Netop fugaen er måske den bedste musikalske analogi til bogens komposition: fugaen, som anslår en række motiver og figurer og gennem et ubrudt løb gentager, varierer, omvender og tætfører dem. Måske er vi simpelt hen ved at have en ny fugal trend inden for dansk lyrik. Lars Skinnebach excellerede i den fugale form i 2004 med I morgen findes systemerne igen, og formen besidder den egenskab både at lade systemet findes og ikke findes: når den gentager, varierer og kontrapunkterer sine temaer, foregår det ikke ud fra en systemisk kalkule. "Det er lige så dødbringende for ånden at have et system som ikke at have det" Det er en linje af Novalis' gode ven Friedrich Schlegel. Og den fortsætter. "Den må vel derfor beslutte sig for at forbinde begge dele". Det at man ikke har et system, betyder ikke nødvendigvis at man ikke har et system. Det kan være man har en generator, som gentager, omvender og forskyder klanglige, retoriske og logiske figurer.

- fra Lilian Munk Rösings anmeldelse af Palle Sigsgaards digtsamling Glitrende støv danser (2007) i det seneste nummer af Litlive.