onsdag, januar 31, 2007

HAM NIELSEN


Kornkammer Small Press
præsenterer
Ham Nielsen
Pressemeddelelse
Kornkammer Small Press udgiver d. 31. januar 2007 antologien Ham Nielsen. Bogen følger i hælene på den kritikerroste Nye Sprog, Nye Verdener, det store udvalg af Hans-Jørgen Nielsens (1941-1991) artikler og kunst og kultur som Gyldendal udgav i november 2006.
I Ham Nielsen præsenterer Tania Ørum, Morten Thing, Max Ipsen, Thomas Hvid Kromann samt Lars Bukdahl forskellige sider af Nielsens essayistiske virke. Fra det store retrospektive overblik til tætte analyser af centrale tekster. Desuden inkluderer Ham Nielsen to artikler af Hans-Jørgen Nielsen samt nogle hidtil upublicerede fotografier fra 1970erne og 1980erne.
Ham Nielsen er tænkt som en introduktion til et af de centrale kritisk-essayistiske forfatterskaber hertillands. Bogen kan downloades gratis på http://kornkammer.blogspot.com fra d. 31. januar.

Med venlige hilsener
Kornkammer Small Press
Ham Nielsen
(red. Thomas Hvid Kromann)
Kornkammer Small Press
49 sider, 0 kr.

Kornkammer Small Press er et lille, uafhængigt forlag, hvis bøger publiceres som pdf-filer til gratis download. Antologien Ham Nielsen er forlagets anden udgivelse efter optegnelserne Mortens bog af Martin Glaz Serup, der udkom i oktober sidste år.
kornkammer.blogspot.com

tirsdag, januar 30, 2007

10 DANSKE DIGTERE PÅ KROATISK

Sarajevske Sveske hedder et litterært tidsskrift, der udkommer i Sarajevo. Det engelske navn for tidsskriftet er Sarajevo Notebook. De har tidligere præsenteret digtere fra alle de andre skandinaviske lande.

I Dora Maceks oversættelse, præsenterer Sarajevske Sveske i #14 en vifte af 10 danske digterstemmer, introduceret af Mikkel Bruun Zangenberg. Digterne er:

Annemette Kure Andersen

Inger Christensen
Klaus Høeck
Susanne Jorn
David Læby
Nina Malinovski
Henrik Nordbrandt
Martin Glaz Serup
Erik Stinus
Pia Tafdrup

Poesifestival i Odense!

"Close-reading of non-existing texts is a political act. Close-reading is in itself a political act. Non-existing texts are in themselves a political act. A political act is not in itself a political act.(...)"

"(...)
Not being alone writing
this bad poetry.
(...)"

- Jörgen Gassilewski og Stig Larsson på engelsk her.

mandag, januar 29, 2007

Kritikerprisen 2006 til Naja Marie Aidt og Georg Brandes Prisen til Mette Dalsgaard

Kritikerprisen 2006 tildeles forfatteren Naja Marie Aidt for novellesamlingen Bavian. ”Et markant værk i Naja Marie Aidts forfatterskab, der siden debuten i 1991 har været en prægnant stemme i dansk litteratur. Novellerne griber nådesløst fat i de sider af mennesket, som vi helst ikke vil kendes ved, men som får frit spil i en tid, hvor mennesker føler sig pressede og fundamentalt bange. Naja Marie Aidt foretager med stor nerve og præcision 15 nedslag i menneskers rodede sind lige nu, og hun formår med sin ballast fra den lyriske og dramatiske produktion at skrive, så det på en gang er en nydelse og en gru. Samtidig mestrer hun de svære replikker, så de bare sidder som de skal,” lyder det i begrundelsen for tildelingen.

Prisuddelingen foregår torsdag den 1. marts 2007, kl. 16 i Kunststyrelsens nye lokaler på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.

Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Suzanne Brøgger for ”krøniken” Sølve, samt Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen Skønheden hænger på træerne.

Prisbeløbet er 30.000 kr., der bevilges af Kulturministeriets Kunstråd.

Ved samme lejlighed uddeles Georg Brandes Prisen, som i år går til ph.d. i russisk litteratur, kritiker og oversætter Mette Dalsgaard for En optimistisk Tragedie, et værk, der omhandler Sovjetunionens russisksprogede litteratur fra 1917-1985. Også dette prisbeløb er på kr. 30.000. ”Værket fremstiller på engageret og nuanceret vis både den statsanerkendte og den oprørske litteratur, herunder også avantgarden, børnelitteraturen og dramatikken, med en beundringsværdig evne til at forbinde små detaljer med store begivenheder og fletter således helt i Brandes’ ånd litteraturen ind i historien. Værket er sidste del af Mette Dalsgaards trebindsværk om nyere russisk litteratur, der indledtes med værkerne Lad os blive som solen, 2002, og Den tunge lyre, 2005. Med prisen ønsker udvalget at hædre hele denne litteraturhistoriske bedrift, der bringer en på mange måder stor og fremmed litteratur til Danmark,” lyder prismotivationen fra årets prisudvalg, Kamilla Löfström Kristensen, Lars Handesten og Bo Tao Michaëlis.

Sidste år modtog forfatteren Helle Helle Kritikerprisen for romanen Rødby-Puttgarden, mens historikeren Jens Engberg modtog Georg Brandes Prisen for hans trebindsværk om dansk kulturpolitik 1750-1900, Magten og Kulturen.


Venlig hilsen

Mai Misfeldt
Oldermand for Litteraturkritikernes Lav.
Så for søren, bloggen er hjemme fra Berlin!

Bloggen ved vinduet bag vingen / Bloggen hele dagen alene uden forstyrrelser / Bloggen hovedkulds ned af trappen.

onsdag, januar 24, 2007

Så kom der en til...

Vinder af De Gyldne Laurbær 2006 er Knud Romer for romanen Den som blinker er bange for døden.

Det er godt for befolkningen

Den nye (norske) politiske roman

(...) Don't write about
what is happening in the world,

the missing child
and the human remains,

the burning beach
and the swallowed page,

the president's
fiftieth speech.

Whatever happened there
isn't a poem. (...)


- John Yau fra Paradiso Diaspora (2006), hugget herfra.

søndag, januar 21, 2007


Tidsskriftet Graf bliver bedre og bedre. Det har eksisteret i ni-ti år og har i de sidste fem, hvor jeg har kendt til det og læst det jævnligt, været meget… nå ja, svingende... Men i de sidste par numre, og særligt det seneste dobbeltnummer, sker der et eller andet. Plusset Nikolaj Rønhede har de jo hele tiden haft. Det er de to gode, grundige og lange interviews med Torben Brostrøm (Modernismen som et veritabelt gennembrud) og Anne Borup (Litteratur ytrer sig på mange forskellige måder) ved Søren Eefsen, der for mig gør nummeret særlig læsværdigt.


GRAF #04-05 2006
Red.: Søren Eefsen, Katrine Graugaard, Morten E. Nørskov, Rolf Steensig og Vagn Remme
.

Good to know!

tirsdag, januar 16, 2007

Så tæt på og alligevel så lang fra...

Små 100 gader herfra om 20 minutter for 10 dollars; Laurie Anderson et al; det ser jeg først nu, det kan jeg umuligt nå, æv...

lørdag, januar 13, 2007

Bloggen holder kort pause og tager til New York.

Imellemtiden kan man muntre sig med det første af to lydOEI'er, der nu findes online hos PennSound.

torsdag, januar 11, 2007

"The idea that addiction is somehow a psychological illness is, I think, totally ridiculous. It's as psychological as malaria. It's a matter of exposure.”

- William S. Burroughs i The Paris Review.

Den infantile kritiker

"Den infantile kritiker er karakteriseret ved litterært aldrig at være blevet rigtig voksen. Han eller hun tager eksempelvis en romans forskellige udsagn for pålydende og forstår ikke den indre ironi og relativering, der kan finde sted i et litterært værk. Den infantile kritiker kan også være karakteriseret ved periodisk at regredere til et tidligere udviklingsstadie. Oftest sker det, når kritikeren havner i sine egne følelsers vold og ikke længere er i stand til at se klart."

Kulturredaktør Peter Nielsens kommentar i dagens Information tager afsæt i Lars Bukdahls anmeldelse af Carsten Jensen på Litlive, med små vink til Politikens Bettina Heltberg og Weekendavisens Leonora Christine Skov.

tirsdag, januar 09, 2007

Bestyrelsen for Litteraturkritikernes lav, der er en sammenslutning af danske litteraturkritikere og anmeldere, har nomineret tre spidskandidater til Kritikerprisen for 2006. Til Kritikerprisen 2006 er følgende kandidater nominerede: Naja Marie Aidt for novellesamlingen Bavian, Suzanne Brøgger for ”krøniken” Sølve, og Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen Skønheden hænger på træerne. Det er nu op til lavets medlemmer at stemme skriftligt på kandidaterne, eller på en selvvalgt kandidat. Prisen, der sidste år gik til Helle Helle for romanen Rødby-Puttgarden, uddeles 1.marts 2007 kl. 16 i Kunstrådets festsal på Kongens Nytorv. Ved samme lejlighed uddeles Georg Brandes-prisen, der ligeledes er på 30.000 kr. Georg Brandes-prisen går til Mette Dalsgaard for værket En optimistisk Tragedie, der er sidste del af hendes store trebindsværk om nyere russisk litteratur. Georg Brandes-prisudvalget består i år af Kamilla Löfström Kristensen, Lars Handesten og Bo Tao Michaëlis. På Kunststyrelsens hjemmeside www.kunststyrelsen.dk kan man se de seneste års prismodtagere og læse talerne.

mandag, januar 08, 2007

There's life after death- Scandinavian Situationism in perspective


"CW: Men ØK består. Hvad var jeres redaktionelle linje dengang?
MB: Vi ville lave et lommevenligt, cool og billigt litterært tidsskrift, som skulle udkomme en gang om måneden. Siden har både format og antal numre årligt varieret en del, men vi bestræber os på at udkomme seks gange årlitg, men i realiteten kan man sige, at vi udkommer pludseligt. Hvilket selvfølgelig skyldes økonomi. Man kan ikke rigtigt længere lave, hvad man har lyst til eller det, som man synes er vigtigt."


- Martin Budtz til Christel Wiinblad i Apparatur #14 (2006)

Brænder sproget II

Det altsammen i forlængelse af denne post med kommentarer:

Jeg tror ikke jeg forstår hvad Martin Johs. Møller mener, når han skriver om Tue Andersen Nexøs læsning af Ildfisken, at det er ” noget anstrengt og lovligt specifikt at koble Majse Aymo Boot, Mette Moestrup (og hvor mange andre egentlig?) til idéen om sætningen som kompositionel enhed og LANGUAGE-digtningen.”; lige lovlig specifikt hvad? Møller citerer Mads Eslund, redaktør på Ildfisken, for at skrive eller sige at ”vi valgte simpelthen tekster, som vi synes var gode, og som kunne vise, hvem vi er/hvad kan redaktionen godt lide.” At Tue Andersen Nexø påpeger ovenstående sammenfald eller tendens (som jeg også synes er tydelig), handler ikke så meget om at det er Ildfiskens nye erklærede redaktionelle linje at fremføre dansk post-langpo, som at man kan se at det er det de (også) gør. Uanset hvor reflekteret redaktionen er eller ikke er omkring det. ’Det vi synes der er godt og det vi synes der er dårligt’ er jo aldrig noget selvberorende, neutralt eller helt tilfældigt, der blot har med et objektivt kvalitetsparameter at gøre. Tue Andersen Nexø skriver også om hvordan hele den nye redaktion kommer fra et par successive årgange fra Forfatterskolen, og derudover må man jo også formode at der finder en generel udveksling af idéer sted i sådan en redaktion. Uanset er det måske mere interessant at den type poesi måske ikke længere betragtes som specielt eksperimenterende, men bare som ’poesi’ og ’god’.

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg (min nye understregning): ”Om ’den nye sætning’s markante placering i det første nummer med den nye redaktion, er udslag af et bevidst redaktionelt og overordnet valg, eller måske blot et udslag af et skiftende lyrisk klima i Danmark. Hvis man kan sige det. I en særlig gruppe yngre digtere. Hvad skriver de, hvad interesserer de sig for, formelt, tematisk.” [må vi vente til det nye nummer af tidsskriftet kommer med at se, men meget tyder jo på det sidste. Den amerikanske arv opdateret, omplantet. Blandt andet.]

Paal Bjelke Andersen skriver godt, synes jeg, om at det for de amerikanske poeter man kan sammenligne en Mette Moestrup med, handler om at forholde sig til en tradition der er lige så internaliseret som for eksempel den efter Ezra Pound eller William Carlos Williams. Noget tyder på at ’internaliseringen’ af samme tradition har fundet sted i Danmark også.

En anden ting: Thomas Hvid Kromann skriver at ”Et problem med et tidsskrift som f.eks. Apparatur er jo at det er rodet, for kvalitetsmæssigt svingende, uden en stram redaktionel linje eller bare noget, der ligner.” – Udover at det ikke er rigtigt i nogen traditionel forstand (fokus er lig med én, stram redaktionel linje, et mål, et sted vi skal hen, noget vi vil, mere humor, mere alvor, mere konkretisme whatever) - igennem de seneste numre af Apparatur er der fokuseret temmelig meget på ny, dansk billedkunst. Men hvad forstår man med stram redaktionel linje? Hvad betyder det? Jeg kan huske at da jeg var med til at starte Apparatur i 2000-2001, var det en vedtaget, officiel og stram redaktionel linje at vi ville det man måske kan kalde pluralitet; etablerede og debutanter, billedkunst og litteratur, fag- og skønlitteratur, poesi og prosa, længere og kortere tekster side om side. Og meget gerne fra forskellige ’skoler’. Side om side. For netop at lave et mere interessant, mere overraskende tidsskrift. Et tidsskrift vi selv gad læse. Temaer er meget fint – men hvis man ikke interesserer sig synderligt for XXX eller YYY kan man smide et helt nummer ud. Det var (en del af) vores ræsonnement. Vi ville noget andet.


Nu er det sikkert anderledes hos Apparatur, hvor redaktionen jo er under løbende udskiftning, jeg har ikke været med i flere år, men jeg synes stadig der er noget af dén friskhed – at Jacques Jouets digte til den københavnske metro står ved siden af Nikolaj Zeuthens tegneserier og alt det andet forskellige. Deriblandt, apropos, Christel Wiinblads interview med ”Martin Budtz fra tidsskriftet ØK om dette multitaskende tidsskrift, om litterære kollektiviteter, om tidsskriftsmiljøet i Danmark før og efter ØK og om stram humor og vild alvor.” De seneste numre af Apparatur har også været temanumre – det seneste, nummer 14, således om Alliancer. Også det seneste nummer af Ildfisken forekommer mig godt blandet. I modsætning for eksempel til de fleste numre af Den Blå Port. Man må gå ud fra at det i alle tre tilfælde er udtryk for en redaktionel linje. Der som jeg ser det ikke umiddelbart i sig selv har meget med kvalitet at gøre – kunne man da forestille sig en redaktør sige at ”Vi vælger simpelthen at trykke de tekster vi synes er dårlige – og som ikke viser noget om hvad redaktionen kan lide”? Ja, det kunne man måske godt… Særligt efter at have læst det sidste nummer af Den Blå Port, hvor der ukritisk er trykt tekster, for det meste uddrag, fra de otte forfattere der modtog Statens Kunstfonds 3-årige legat sidste år. På den måde giver de eksempler på hvad Kunstfonden kan lide. Uden selv at tage stilling til om det er godt eller dårligt. Det var vist tanken.


Apparatur #14 (2006)
Red.: Julie Bjørchmar, Anders Benmouyal, Maria Hamilton, Anders Juhl L. Rasmussen og Christel Wiinblad.


Den Blå Port # 72 (2006)
Red.: Lars Frost, Tue Andersen Nexø, Lone Hørslev og Kristine Kabel.

NISSEN STÅR PÅ HODET








V


- Simon Grotrian i Talkumekspressen (2006)

En 61-årig Hvedepave til at hjælpe en langsom mandag på vej. Tegnet af Mogens Linck.

Anders Juhl L. Rasmussen har sørme fået sig en Bjelkeblog: www.andersjuhllrasmussen.blogspot.com

lørdag, januar 06, 2007

Litlive #41 er på informationsmotorvejen...

...med anmeldelser af bøger af Ari Behn, Malin Kivelä, Kasper Nørgaard Thomsen, Stig Sæterbakken, Christian Skeel & Morti Vizki og Birgitta Lillpers ved henholdsvis Susanne Christensen, Mai Misfeldt, Mikkel Bruun Zangenberg, Nora Simonhjell, Kristine Kabel og Linda Östergaard.

Mariann Enge og Annelie Axén er trådt ind i redaktionen, det samme er en række nye, gode svenske og norske anmeldere. Nyt design, ny side og ny profil på vej - Litlive tøvstarter, nej: tyvstarter forsigtigt - den 1. februar 2007 går Litlive nordisk med en norsk og en svensk arrangementskalender, og en bred, nordisk kritikerstab.

torsdag, januar 04, 2007

Som reaktion på denne post (der i sig selv er en reaktion på denne) skriver Thomas Hvid Kromann blandt andet:

"Jeg kan ikke lade være med at tænke på Marjorie Perloffs idé om at det ikke er den efterfølgende generation af Language-digtere, der er interessante, fordi de blot gentager et allerede foretaget brud. Martin! Kan du ikke skrive lidt om relevansen af denne "retro"-bølge?"

Og Paal Bjelke Andersen svarer, eller går i dialog, samme sted og skriver blandt andet:

"Muligens er det ikke riktig, eller mer presist, interessant, å snakke om post-langpo som "retro". Kanskje er det riktigere å spørre hvordan de forholder seg til et klima hvor bruddet, eksperimentet, og en politisk tilnærming til det å skrive og lese så til den grad er internalisert (et spørsmål de mest interessante post-langpo-poetene selv stiller). Og da vil man kanskje oppdage at det ikke nødvendigvis er spørsmålet om "the new sentence" som er mest akutt. Kanskje handler det like mye om temaer som "stedet", "det sosiale", "det flerspråklige" osv. Og poetiske former som en iverksetting og tydeliggjøring av disse temaene. Langpo som en problematisering av identiteten/entiteten per se (blant annet, men ikke bare, gjennom setningen og konstellasjoner av setninger: avsnittet (Stein)); post-langpo som en problematisering av den amerikanske identiteten ved å spille ut dynamikken mellom det lokale og det globale slik denne får uttrykk i en amerikansk kontekst (som blant annet er kjennetegnet av å være flerspråklig) og et miljø hvor avbruddet/oppbruddet ikke nødvendigvis markerer en overgang, men en konstant tilstand."

Mere her.
"Giver det mening at tale om en kvindelig écriture? Er de tegn, vi efterlader i verden, anderledes, fordi vi er kvinder? I så fald bliver de i reglen nedvurderet i det skjulte som svage, løse eller upræcise i konturerne. Det oceaniske har ingen god presse i æstetikkens håndbog."

- Suzanne Brøgger i Sølve (2006).

Brænder sproget...

I dagens Information anmelder Tue Andersen Nexø det nye nummer af Ildfisken (Brænder sproget, går der fisk i det?). Han skriver blandt andet at det kunne se ud som om at den amerikanske Language-digtnings danske arvtagere her (endelig, tilføjer jeg selv) har fået sit eget tidsskrift. Ihvertfald, gør Nexø (og rigtigt) opmærksom på, er der i mange af de mere lyriske, samtidige og danske bidrag (Mayse Aymo-Boots, Peter Højrups, Mette Moestrups) er ”et stadigt fokus på sætningen som kompositionel enhed, på dens rytmer og muligheder.”

Det er en spændende tese – og jeg overdriver måske nok Nexøs tesedannelse en smule her, måske fordi jeg synes det kunne være interessant at se et eller flere tidsskrifter lægge sig i front som organ for en særlig type skrift… ved siden af de andre… Men hvorfor ikke: videreførelsen og opdateringen af den nye sætning og den amerikanske sprogdigtning? Man ser den flere steder i den yngre danske poesi, Aymo-Boot, Højrup, Moestrup, men vel også på sin og forskellig vis forvaltet hos Martin Larsen, Anders Søgaard, René Jean Jensen, mig selv og Lars Skinnebach. Måske i noget af Ursula Andkjær Olsens skrift? Sidstnævnte kan i hverfald ses som en egenrådig viderebearbejdelse af arven efter Gertrude Stein (som Nexø selvfølgelig også nævner i sin anmeldelse som en vigtig del af Language-poesiens forløber).

Language, og forløberne New York School of Poetry og Blackmountain, er allerede godt introduceret i Norden – introduktionerne findes der i hvert fald, hvis man er interesseret – blandt andet temanummeret af Vinduet nr.2 / 2004 henviser til en række forskellige tidsskrifter og bøger i Danmark, Norge og Sverige. Den storstilede IN THE MAKING-festival i København i 2001, og det væld af publikationer, interviews, samtaler, oplæsninger og så videre dén kastede af sig, kan man ikke overvurdere i den sammenhæng. Det er sikkert en delvis impact af den festival (som Tue Andersen Nexø også var medarrangør af) som vi ser nu i Danmark. I Sverige har OEI gjort sit, i Norge Nypoesi. Blandt andet.

Næste nummer af Ildfisken bliver et ’rent lyriknummer’, så får vi se hvad det indeholder. Om ’den nye sætning’s markante placering i det første nummer med den nye redaktion, er udslag af et bevidst redaktionelt og overordnet valg, eller måske blot et udslag af et skiftende lyrisk klima i Danmark. Hvis man kan sige det. I en særlig gruppe yngre digtere. Hvad skriver de, hvad interessere de sig for, formelt, tematisk.

Ildfisken #35/36 (2006)

Red.: Anne-Louise Bosmans, Harald Voetmann Christiansen, Mads Eslund, Dennis Gade Kofod og Anders Abildgaard Nielsen.

tirsdag, januar 02, 2007

Indiana, Ackerville

Som lovet --- åh. alle disse ting der hænger fra sidste år, men jeg ved at Susanne TØRSTER efter at høre mere om Gary Indiana og hans artikel i forrige udgave af London Review of Books. Ackerville hedder den, og er en anmeldelse af Lust for Life: On the Writings of Kathy Acker.

Egentligt havde jeg ikke tænkt mig at skrive noget om anmeldelsen, men bare rive i den; lade Gary tale for sig selv --- der ligger så meget i den anmeldelse, den er på alle mulige måder, synes jeg, eksemplarisk for en helt bestemt måde at læse på, som man finder alle steder, ikke kun i UK… Jeg tror det særligt er den lidt hånlige, arrogante attitude der… interesserer mig… at han har regnet den ud, ham Indiana, at Acker (eller hvem som helst) i virkeligheden ikke skrev og arbejdede som hun gjorde fordi der var en dybere idé med det, måske sågar en form for ideologi eller livssyn, men fordi hun i virkeligheden gerne ville skrive som Proust og Musil (eller hvem som helst i den kategori), de virkelige genier, men ganske enkelt ikke magtede det… Ja, Indiana har gennemskuet alt det tomme, floskuløse gejl Acker (og den slags) producerer, og som hendes halvblinde proselytter er gået på halen over…

Et enkelt sted i artiklen citeres Kathy Acker, som eksempel på at ”Her first writings – quirky, stream-of-consciousness, deceptively confessional – are whimsically strewn with pornography, violence, black humour and incongruous cultural references:

last night with Mary was a complete failure I couldn’t understand what she was saying I’ve never seen any Warhol films I felt she was deaf was I supposed to fuck her Harriet’s work was gorgeous eccentric Beardsley one interpretation could be that I was maniacal and Mary was uptight me babbling I could be far from reality I don’t know why no one is willing to come close enough to tell me why the fuck should they I wouldn’t be my ugly self Mary might have been very shy and into herself I got smashed and watched TV was she smashed she said so”

Det er bemærkelsesvædigt hvor meget mere energi og power der er i den lille tekststump i forhold til Indianas omgivende tekst, hvor meget bedre det er skrevet, synes jeg.

Mister Gary Indiana in pieces:

“(…) Born in New York, she began writing when she returned there in the early 1970s after studying at Brandeis and the University of California, San Diego, a brief marriage, and spells working as a stripper, a bakery clerk and in several other eccentric jobs.

(…)

Reading this early work was like being stoned in a taxi speeding through an unfamiliar city.

(…)

Acker often claimed that she was ‘doing something new with language’, meaning something on a par with Gertrude Stein or William Burroughs. But one can’t avoid noticing what she wasn’t doing with it: making sense, communicating with readers, contacting a world outside her cerebellum. Acker pre-empted criticism of her solipsistic procedures by pronouncing them elements of her master strategy: she wrote badly because she intended to; she did everything wrong because that was her technique for deconstructing ossified literary conventions. How such a writer came to be regarded, by a substantial cult, as feminist oracle and literary innovator has a lot to do with academic fashion.

(…)

She imagined that she could take on the male domination of the literary canon, levelling the edifice of classical literature by flashing her vagina. She flashed it with such frequency, and with such gleeful conviction, that people began to talk about her writing and her genitalia as if they were the same thing.

(…)”

Og den charmerende udgang:

“(…) Acker had begun to acknowledge the existence of the reader. I like to think that one day she would have surprised everyone with a truly important book, one that wouldn’t need defending with arabesques of pataphysical jargon.”

Bedste bøger læst i 2006:

Ida Jessen Det første jeg tænker på Marguerite Duras Sommerregn Dan Turéll Here Comes Your 19th Nervous Breakdown Maurice Merleau-Ponty Perceptionens primat Hans Otto Jørgensen Ålen har englelyd Horace Engdahl Meteorer Gertrude Stein Mexico Vagn Lundbye Trefoldighedsbarn Lars Skinnebach Din misbruger Naja Marie Aidt Bavian Maja Lee Langvad Find Holger Danske Imre Kertèsz Likvidation Frank O’Hara Lunch Poems Art Spiegelman Maus Lyn Hejinian Happily Louis-Ferdinand Céline Rejse til nattens ende Niels Frank Én vej Gertrude Stein Stein taler Pablo Llambías De elskendes bjerg Thomas Hvid Kromann Hr. ToksvigPeter H. Olesen Apropos Alt

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK