(...) Elendigt, elendigt og dog i den bedste mening. Det er jo midnat, men da jeg er helt udsovet, er det kun en undskyldning hvis jeg overhovedet ikke havde skrevet noget i løbet af dagen. Den brædende glødelampe, den stille lejlighed, mørket udenfor, de sidste øjeblikke jeg er vågen, de giver mig retten til at skrive, om det så var det elendigste. Og denne ret skynder jeg mig at gøre brug af. Sådan er jeg altså.

- Franz Kafka i stykket Mit skrivebord (1910) i Isak Winkel Holms oversættelse.