tirsdag, april 29, 2008

Tivoliseringen fortsætter

I dagens Information har oversætteren Karsten Sand Iversen et læserbrev:
Kunstfest
Statens Kunstfonds bestyrelse har inviteret samtlige modtagere af livsvarig ydelse med ledsager til årsfest i maj. Det er første gang og forhåbentlig sidste. Da jeg for en 15 år siden blev optaget i Elysium, modtog jeg en skrivelse fra kulturminister Jytte Hilden og var ovenud lykkelig for hæderen og pengene. Det er jeg fortsat, for de er selve grundlaget for min litterære virksomhed.

Jeg ser derfor med betænkelighed på, at der nu skal festes for et anseligt beløb. Var det mon det, kulturminister Brian Mikkelsen mente med at få flere penge ud til kunstnerne, penge til festmad, øl og vin? Har Kunstfonden besluttet sig for at byde en folkestemning trods - den der mener, at statsstøttede kunstnere bare spiser sig nogle gode middage?! Eller vil man fodre useriøse kultur-ordførere med slående argumenter?

Hvis samtlige inviterede mødte op, ville der være tale om knap 600 mennesker. Det er ikke billigt at beværte så mange! Må jeg hermed indstændigt opfordre alle inviterede til at sige nej tak til den fortsatte tivolisering af kulturlivet. De penge, der går til en fest, går ikke til kunsten, men distraherer fra den.

Jeg synes mildest talt det er et upassende arrangement fra Statens Kunstfonds side, særligt i lyset af Venstres og Dansk Folkepartis seneste palaver i forbindelse med den livsvarige ydelse - se her...

Ingen kommentarer:

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK