lørdag, november 27, 2010

(...) alt hvad man endnu i 60’erne havde opfattet som litteraturen, så småt blev udgrænset som fin, det vil sige strengt taget overflødig. En tendens, der i 80’erne og uafbrudt siden er blevet forstærket af en verdensfjern tiltro til markedet og dets evne til at fremme gode produkter på bekostning af dårlige, også når det gælder kunst og litteratur.

En neomarxistisk stud kom således til at gå i spand med et nyliberalistisk æsel, de kunne trække på samme hammel, og satte vi ikke os alle sammen op i vognen, er vi blevet slæbt af sted bag efter den. Og hvor langt er vi så nået frem? Foreløbig til et medieland, hvor stjerner og hjerter i lige mængde kan tilfalde et klassisk mesterværk og et kækt stykke livsstilslitteratur, og hvor bøger, der hjælper læserne med at glemme deres tilværelse, stilles på linje med bøger, der gør det muligt for dem at forholde sig til den. (...)
- Jens Smærup Sørensen i sin kronik i dagens Politiken.

1 kommentar:

Peter Højrup sagde ...

hvad er det nu man siger? hørt! vel sagtens eller? Det der stjerne/hjerte væsen er en forbandelse der gør det muligt at sammenligne lort og lagkage, men som jo altså ikke gør oplevelsen ved at dykke ned i de respektive materier til den samme. Forhåbentligvis er der nogen der kan lugte forskellen.