(...) jeg som ville bli voksen fort for å slippe å være sammen med andre børn setter meg på gulvet og leker med ungene for å slippe å snakke med de andre voksne (...)
- fra Geir Gulliksens Et ansikt som minner om norsk politikk (2008).
3 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Puha, hvor er det voksenerkendelse når det er værst - jeg har fået børn og har endelig fået perspektiv på det hele. Indsigten vender sig i en slidt dualisme, ah men altså!
Næ, 'voksenerkendelse'?! Det er, som jeg læser det, en eksistentiel situation, der netop ikke har meget at gøre med at være voksen eller barn eller have fået børn...
3 kommentarer:
Puha, hvor er det voksenerkendelse når det er værst - jeg har fået børn og har endelig fået perspektiv på det hele. Indsigten vender sig i en slidt dualisme, ah men altså!
de fire digtlinjer handler overhovedet ikke om at nogen har fået børn
Næ, 'voksenerkendelse'?!
Det er, som jeg læser det, en eksistentiel situation, der netop ikke har meget at gøre med at være voksen eller barn eller have fået børn...
Send en kommentar