onsdag, juli 25, 2007

Hvad er særligt dansk? En veninde der for nylig var på besøg svarede promte at dét var særlig dansk – hele tiden at skulle spørge til Danskheden, hvad det end måtte være, hele tiden at stille det spørgsmål, at være meget optaget af det nationale, af det specifickt og essentialistisk danske. Danmark er jo besat af det spørgsmål. Se bare avisernes sommersektioner, Politiken for eksempel, der kører en artikelserie på forsiden af lørdagens kulturtillæg hele sommeren igennem – en række forfattere er blevet bedt om at respondere eller arbejde videre på oplægget der hedder: Det dejlige ved Danmark er…, eller noget lignende.

I dagens Information bliver en ny artikelserie skudt i gang – Lars Frost har tænkt sig at besøge forskellige steder i den danske provins, for at finde ud af hvad der sker der. I dag tager han med færge fra Rødby. Rødby-Puttgarden eller Femeren-forbindelsen hedder rejseessayet og det er strålende; Frost performer i dén grad danskhed i sin artikel, så den synes jeg man skulle tage og læse. Når man ikke at købe avisen i dag, eller sidder man i fx Norge eller Sverige, hvor det kan være ligeså svært at få fat på Information som i den danske provins, kan man vist frit læse alle Informations artikler på deres hjemmeside - 7 dage efter de har været trykt.

mandag, juli 16, 2007

fredag, juli 13, 2007


Selvom Kornkammeret jo strengt taget er gået på sommerferie... noget der ligner en sommerferie... eller ihvertfald et fravær af alt for regelmæssig aktivitet her på stedet, kan jeg ikke dy mig for at gøre opmærksom på de nye numre af Hvedekon og Bogens Verden, der netop er udkommet...

Mange gode sager begge steder, jeg vil nøjes med at fremhæve mine egne bidrag... oversættelser af nogle af Steinar Opstads digte i Hvedekorn, og en artikel i Bogens Verden, Et radikalt fattigt teater hedder den og handler om performative og relationelle aspekter af poesioplæsningen... Bogens Verden har præsteret et virkelig supernummer, det bedste jeg nogensinde har set af det tidsskrift, temaet er lyd og poesi, forsiden er stadig ikke for pæn, det skulle da lige være det eneste dårlige, så derfor får I bagsiden her; og så er jeg, igen, også fri for at opremse navne...

Reklamejingel til weekenden... på mandag kommer der en smagsprøve... en pdf... her på siden... oh, spænding!

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK