Der sker mange spændende ting, for eksempel ser denne her bog spændende ud, synes jeg: Contemporary Poetics redigeret af Louis Armand. Og Sentura er i gang med at lynproducere deres nummer 24 – det sker på 6 dage her. Hvad mere. Jo. Der er (altid) flere tidsskrifter. Fx det nye nummer af Den Blå Port, nummer 76, der er lige på trapperne hvis det ikke allerede er udkommet. Virkelig et godt nummer lader det til, jeg har ikke fået det læst endnu, men der er tekster af Jacques Rancière, Herta Müller, Mikkel Thykier og Bent Vinn Nielsen blandt andet. Thomas Hvid Kromann har skrevet en artikel om politiseringen af billedkunsten og litteraturen omkring 1968 og Jesper Myrup om sensommerens litteraturdebatter set med politologiske briller: Til debat i den borgerlige offentlighed hedder den artikel. Martin Larsen trykker endelig et uddrag af langdigtet Hvis jeg var kunstner - Martin Larsen er i mine øjne en af de absolut mest interessante yngre danske digtere lige nu. Begrebet yngre kan man selvfølgelig diskutere, ikke at Larsen ikke er ung, men hvad betyder det at få det stempel, er det ligesom at spille på ungdomslandsholdet eller hvad? Uanset: Martin Larsen er i min øjne en stjerne. Han har også digte i det seneste dobbeltnummer af Ildfisken - nummer 37/38. Nye Metrodigte – 2. cyklus, læs den første her hos Nypoesi. Apropos Ildfisken - det er et rigtigt fint nummer det, et poesinummer, foruden Larsen er der nye digte fra Anne-Louise Bosmans, René Jean Jensen, Chresten Forsom, Anders Abildgaard Nielsen, Lene Asp Frederiksen, Christian Dorph, Mads Eslund og Katinka My Jones. Og en lille tale fra Tomas Tranströmer. Som antologi over samtidig ung dansk poesi er dette nummer ganske fint synes jeg. Noget af det der slår mig er forskelligheden, altså: hvordan de ni digtere er ret forskellige fra hinanden, hvordan deres digte er det. På trods af at mange af dem er jævnaldrene, flere af dem laver tidsskrift sammen (i.e. Ildfisken), og har gået på Forfatterskolen nogenlunde samtidig. Og der er jo også ret mange gode tekster her. Redaktionen har bedt tre litterater om hver især at lave en læsning af tre af digterne, og læsningerne må udelukkende tage afsæt i de her publicerede tekster. En god idé. At åbne sådan en samtale samme sted som teksterne optræder for første gange. Som netop begyndelsen på sådan en samtale, med teksterne, rundt om dem, et udgangspunkt, et forslag. Tue Andersen Nexø, Anne-Marie Mai og Jørn Erslev Andersen læser. Andersens ikke-læsning er virkelig mærkværdig; underlig arrogant, temmelig useriøs og egentlig ret dårlig. Jeg undrede mig da jeg læste den. Det ser ud som om det er gået ret stærkt, men det er vel næppe en forklaring på noget som helst. Mais og særligt Nexøs er anderledes gode, synes jeg. Til gymnasierne og folkeskolerne og måske også universiteterne burde det nye Ildfisken indkøbes i klassesæt til at bruge lige her og nu (og næste år må de købe klassesæt af andre ting, sådan er det altså, hvis man gerne vil se hvad der sker mens det sker); det er, som sagt, en fin antologi. Ikke repræsentativ på hverken den ene eller anden måde, tror jeg, men hvad er snart sagt det, og repræsentativitet (hedder det mon det?) er jo ikke det eneste kvailitetsparameter i skoven. På molen. I køkkenskuffen. Og så videre.