Ryszard Kapucinskis arbejder afsløres her som ikke helt og aldeles sande - men hvad er det - omvendt: hvor går grænsen for hvor meget man kan finde på - rejsebrevet eller rejsebeskrivelsen eller rejsereportagen er jo blandt andet kendetegnet ved at bruge litterære virkemidler i sin formidling af virkeligheden - det samme skænderi fortsætter i det uendelige i forbindelse med Bruce Chatwin - findes alle de personer han skriver om, var han der hvor han sagde han var og på det tidspunkt - i et portræt af Jan Stage i antologien At rejse er at skrive fra 2006, skriver Lasse Ellegaard at hos alle reportere er der en taxachauffør et eller andet sted, der bliver brugt til at formidle noget af historien, gøre den levende, give den krop og historie. Det er selvsagt ikke en taxachauffør andre kan finde og interviewe bagefter. Kriterierne for hvornår noget er sandt i en rejsereportage er vel i højere grad litterære end journalistiske, det vil sige at det ikke må være løgn, men gerne fiktion. Eller hvad?