Hans-Erik at redigere en lang række numre af poesitidsskriftet Banana Split, at deltage i de årlige semiotiske sommerkurser i Urbino og at udgive en debatbog om depression, I Sort fra 1999. I 1996 udkom desuden specialet The Aesthetics of the Elements. Inden sin død nåede han at færdiggøre en ny digtsamling, Non stop mælkevejen, der udkommer i løbet af foråret på Forlaget Spring.

Hans-Erik var en sød og kærlig ven, utrolig generøs og empatisk. Som han selv sagde: ”Larsen er en stor kvinde.” Han fik en vidunderlig datter, Sara, og nåede at elske sin Ditte i mange år. Vi savner ham allerede.

Thomas Boberg, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Merete Nissen

Hans-Erik Larsen (1961-2008)

Frisøren klipper mit skrig
der kommer bagfra

fra nakken
og opad

ind i øjnene
der standser

i spejlet
så sidder man der en tid

håret brænder
af gulvet

jeg bliver fejet væk
og skummer over

mod duerne
der fejrer blæsten

med vinger til sollysets kurren
jeg giver ikke op

- Hans-Erik Larsen fra sin efterladte digtsamling Non stop mælkevejen der udkommer til maj på forlaget Spring.

Trendspotting i ny dansk poesi: Lyn Hejinians kompositionsprincip som figur.

Trendspotting i ny dansk prosa: spögelser og forskellige måder at bruge alvidende og tredjepersonsfortällere på.

Fria Seminariet i Litterär kritik

inbjuder till öppen föreläsning

Författaren

Stewe Claeson

talar under rubriken

”Allt annat är slagg”

– om Ezra Pounds Pisan Cantos

Fredagen den 18/4 kl. 19.00. Fri entré

Konsthögskolan, Skeppsholmen

Lokal: Hus 28

Adress: Holmamiralens torg 8

In Space No One Can Hear You Scream

Eirikur online

Visuelle digte og oplæsning på finsk på Nokturno.

It's easy...

Tillykke med 160 årsdagen!

På det seneste er jeg kommet over ihvertfald to ret interessante artikler som nogen bør følge op på - mest oplagt, naturligvis, de direkte involverede.

I denne uges Weekendavis giver Mikkel Bruun Zangenberg igen på noget af den kritik Lars Bukdahl og Claes Kastholm Hansen har rejst imod ham og hans kritiske praksis, som de beskylder for blandt andet at være mandschauvinistisk. Zangenberg mener at Bukdahl og Kastholm fordummer debatten og ved deres ukonstruktive mudderkastning afsporer en "potentielt interessant kritisk overvejelse over forholdet mellem køn, skrift, stil og genre." Zangenberg selv påtager sig hjertens gerne, skriver han, "at lave en mere udfoldet læsning, der påviste forbindelseslinjer mellem Johannes V.s prosa og Bang Foss’, og at afdække slægtskabsformer mellem mesterlige Tove Ditlevsen og Naja Marie Aidt, og på baggrund heraf konfrontere to kønslinjer i nyere dansk litteratur, og eventuelt herunder gentænke forholdet mellem kropsmetaforer og stilkriterier." --- Den læsning glæder jeg mig til at se! Kropsmetaforer og stilkriterier - jeg tror virkelig der er noget at komme efter her --- for nu at sige det på omvendt politikersprog - tænk fx på den gængse (og også i Zangenbergs artikel brugte) metafor om den blodfattige og anæmiske litteratur overfor - ja, overfor hvad egentilg? Og hvad skal man forestille sig? Og hvor kommer det fra

Den anden artikel er en anmeldelse skrevet af Hubert van den Berg, der står at læse i Nordlit #21 (2007). van den Berg anmelder Martin Puchners bog om det æstetiske manifest overfor eller sammen med det politiske igennem tiden: Poetry of the Revolution. Marx, Manifestos, and the Avant-Gardes. van den Berg beskylder Puchner for videnskabelig uredelighed - en temmelig alvorlig kritik, men så vidt jeg ved har Puchner endnu ikke selv kommenteret kritikken, ligesom der ikke er henvist til anmeldelsen på Puchners egen hjemmeside. Derfor har jeg sendt ham en mail, hvor jeg gør opmærksom på anmeldelsen og spørger om han eventuelt allerede har imødegået kritikken eller om han har tænkt sig at gøre det.

Her er et godt interview med HOJ

Her - en film med Kenneth Goldsmith via Charles Bernstein, der ville være bedre hvis nogen ikke havde rodet med looperi...

et kranie i mudder og
damer med pudder; mider i
skabe og alt jeg kan tabe;
fabriksrøg, syre og ting der
er dyre; afrevne arme,
skeletter med charme; børn i
bure, dig og fluer – det er
kun lidt af de ting jeg kan li!

- Rasmus Nikolajsen i digtsamlingen Alting ender med et bryllup der udkommer på Borgens forlag om en uge. Jeg læste den hurtigt i går og kunne godt lide den. I forbifarten synes jeg at bemærke visse genkommende figurer; par(alleliteter), (erotiserede) kvindekropsdele og mellemrum. Bogen fik mig til at læse Nikolajsens artikel om remix og sampling i den nyere danske lyrik - Last Night a DJ Shaved My Wife hedder den og findes i Den Blå Port #74 (2007). Jeg fik den ikke læst da tidsskriftet udkom, den er fin. Selvom jeg synes at snakken om remix er mere spændende end snakken om sampling, i hvert fald hvis man taler overordnet beskrivende og ikke så meget om hvad det betyder i det enkelte tilfælde. Der er nogle ret morsomme eksempler i artiklen – de bliver ikke mindst ret morsomme når det originale forlæg findes ved siden af, hvad de gør i artiklen – ligesom der er nogle ret morsomme (og flotte og umulige og så videre) digte i Alting ender med et bryllup. Det bliver spændende at se hvilken modtagelse den får. Held og lykke herfra i hvert fald.

Pssst - digterne Benny Andersen og Pia Juul læser op i Nordby i morgen; hvis man ikke kan være der og give karakterer, kan man måske få afløb foran skærmen med det her. Digterne Lone Hørslev og Martin Larsen skulle efter sigende begge medvirke på den ene og den anden måde.

Jag skulle inte vilja att någon av mine gamla vänner såg mig. De skulle inte forstå. De skulle fråga varför jag inte givit mig av härifrån för länge sedan. De förstår inte att tiden är annorlunde här, inte kan räknas på samma sätt. Att allting tar oändligt mycket längre tid, att man inte kan räkna med resultat! Man måsta vara här i tillräckligt många år för att förstå det. Jag tror att det kommer att visa sig att det är en mening med just det. När jag väl kommit härifrån. Det kommer att visa sig at det fanns en mening.

- Maria Zennström i Katarinas sovjetiska upplevelser (2002).

Jagten er gået ind...

Ödeläggelse

I overmorgen er der premiere på Marie Silkeberg og Frederik Arsaeus' poetiske stykke lyd.

Pas på med den økse Eugene. Dr. Blanc slog sin kone ihjel med en økse. Jeg er god med en økse. Jeg huggede mig i foden med en økse i forgårs.

Nyt Litlive!!!

Hvis man nu ikke er i stødet eller i nærheden af Holstebro i morgen (se nedenfor), kan man i stedet tænke med her - er det mon sandt, er Henrik Dahl virkelig en aprilsnar?

Poesi på en torsdag

Omar Khajjâm-aften på Knudsens, Nørregade, Holstebro

3. april klokken 20.00