onsdag, november 29, 2006
tirsdag, november 28, 2006
Hvad skal vi fremover med litteraturkritikken i Danmark?
Kære alle,
Det er mig en fornøjelse på vegne af det Kritiske Udvalg under Kritikerlavet at meddele at vi fredag den 1. december kl. 17.00-20.00 i Informations lokaler kan slå dørene op for et møde og en forhåbentlig både virulent og gemytlig debat om litteraturkritikkens status og mulige fremtid i Danmark og omliggende områder.
Meningerne er mildt sagt delte, allerede når det gælder en diagnostisk beskrivelse af tingenes tilstand, for slet ikke at tale om hvad det kan og måske endog bør blive til med litteraturkritikken: hvad er dens formål, dens funktion, dens modus operandi?
For ikke at trampe rundt i alt for indavlet, indenlandsk territorium, har vi inviteret den svenske forlægger og kritiker Mikael Nydahl til at komme for at berette om tidsskriftet Kritiker, til dermed at kaste et blik på tingene udefra, og her er hans egne ord om sig selv:
Mikael Nydahl, född 1973, sedan årsskiftet 1997/98 redaktör för Ariel - Tidskrift för litteratur, som i och med denna höst byter namn och skepnad och blir till (den grund varpå) KRITIKER (ska växa); sedan 1998 förläggare för Ariel Skrifter, som varit tidskriftens förlagsverksamhet och som under åren utgivit ett drygt femtiotal titlar, huvudsakligen samtida östeuropeisk, enkannerligen rysk/litauisk/lettisk/estnisk, prosa och poesi, en verksamhet som kommer att drivas vidare också efter det att tidskriften Ariel nu blir KRITIKER; därutöver översättare från fr.a. ryska (engelska, litauiska). Har deltagit i båda de kritikseminarier ur vilka Kritiker vuxit fram, och kommer att följa också det tredje. Ingår i den produktionsgrupp som nu i inledningsskedet redigerar Kritiker.
Mødet er åbent for alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer, der er gratis adgang, og der er salg af øl og vand til uhyre rimelige priser. Kom og lyt og debattér på
Information, 1. december, kl. 17-20.
Og husk så nu Kierkegaards gamle ord om, at tiden savner lidenskab - kom og gør dem til skamme.
Mange gode hilsner fra
søndag, november 26, 2006
Er det noe vits i å betale for kulturarbeid når man like gjerne kan få unge folk til å gjøre jobben gratis?
onsdag, november 22, 2006
MODSTAN (395)
Her kommer der i høj grad ting der ikke udkommer på mere anerkendte forlag - sagen, som Tue Andersen Nexø har taget fat i, er vel ikke hvad der potentielt kunne udkomme på de større, veletablerede forlag med lønnede redaktører etc., men hvad der rent faktisk kommer der.
I mine øjne er der ingen tvivl om at eksempelvis Apparatur er et af de bedste, og bestemt det flotteste, danske litteraturtidsskrift(er) lige nu. Det er independent. Og har følgeligt kvaler med økonomien, med stor redaktionel udskiftning og så videre. Jeg siger ikke at det er et problem, at det ikke bliver udgivet af et af de store forlag, jeg siger at det er underligt. At man tilsyneladende ikke er interesseret. Synes jeg.
Men i det hele taget har jeg lidt svært ved at finde ud af hvad diskussionen går ud på??
tirsdag, november 21, 2006
Store forlag vs Smal litteratur
((endnu) en kunstig modsætning i DK(?))
((endnu) en kunstig modsætning i DK(?))
”(…) Her i Skandinavia er vi heldigvis fortsatt et stykke unna de tilstandene som poeten Charles Bernstein beskriver i sitatet ovenfor, hentet fra et essay fra 1993, med tittelen «Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation». Mens de skandinaviske småforlagene utgjør et vesentlig og uunnværlig supplement til de store forlagshusene, har den amerikanske eksperimenterende poesien, den «smale» amerikanske litteraturen, ikke egentlig bruk for storforlagene i det hele tatt; det er de såkalte small presses alene som holder det hele i gang, hevder Bernstein. Det er særlig vendingen av begrepet marginal som interesserer meg her. I Bernsteins optikk er det forlagshusene som har et problem, ettersom de helt har mistet forbindelsen til de innovative litterære miljøene – storforlagene har spilt seg selv av banen, så å si. Småforlagene tjener seg riktignok ikke rike, snarere tvert imot – men det er hos dem den kulturelle kapitalen ligger, og så kan man jo spørre seg hvem som har det største problemet... (…)”
- fra Mariann Enges artikel Inn til beinet – store forlag vs. smal litteratur.
mandag, november 20, 2006
til at gøre grin med mig selv
på italiensk og kunne altså ikke
forhindre andre i at gøre det. Det
er problemet med mange ting, f.eks. latter,
at den leende tror latteren beskytter ham
mod det han ler af."
- René Jean Jensen i Hvedekorn 1/2004.
søndag, november 19, 2006
fredag, november 17, 2006
torsdag, november 16, 2006
onsdag, november 15, 2006
mandag, november 13, 2006
Mere om (litteratur)kritikkens situation...
"(...) Vi er ikke, som Nexø indikerer i den sidste tråd, i gang med at indføre gratis arbejde på avisredaktionerne. Vi er i gang med at udvikle en række unge mennesker til at blive fuldgode anmeldere. (...)"
- Kulturredaktør Peter Hagmund i et svar på en længere kommentar af Tue Andersen Nexø.
En sidediskussion, en diskussion på siden, ser ud til at være under opsejling - den handler om ”lyrikkens lavstatus for tiden” – ordene er Stefan Kjerkegaards, se kommentarfeltet her. Ifølge Peter Hagmund er der noget om det - ihverfald blandt Fyens Stiftstidendes læsere; de gider ikke lyrik. En vis Kjeldsen er helt enig med Hagmund, førstnævnte synes endda at vide hvorfor lyrikken er yt:
”(…) Jeg ved godt, jeg risikerer at blive kaldt ny-rindalist, men jeg mener simpelthen man skulle bede digterne om at tage sig sammen og få et almindeligt arbejde, når nu de ikke kan skrive om andet end smerte. Jeg kan ikke holde ud at se folk lide, og når folk skriver om hvor skidt de har det, så får jeg lyst til at hjælpe dem. Sådan har alle andre det osse. (…)”
Ja ja; vil man lytte til - skal vi kalde det en mere kvalificeret tilgang til kritikkens siutation - skal man sætte et kryds i sin kalender den 1. december i år. Klokken 17. Her har Kritikerlavet inviteret Mikael Nydahl - redaktør på det nye nordiske tidsskrift Kritiker - til at komme og fortælle om tidsskriftet, om litteraturkritikkens situation i Sverige og meget mere... Det er gratis, og kommer til at foregå hos Dagbladet Information, i København, hvor vi har lånt lokaler. Vel mødt. Og så videre.
fredag, november 10, 2006
Kritikkens situation…
For en god ordens skyld, skal det siges at jeg selv for et par år siden fungerede som lyrikanmelder på Fyens Stiftstidende i nogle år.
torsdag, november 09, 2006
tirsdag, november 07, 2006
mandag, november 06, 2006
Flere blogs...
Og der er mange, mange, mange flere derude, der på en eller anden måde berører litteratur; men hvad har det med mig at gøre? Jeg må sige at jeg finder Bent Otto Hansens kommentar her ekstremt ubehagelig. At blive opfattet sådan. Som en idiot der sidder og dømmer andre blogs, om de er gode nok til at blive optaget i Kornkammerets forkromede hall of fame; det er mærkværdigt - jeg har ikke set kommentarfelterne i andre litterære blogs blive så krævende indvaderet som her... Først med denne diskussion, der dog havde et godt og sobert udgangspunkt fra Rachels side, og nu Bent Otto, der er en flink fyr og en dygtig dommer og hvad ved jeg. Som jeg tidligere har skrevet, de links jeg vælger at have på denne side ikke udvalgt efter et eller andet objektivt kvalitetsparamter, men udelukkende udfra om de 1) har med litteratur at gøre på en eller anden måde, og 2) indgår i den mere eller mindre tilfældige serie af blogs jeg tjekker rimelig jævnligt... Jeg synes faktisk din kommentar er temmelig uforskammet Bent Otto!
Kære Per-Olof,
Læste dine betragtninger om digte i avisen. Journalisters negative syn på digte er ikke noget nyt. Jeg husker, at en redaktionssekretær på tidningen VI, Hasse Enström, engang fortalte mig, at den daværende chefredaktør jævnlig indkøbte digte, ikke så meget af interesse for lyrik som af medlidenhed med fattige digtere, for hvem bladet på den måde kom til at virke som en slags socialkontor. Digtene havnede hos Hasse, som arkiverede dem i et ringbind, hvori digtene var sorteret efter længde - 9 linier, 14 linier, 37 linier osv. Grunden hertil var, at der af og til i layoutningen opstod et tomrum på en side efter afslutningen af en artikel eller fordi en annonce ikke fyldte ud. Så optalte han simpelthen hvor mange linier tomrummet målte, og tog fra ringbindet et digt med det tilsvarende antal linier og trykte det.
(...)
Reminders
Avant-Garde Studies: FROM CONCRETE POETRY TO DIGITAL POETRY. It's taking
place this weekend (the 9th and 10th of November) in Copenhagen. It's free
to participate and there's still room. See the full program at
avantgardenet.eu. Deep link.
*
I morgen: Lyrikertræf på Politken.
søndag, november 05, 2006
SØNDAGSOMNIBUSKORNKAMMER
Er Peter Laugesen højmodernist eller ej, er han digter, er han Baudelaire, og hvordan udtaler man egentlig Dan Turèlls navn? Og var han digter? Find selv på flere spørgsmål – og svar - her.
På tirsdag den 7. november kan man opleve SEKS LYRIKERE i Politikens hus, og bagefter er der film og mere oplæsning på LiteraturHaus.
Og mandag den 20. november kan man opleve SEKS TALERE tale om Hans-Jørgen Nielsen samme sted.
lørdag, november 04, 2006
Kartoffelhyppere
Dansk poesi? Fuck den. Var Onkel Danny måske digter ? Gu var han da ej. Og hvad hed han egentlig ?
I studiet, og alle mulige andre steder, siger man 'Tyrell', og det er da også rigtigt, at manden bag Onkel Danny, digteren Dan Turèll, langt tilbage stammede fra Frankrig. Hans familie indvandrede vel efter Bartholomæusnatten i 1572. Blodbadet på protestanterne. Den hed formodentlig Tourelle, som betyder lille tårn, og det udtales på dansk, som det staves Turell. Så var der bare det, at den unge digter en dag kom til at tænke på sine franske aner og besluttede at sætte noget rigtig fransk ind i sit navn, nemlig en accent grave over e'et.
Nu er det så ikke fordi, danskere i almindelighed har noget specielt nært forhold til det franske sprog, men enhver idiot ved jo trods alt, at franskmændene dels taler gennem næsen, når de kan komme til det, og dels siger 'y', når de mener 'u'.
Derfor kom 'Dan Turell' til at hedde 'Dan Tyrell', hvorved alt, hvad der er etymologisk interessant ved navnets lydlige udtryk, forsvandt. Der er ikke længere noget 'lille tårn', der er ingenting. (...)"
- Peter Laugesen i Information i går.
fredag, november 03, 2006
Pia Juul lukker og slukker sin blog
torsdag, november 02, 2006
Hvad skal du på tirsdag????
Bogsæsonen... Traditionen... Politiken... Gratis på-vej-hjem...
SEKS LYRIKERE
Otto Steen Due, Lene Henningsen, Maja Lee Langvad, Mette Moestrup, Laus Strandby Nielsen og Martin Glaz Serup læser op.
Vært: Bjørn Bredal
DATO: Tirsdag 7. november kl. 17-18.30
STED: Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33 (Porten), Kbh. V.
GRATIS ADGANG - BILLETGEBYR 10 KR. Bestil dem her!
- her, scroll ned og hvad der sker den 17. december ude i Danmarks Radio...
I går udkom denne her, den 20. sker der det her...
Redigeret af Thomas Hvid Kromann, Morten Thing og Tania Ørum
I den anledning afholdes et arrangement i Literaturhaus, Møllegade 7, København N. Mandag d. 20. November 2006, kl. 19.30.
Program:
Tania Ørum: Velkomst og indledning
Max Ipsen: "Fortolkning i entropiens tidsalder"
Hans-Otto Jørgensen: “Skrift uden ord”
Thomas Hvid Kromann: “Recycling-Nielsen”
Lars Bukdahl: “Attituderealitet”
Morten Thing: ”Nielsen i den røde verden”
Hans-Jørgen Nielsen var fra midten af 1960erne til sin død i 1991 en af de vigtigste kulturskribenter, debattører og kritikere i Danmark. Han registrerede med seismografisk følsomhed tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser. Hans kulturessaystik er derfor ikke blot et portræt af manden, men også af de epoker i dansk kulturliv, han deltog så aktivt i og fulgte så tæt. Han havde appetit på både højt og lavt, fra avantgardekunst til popmusik, fra Sinatra til Beatles til Gøg og Gokke, arkitektur, film og medier. Ikke blot i emnebredde, men også i skrivemåde søgte han at sætte over kløften mellem de indviede og de uforstående. Det gør hans artikler, essays og anmeldelser eminent læselige den dag idag.
- I det øyeblikk du har en "politisk" utstilling, nøytraliserer det seg selv, sier Pendry.
- Hvis du må fortelle noen at det er politisk, forutsetter du at de er dumme. Derfor er det problematisk for meg å bli kalt en politisk kunstner - det nøytraliserer meg.
Hun vil ikke bli annonsert som politisk eller kontroversiell, selv om hun oppfattes slik. Så hvorfor skar hun i seg selv under talen hun holdt?
- For å bevise at det betydde noe. For å bevise at det var seriøst. For å bevise at det ikke var ironisk.
Hos Mariann fandt jeg et link til et interview med Kate Pendry i Oslopuls, for det ikke skal være løgn.
onsdag, november 01, 2006
Litlive #39
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006)