Hvad er særligt dansk? En veninde der for nylig var på besøg svarede promte at dét var særlig dansk – hele tiden at skulle spørge til Danskheden, hvad det end måtte være, hele tiden at stille det spørgsmål, at være meget optaget af det nationale, af det specifickt og essentialistisk danske. Danmark er jo besat af det spørgsmål. Se bare avisernes sommersektioner, Politiken for eksempel, der kører en artikelserie på forsiden af lørdagens kulturtillæg hele sommeren igennem – en række forfattere er blevet bedt om at respondere eller arbejde videre på oplægget der hedder: Det dejlige ved Danmark er…, eller noget lignende.
onsdag, juli 25, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Øj, jeg synes nu ikke just Frost udstillede sig selv, sin holdning til dét stykke provins, med særlig stor form (hans tidligere tekster taget i betragtning), eller videre interesse - nogle mærkelige sideveje han gjorde sig, en underlige tone, som om han havde svært ved at gribe fat i det sete med sin tekst, sit sprog, svært ved at interessere sig, for alvor. Det kan være det kommer, når han bevæger sig længere ud i provinsen, og danskheden rigtig skal udfordres. Blot min lille provinsielle tanke. (Og så synes jeg ellers din veninde ramte ganske godt, hvad angår danskhed!)
Det er jo glimrende, at man kan tale danskhed uden at være placeret et obskurt sted, langt ude på den højreorienterende skala. Begrebet trænger til en omkalfatring, det skal erobres tilbage. Væk med den snævre danskhed og ind med den multikulturelle, mangefacetterede, åbne een af slagsen. Frosts essay er fint, synes jeg. Broer, flere broer. Vi skal ikke isolere os, men anerkende at verden er til i en større sammenhæng. De radikale har fx gjort den fejl, at de er blevet helt overdrevne globaliserede, så meget at de glemmer begrebet danskhed, ja er bange for at tale om den slags. Så jeg hilser bestemt Informations og Politikens initiativ velkommen.
Send en kommentar