"god politisk kunst" ?

Imens vi venter på at nogle går ind og blander sig her, er det måske et udmærket sted at fortsætte eller udvide diskussionen, ved at kigge på Jakob Brøbecher blog.. Hvis det er rigtigt at Anarko er blevet hacket, kan man måske tale om politisk (eller kunstnerisk?) aktivisme...

Der er arbejdet med omgivelserne, miljøet, det relationelle, dér hvor man plejer at finde en bestemt blog, finder man nu noget andet, men også mere grundlæggende med formen. Sørg for at have lyd på. Billederne er timet efter musikken og ordene i sangen ("He has been here" eller sådan noget, bliver sunget som en slags omkvæd, imens vi zoomer ind på et billede af George Bush Jr.). Musikken arbejder i det hele taget - som på film - følelsesmæssigt manipulerende...

Men hvor går grænserne, jeg mener (med Cynthia Freeland): But is it art osv. - hvad er reelt forskellen på politisk aktivisme og kunstnerisk aktivisme, på en sultestrejke eller sit-down-strejke og en happening eller performance?

Og hvordan finder man ud af, om det er "god" eller "dårlig" politisk kunst - den anonyme kommentator her er tilsyneladende ikke i tvivl---

Hvis vi kigger på hacker-videoen med Sontag / Gade in mente, hvad ser vi så? Andet end lidelse, død og ulykke, og et postulat om at det er den amerikanske præsidents skyld. Vi ser lemlæstede og mishandlede og sårede og døde småbørn. Jeg stiller de spørgsmål Rune Gade stiller til Jan Grarups bog igen:

"Shadowlands største udfordring er imidlertid ikke æstetisk, men etisk:

* Hvordan kan man bære at bevidne al den ulykke?

* Kan man tillade sig at betragte den lidelse, som man ikke er i stand til at afværge eller afbøde?

* Hvorfor skal vi se lidelsen?

* Kan man tillade sig at repræsentere den?

* Eller omvendt: Kan man tillade sig at lukke øjnene for den?"