fredag, januar 30, 2009

30. januar 2009

Pressemeddelelse:

Kritikerprisen 2008 til Klaus Høeck og Georg Brandes-Prisen til Rune Lykkeberg

Kritikerprisen 2008 tildeles Klaus Høeck for digtmastodonten Palimpsest. Det er Høecks sjette mere end almindeligt store digtbog (helt nøjagtigt 1035 digte!) siden gennembruds- og hovedværket Hjem, 1985. Digte skrives ovenfra og ned og læses også sådan, som værket flere steder selv formulerer det, og aldrig har massiviteten været så let og præcis på fødderne som i disse overskrivninger af det 20. århundredes billeder, toner og ord. Det sindrige system bagved Palimpsest behøver man ikke at kende og forstå for at nyde værkets skønhed. Palimpsest er digte om næsten alt, et værk enhver kan tage med sig i et langt liv.

Prisuddelingen foregår torsdag den 5. marts 2009, kl. 16 i Kunststyrelsens lokaler på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.

Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Lars Frost for romanen Ubevidst rødgang, samt Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen Havet er en scene.

Kunstrådets litteraturudvalg har, med virkning fra 2009, valgt at sætte prisbeløbet op, så Kritikerprisen nu er på 60.000 kr.

Ved samme lejlighed uddeles Georg Brandes-Prisen, som i år går til journalist, redaktør, debattør og nu altså også forfatter Rune Lykkeberg for værket Kampen om sandheden. Om det kulturelle borgerskabs storhed og fald. Georg Brandes-prisudvalget, der i år udgøres af Lars Handesten, Peter Stein Larsen og Jon Helt Haarder begrunder valget: ”Værket giver en tiltrængt og fornyende analyse af klassebegrebet og de historiske forudsætninger for den aktuelle kulturelle klassekamp i Danmark. Lykkebergs ofte polemiske og skarpe analyser får bredde og dybde gennem en ubesværet inddragelse af ide- og litteraturhistoriske perspektiver. Et af værkets særlige fortjenester er at bringe skønlitteraturen ud i den offentlige debat og sætte den i spil på en udfordrende og illustrativ måde. Det er endvidere en styrke ved Lykkebergs fremstilling, at den forholder sig frit i forhold til gamle positioner mellem venstre og højre. I sit opgør med kulturradikalismens blinde vinkler og manglende selvbevidsthed går Lykkeberg selv eksemplarisk ind i den kritiske tradition og giver den ny livskraft.”
Også Georg Brandes-Prisen er nu på 60.000 kr.

Sidste år modtog forfatteren Hans Otto Jørgensen Kritikerprisen for romanen Med plads til hundrede køer, mens digter og essayist Niels Frank modtog Georg Brandes-Prisen for værket Alt andet er løgn. Essays om moderne litteratur.

Venlig hilsen

Mai Misfeldt
Oldermand for Litteraturkritikernes Lav.

Yderligere oplysninger hos Mai Misfeldt, Tlf. 49 16 11 66, mai@maimisfeldt.dk

fredag, januar 23, 2009

Som en art fortsættelse af disse følelsesmæssige vejrudsigter (her og her), må jeg sige at jeg ikke aner hvordan det står til udenfor lige nu - det er sort, jeg kan høre en pressening stå og slå i vinden, but who cares, jeg er helt høj, igen er jeg blevet helt høj af at læse Gertrude Stein - det virker endda i oversættelse. Lene Asp Frederiksen har oversat det erotiske digt der på dansk er kommet til at hedder Som en kone får en ko - En kærlighedshistorie. Naturligvis skal man læse det højt når man læser det - man kan vel næsten ikke andet. Det snorrer i min krop. Jeg, der burde ordne praktiske sager fra morgen til aften, jeg muntrer mig i stedet med poesi, hvordan skal det dog ikke gå!

torsdag, januar 22, 2009

tirsdag, januar 20, 2009

Midt i kulden, vinden, den uforsonlige tåge, så gennemtrængende, sidder jeg et sted på første sal og administrerer, ordner breve, svarer kort på diverse mails, jeg skriver: "Tak for din mail, jeg har set den, jeg skal nok svare ordentligt snart" osv. Se, i sådan en situation kan man tale om poesiens kraft, eller jeg kan, mærke den, i går læste jeg og lyttede til to af svenske Stig Larssons mesterlige digte; Mänskligt og Nyponsoppa; hvilken kraft, så lysende, så opmuntrende og smukt og klogt, hvilket rum der bliver udvidet om én imens man sidder med sine rejseafregninger og vilkårsforhandlinger, og i formiddag blev jeg færdig med norske Øyvind Rimbereids 36 sider lange digt Tulipan der blandt andet handler om finanskrisen, finanskriserne. En lise. Og nu: videre med de mails, egentlig burde man også løbe en tur, og åbne de breve der har ligget her en uge.

mandag, januar 19, 2009

Jacket Magazine on Russian Poetry

(via Absinthe)

Kritikerprisen og Brandesprisen 2008

Bestyrelsen for Litteraturkritikernes lav, der er en sammenslutning af danske litteraturkritikere og anmeldere, har nomineret tre spidskandidater til Kritikerprisen for 2008.

Til Kritikerprisen 2008 er følgende kandidater nominerede: Lars Frost for romanen Ubevidst rødgang, Klaus Høeck for digtsamlingen Palimpsest, og Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen Havet er en scene. Det er nu op til lavets medlemmer at stemme skriftligt på kandidaterne, eller på en selvvalgt kandidat. Prisen, der sidste år gik til Hans Otto Jørgensens for romanen Med plads til hundrede køer, uddeles 

5.marts 2009 kl. 16 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, Kbh.


Ved samme lejlighed uddeles Georg Brandes-prisen. Kunstrådets litteraturudvalg har, med virkning fra 2009, valgt at sætte prisbeløbet op, så Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen nu er på 60.000 kr. hver. Georg Brandes-prisen går til Rune Lykkeberg for bogen Kampen om sandhederne – om det kulturelle borgerskabs storhed og fald. Georg Brandes-prisudvalget udgøres i år af Lars Handesten, Peter Stein Larsen og Jon Helt Haarder

Spørgsmål kan rettes til mai@maimisfeldt.dk

Mai Misfeldt, oldermand for Litteraturkritikernes lav

Vild med ord i Århus

Tillykke til Niels Frank

tirsdag, januar 13, 2009

De, der skaber deres tids nye kompositioner, er fredløse - indtil de bliver klassikere.
- Tania Ørum i går på det igangværende Tabu-seminar på Testrup Højskole, hvor Ørum bl.a. talte om skiftende tiders avantgarder - det er i høj grad relevant for denne diskussion.

Tillykke til Geir Gulliksen

Et år på 40 sekunder

Usædvanlig grå og fugtig morgen, koldt og klamt i mit vindue. Sådan ser der stadig ud. Det summede så underligt et sted i min krop, jeg faldt i søvn til Inger Christensens oplæsning af Sommerfugledalen og jeg er sikker på at jeg må have drømt om hende og den og døden; men hvad præcis kunne jeg ikke huske. Dagen begyndte som én stor og dyster anelse. Som jeg prøvede at arbejde med ved at læse Lars Bukdahls artikel om alvor i det seneste nummer af Apparatur. Alvorsudsigt. Spøgepølse! A/S Dansk Stil 2008 hedder den. Den er lang og lystigt pludrende, sådan lidt om det hele, men på side 42-43 i tidsskriftet synes jeg der sker noget spændende; Bukdahl opridser ganske kort og med afsæt i Marianne Stidsens afvisning af den danske 60'er konkretisme som kedelig og uinspirerende (her) Historien om spøg og alvor i det 20. og 21. århundrede. En af Bukdahls henkastede men interessante pointer er at både udøvere af denne 'sjove' digtning såvel som dens kritikere afviser "den humoristiske fortolkning" - velsagtens for at blive taget alvorligt. At hele sjov/alvor-dikotomien i sig selv ikke er uproblematisk (det skrives der også om flere steder i nummeret) og at Bukdahl ikke prøver at afklare hvad det sjove er (hos Bukdahl: noget med afsenderens/forfatterens intentionalitet??) kunne man selvfølgelig tage fat på, blot synes jeg umiddelbart at det virker mere interessant at betragte den litteraturpolitiske kamp om hvad man kan tage alvorligt som seriøs litteratur, hvad der er kedeligt og sjovt og dybt og overfladisk, og at det kedelige og overfladiske i visses optikker ikke samtidig kan være dybt og sjovt, eller hos andre er det per se. Bukdahl skriver blandt andet i artiklen:
(...) det [er] ikke bare en kamp mellem alvorlig og sjov litteratur, men i høj grad også mellem alvorlige og humoristiske læsninger og analyser og fortolkninger og typologiseringer og litteraturhistoriefortællinger. (...)

Faren ved at have en mening

lørdag, januar 03, 2009

Farvel til Jac

Pengene og tallene

Med lidt forsinkelse fik jeg læst den svenske forlægger Svante Weylers miniessay i Politiken om hvorvidt medierne skal lade sig dominere af massekulturen. Han siger mange gode og rigtige ting, Weyler, men jeg synes ærlig talt at denne rigide opdeling mellem høj og lav er temmelig dødsyg og meningsløs, og hvis man virkelig vil bort fra den bør man ikke reproducere den, som Weyler jo i kraft af sin artikel gør. Et nyligt dansk og næsten bevidstløst eksempel på bestyrkelsen af den irriterende høj-lav-dikotomi er den vistnok verserende Levinsen-Bukdahl-fejde. Det duer desværre heller ikke bare at udskifte høj-lav-dikotomien med en god-dårlig-ditto, det er jo same-same-but-different. Hvor ofte har jeg ikke hørt folk: vi forholder os udelukkende til om det er godt eller dårligt - som om forestillingen om kvalitet var et neutralt og objektivt parameter man kunne hente frem fra en kølig fransk kælder og sagligt måle alting efter. I stedet for at se litteraturen som høj eller lav, bred eller smal, god eller dårlig, må man, mener jeg, i første omgang se det som litteratur og prøve at læse det som litteratur og se hvad der står, om man kan bruge det til noget - og er man kritiker må man gøre dette, mener jeg, udfra et personligt, professionelt ståsted, hvorfra man bør kvalificere sin læsning. Salgstal er ikke automatisk et tegn på kvalitet, men jo heller ikke det modsatte. De kan altså ikke i sig selv bruges som parameter for meget.

Tue Andersen Nexø skriver på sin blog: "som anmelder kan man ikke vurdere en bog ud fra en forestillet gennemsnitlæsers forestillede smagsløg, man må skrive ud fra sin egen læseoplevelse. Og så må man prøve at kvalificere den så meget, at den bliver værd at forholde sig til også for dem, der ikke deler ens smag."