mandag, maj 28, 2018

Merete Ries (1938-2018)

Det er så underligt, jeg har lige været ude at løbe en tur og på den tur tænkte jeg på Merete Ries, som jeg ikke har haft kontakt med i... ja, mange år faktisk. Jeg går heller ikke og tænker på hende dagligt. Men lige nu gjorde jeg, og så intenst at jeg næsten kom til at savne hende en lille smule, jeg overvejede at genoptage kontakten, sende en mail. Og så kom jeg hjem. Og drak vand, spiste gulerødder og vaskede mig, tog et glas vin, lurede lidt på alle dem der bor overfor og som gør hver deres ting side om side i hver deres vindue, men uden at kunne se hinanden. Nu er det meningen at jeg skal arbejde et par timer, men først tjekker jeg Facebook, hvor jeg ser at: Merete Ries er død. I fredags åbenbart. Øv. Jakob Malling Lambert har skrevet en fin nekrolog, jeg tillader mig at indsætte den nedenfor.

Og her – de første mails Merete og jeg sendte til hinanden, efter at have siddet ved siden af hinanden til et middagsselskab hos en fælles ven sidst i juni 2009. Vi havde selvfølgelig talt om litteratur, blandt andet, blandt andet om nyere dansk litteratur, hun ville gerne høre hvad jeg mente var rigtig godt – sikkert også med henblik på Jytte Borberg-prisen, som hun uddelte sammen med Kirsten Thorup, og jeg ville hellere end gerne tipse. Æret være hendes minde.

*

28/06/2009

Kære Merete,

Det var så dejligt og sjovt at se dig i aften, skal vi ikke være venner, skal vi ikke ses igen? Og uanset vil jeg gerne hjælpe med eventuelle titler på yngre danske forfattere, jeg må bare tænke lidt, uanset; sig til hvis der er en noget jeg kunne hjlæpe med. Jeg håber I kom godt hjem. 

Mange gode hilsner, jeg håber vi ses igen snart, kh

*
29/06/2009

Kære Martin, i lige måde! Jo, vi skal da være venner - det blev vi vist nærmest allerede i lørdags. 
Det var inspirerende, sjovt og lærerigt at tale med dig. Du er en rigtig krudtugle!
Tak for dine mange ideer - min lille lap er hastigt overført til et mere holdbart format, og jeg ser frem til at dykke ned i disse forfatterskaber. Der er sikkert meget, du kan hjælpe med (mindre, jeg kan hjælpe dig med - men jeg gør det gerne, hvis jeg kan) - det er skønt at møde et nyt, levende medmenneske.
Varme hilsner fra din nye ven
Merete

Vi kom godt hjem, ja tak. Og du - går du aldrig i seng?

*

Merete Ries 1938-2018 ❤️ ”Fredag morgen døde Merete Ries. Det var Merete, som stiftede Rosinante i 1982. Hun ansatte mig efter 15 minutters samtale og har gennem årene været mit forbillede som forlægger. Merete var i mine øjne et fantastisk menneske, altid præcis og nærværende, modig og handlekraftig. Hun havde en særlig evne til at finde det rette ord, som viste sig i en herlig humor og en skarp tung. Og så havde hun i sjælden grad forlæggerens næse for litteratur og sans for sprog. Merete var 1966-80 redaktør på Gyldendal. I 1982 stiftede hun forlaget Rosinante på bopælen i Charlottenlund. Fra begyndelsen markerede Rosinante sig som et kvalitetsbevidst og engageret forlag - et forlag med indhold og holdning. Et udgivelsesspor gik ad den oversatte litteratur og udmøntede sig som bekendt i fx Jung Changs "Vilde svaner" og Nelson Mandelas "Vejen til frihed", men også i en række skønlitterære udgivelser af høj karat. Et andet spor gik over feminismen. Merete havde tidligt forbindelse til kvindebevægelsen og udgav 1993-1998 fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie" og i 2000-2001 "Dansk kvindebiografisk leksikon". I 1992 udgav Peter Høeg romanen "Frøken Smillas fornemmelse for sne" på Rosinante. Peters kolossale succes satte Rosinante på verdenskortet og medvirkede til, at Rosinante blev et førende forlag for dansk skønlitteratur. Merete udviklede handlen med danske rettigheder og vandt respekt og anseelse i den internationale forlagsverden. Fra 2003 drev Merete Forlaget Ries, som hun lukkede i 2014, og overdrog rettighederne til – Rosinante. Æret været hendes minde.” Jakob Malling Lambert, administrerende direktør Rosinante&Co. #rosinante

fredag, maj 25, 2018

MGS, 40

Den 20. maj fyldte jeg fyrre, i den forbindelse var der fødselsdagsportrætter i Politiken og Jyllands-Posten; indeunder sidstnævnte lå nedenstående mailinterview, hvis nogen skulle have lyst til at læse det. Spørgsmålene er formulerede af Pernille Glavind.

Martin 40, Emmy 5-tre-kvart
Har du altid vidst, at du ville være forfatter? Fra hvornår – hvilken oplevelse trickede? Hvilken litterær oplevelse måske?

Forfatter er det eneste jeg nogensinde for alvor har villet være; og helt overbevist fra cirka 8. klasse – på det tidspunkt læste jeg særligt Dennis Jürgensen og Stephen King, og det at føle noget fysisk, at få hjertebanken og blive bange eller hvad det er man bliver, spændt, af at læse en bog syntes jeg var dyb fascinerende. Dét ville jeg også arbejde med! At jeg kom til poesien skyldes et rent tilfælde – eller hvad man skal kalde det. Kulturpolitik! At Albertslund Bibliotek, hvor jeg har brugt så meget lykkelig tid, havde så mange digte til at stå fremme fik mig jo til at læse dem – og opdage hele den verden. Det var dér jeg ved et tilfælde stødte ind i noget af Lars Bukdahls lyrik fx og tænkte: Ov! Kan man også skrive sådan? Og via Dan Turéll opdagede jeg Peter Laugesen, der jo virkelig er en af vores største digtere. Og dét mener jeg stadig!

Du har i din karriere forenet børnelitteratur med lyrik og undervisning og akademiske afhandlinger – hvordan skiller du den kunstneriske åre fra det akademisk iagttagende? Eller løber det sammen?

Det løber sammen; det ene flyder ind i det andet; metoderne er måske forskellige, men det handler jo om det samme – at undersøge og opdage verden!

Er der et tema, der går igennem dit forfatterskab? Emner du ofte har vendt tilbage til?

Det er jeg måske ikke den rette til at svare på; jeg ved det faktisk ikke, det er ikke altid man  er den der ser sig selv og sit arbejde klarest...  

Nogle taler om, at børnelitteraturen har trange kår i en tid, hvor forlag ofte kigger på, hvad der sælger (kendte navne) end på, hvad den gode litteratur er – har du et besyv ift. temperaturen på børnelitteraturen anno 2018?

Dét gælder litteraturen as such, ikke i særlig grad børnelitteraturen – den seriøse litteratur, hvis man tør kalde den det, dét der ikke bare vil underholde eller undervise, har stadig trangere kår. Der sker alt muligt lykkeligt i de litterære undergrunde der er smækfuld af kvalitet, men alt det sker ud af nød, ikke af overskud. Fordi den litterære offentlighed er under voldsom forandring, bibliotekerne nedskalerer og lukker, boghandlerne forsvinder, aviserne forsvinder – der er masser af høj kvalitet og fede, opfindsomme udgivelser (både indenfor børnelitteratur og alt muligt andet) i Danmark lige nu; men hvordan skal folk finde ud af at det findes? Hvor skal de gå hen for at finde det? Hvis ikke de altså lige bor i Albertslund og kan gå på biblioteket dér... (jeg har lige været der for nylig, de holder den samme høje standard som da jeg var dreng!). Dét er et problem, kredsløbet, synligheden, der også resulterer i at de større forlag, de der er tilbage, der stadig er interesseret i og føler sig forpligtet på kunstnerisk kvalitet og på at udvikle og følge fatterskaber, ikke tør eller ikke mener de har økonomisk mulighed for at tage særlig mange chancer, at udgive særlig meget af den såkaldt snævre litteratur; fordi det er svært at få den synliggjort, der er meget lidt salg i, bibliotekerne køber måske 20 eksemplarer hvis man er uheldig, og så videre. For at svare på dit spørgsmål – hvis det er et svar; så findes der masse virkelig god, ny litteratur ––– men man skal næsten vide det på forhånd for at vide det, eller være særligt opsøgende. Og det litterære kredsløb er under pres. Desværre. For litteraturen findes jo ikke for sin egen skyld – eller: den findes ikke i samme grad hvis den ikke bliver læst, diskuteret, tænkt over, følt, modsagt osv.. Litteraturen findes i høj grad i og som en socialt situation.

Du har haft oplæsninger mange vilde steder (hvad læser du op – lyrik eller børnebøger?) – det må have resulteret i mange sjove oplevelser – kan du nævne en enkelt episode, hvor du måtte knibe dig i armen eller synke en klump eller lignende?

Altså i februar var jeg først i Nicaragua for at deltage i en poesifestival. Dér oplevede jeg at stirre ned i en åben, levende vulkan, dét var vildt, og nogle dage senere skulle jeg videre til Mexico for at lancere den spanske oversættelse af min digtbog Marken – El Campo – og dér blev jeg den første nat vækket af et jordskælv der fik sengen til at flytte sig fra side til side; dét var virkelig uhyggeligt. At alle regler for hvordan verden som man kender den opfører sig bliver sat ud af funktion. Rejserne og møderne som litteraturen sender mig ud på – også som læser – er jeg virkelig taknemmelig over at opleve.

Hvilke højdepunkter i din karriere vil du fremhæve (blot til baggrund)

Tja... Det ved jeg faktisk ikke.... Jeg har fået nogle priser og sådan, det har været dejligt, men øh, om det er højdepunkter i min karriere... Jeg synes jo (næsten) altid at de seneste bøger jeg har skrevet er de mest interessante, men det er bare fordi det er dem der er varmest.


tirsdag, maj 08, 2018

Danmark som usynlig provins

... [Dansk Folkepartis] beslutningsforslag B 84 (...), som var til førstebehandling i Folketinget i marts, indeholder bl.a. et forslag om, at al støtte til udenlandske kunstaktiviteter ophører. Partiet henviser til, at der dermed kan opnås en besparelse på 52 mio. kr., svarende til 9,6% af Statens Kunstfonds samlede midler. ...
- læs mere i Søndag Aften

Reportage fra Odense Lyrik '18 (inkl fejring af Viggo Madsen!)

– her –

lørdag, maj 05, 2018

Getrude Steinselskabet inviterer til salon den 1. junii København

Næste arrangement i Steinselskabet finder sted den 1. juni i Litteraturhuset i København. Igen med mad! Hele aftenen bliver på engelsk og med besøg af en række udenlandske gæster. De amerikanske digtere og forlæggere Lee Ann Brown og Katy Bohinc vil tale om henholdsvis Gertrude Stein’s Astrology and Natal Chart og læse op fra amerikanske samtidsdigtere, der alle på forskellig vis er inspireret af Stein. Brown og Bohinc vil desuden fortælle om deres arbejde med Tender Buttons Press. Og måske endda opføre et kort skuespil. Endelig vil den amerikansk-svenske teatergruppe The Rosehips opføre en performance inspireret af Tender Buttons.  Det hele kommer til at koste 300 kroner (250 kroner for medlemmer af Steinselskabet). Vi går i gang klokken 18 og er færdige ved 21-tiden – tilmelding HER. Og her kan man læse mere om begivenheden og menuen på Facebook.

fredag, maj 04, 2018

Ein Gedicht von Arne Rautenberg

emma


wird was gutes schlimmer
bleibe immer emma
hast du keinen schimmer
bleibe immer emma
schickt man dich ins zimmer
bleibe immer emma
klappt was nie und nimmer
bleibe immer emma

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK