fredag, november 26, 2010

Hvor er vreden i dansk litteratur?

11 kommentarer:

Susanne sagde ...

Den tog til Norge :-)

kasper sagde ...

Hvor er Congo henne i den panoramiske størrelse, der hedder dansk litteratur? Eller hesteæderne?

Anders Bentsen-Bøhm sagde ...

Kære Martin
Vil du ikke kommentere, hvorfor du har linket til denne artikel? Er du enig med Thurah?
Kh - Anders

Martin Glaz Serup sagde ...

Kære Anders,

Næ, det vil jeg sådan set ikke, altså føle mig forpligtet til at begrunde hvorfor jeg linker til det ene eller andet. Det er - helt overordnet - ting jeg af den ene eller anden grund finder interessante. Sommetider som et SIC! Ikke sager jeg nødvendigvis er enig i eller uenig i.

Når det så er sagt synes jeg da at Thomas Thurah i dette konkrete tilfælde har helt ret. Hvor fanden bliver vreden af - ikke blot i litteraturen, men i befolkningen, hvor er generalstrejkerne og den afstandstagen til den massive dæmonisering af muslimer vi er vidne til. Det er afskyeligt. Det er en dehumanisering. Ghettostigmata og mulighed for at fravælge behandling på landets sygehuse af muslimer (for hvem går ellers med tørklæder). Det må jo være åbenbart for enhver at dette er de inledende øvelser til folkedrabet, det er de samme mekanismer. Jeg siger ikke at vi ender der, et mirakel, et skift kan vel stadig nå at indtræffe; men hvad gør vi for at hjælpe det på vej? Ingenting. Ingenting. Det er frygteligt at være med til. Frygteligt!

KH Martin

Anders Bentsen-Bøhm sagde ...

Kære Martin
Det var ikke for at insinuere at du er "forpligtet" til noget som helst. Er sådan set bare interesseret i din holdning til spørgsmål.
- skal nok lade være med at spørge ind til dine meninger en anden gang.
- Tak for kommentaren, og ja, det er frygteligt.
Mvh - Anders

Martin Glaz Serup sagde ...

Spørg endelig Anders, altid, jeg svarer bare.

Susanne sagde ...

"Det må jo være åbenbart for enhver at dette er de inledende øvelser til folkedrabet, det er de samme mekanismer."

Stærkt. Enig. Farligt. Kalder på handling NU.

Peter H. Olesen sagde ...

Hvis det virkeligt er sandt, som du skriver, Martin: "Det må jo være åbenbart for enhver at dette er de inledende øvelser til folkedrabet", hvad jeg, trods et dagligt stadig større hul i maven af afmagt og desperation over situationen, tvivler på, så er det spørgsmålet jo, hvad vreden kan bruges til?
Revolutionen, volden etc. - den tror jeg ikke på..
Vreden, det er nemlig de andres, "vore" modstanderes våben. De småliges, de angstes, de vildledtes, de fortrædnes, ja, hjemmefødningenes ammunition.
Vi, deres modstandere, bør forsøge at bevare fatningen. Trods alt.
Det største problem - for ikke at sige tragedie - er ikke DF og deres politk, heller ikke VK-regeringen, som har givet køb på al borgerlig fornuft og anstændighed ved at læne sig op af DFs støtte, men at et flertal af befolkingen gennem mere end ni år har bifaldet denne politik.
Det er satme uhyggeligt. Og selvfølgelig skal vi protestere og gale op, give lyd - og det er vel trods alt også en slags vrede?

krabat sagde ...

Hvor er glæden? I dansk litteratur? I nogen synlighed?

Det er mit indtryk, at man, når man således fokuserer på vreden som drivmekanisme/mangeltilstand, selv er momentant fanget i frustration, desperation, frygt, handlingslammelse.

Kraften vender tilbage, Martin. Dit personlige fokus, som er dét, DU behøver, vender tilbage. Verden ER nok ikke anderledes når dét sker, men den vil se og føles anderledes, og din evne til at handle være styrket (eller mindsket...)

Skriv selv vredt. Eller glad. Begge handler lige meget om, hvor man er i den tid, det tager at skrive.

Kristian sagde ...

Hey

Hvis i er interesserede i vred, dansk litteratur kan i kigge forbi verdensvredestemand.dk

Min bog, Verdens Vredeste Mand sælges uafhængigt af forlag og iTunes fra;
verdensvredestemand.dk

Køberen kan her vælge mellem;
Verdens Vredeste Mand som lydbog i fem forskellige kvaliteter
Bogen som RTF dokument (nemmeste format at søge efter ord, kapitler og passager med)
ePub til IPads, e-readers etc.
PDF til print
samt et selvstændigt soundtrack, Lux & Lumen, af mine to gode venner Asger Baden og Peter Leth — mest kendte for al musikken til DR2.
+
en masse gratis artwork.
Uanset hvad køberen vælger koster det 60 kroner.

I kan kigge forbi verdensvreestemand.dk — her er en pressemeddelelse og en håndfuld eksempler fra bogen I kan streame eller downloade.
Der er en beskrivelse af hele projektet på hjemmesiden, og i finder hurtigt ud af om det er noget for jer — om ikke andet kan forretningsmodellen være af interesse for jeres læsere — og Lux & Lumen er som skabt til at læse til.

Spørg endelig, hvis der er det mindste

info@verdensvredestemand.dk

Martin Glaz Serup sagde ...

Hej Kristian,

Det kunne være at jeg skulle overveje at indføre plads til annoncer på Kornkammeret; sig mig: hvor meget vil du betale for annoncen du netop har indrykket?

Gode hilsner
Martin