Helt enig. Han er usmagelig - og det er det bedste man kan sige om ham. Problemet er at man på en måde løber hans ærinde når man ikke kan lide ham (eller... ikke kan lide hans kunst).
Jeg forstår ikke hvorfor det er usmageligt? Det er i mine øjne en ekstrem enkel måde at vise vestens dobbeltmoral og misbrug af den fattige verden. Det er klart, hvis man ser på projektet som værende morsomt eller lignende, at det så bliver usmageligt. Men det gør man jo ikke nødvendigvis. Det er jo netop fordi det er usmageligt at det sætter nogle vigtige emner til debat. Jeg synes det er en god måde at gøre opmærksom på en fattigdom, som er total og som er usigtsløs og som på ingen måde har med retfærdighed at gøre. Er det ikke mere usmageligt at lave kønne billeder af sultene børn for at få medlemmer til sin red barnet organisation? Er det ikke mere usmageligt at give bistandshjælp, men samtidig kræve fordelagtige handelsaftaler, samtidig med at ens eget marked er lukket for de lande man giver bistand? Jeg ved ikke om jeg er helt galt marcherende hér. Men jeg mener det er en forenkling at gøre det til et spørgsmål om provokation, for projektet handler jo rent faktisk om noget. Og er ikke bare en selvoptaget kunstner som har fundet på en joke. (det kan måske godt være at det er en selvoptaget kunstner der har fundet på en joke, men ikke desto mindre er det en joke der er så ond og rammer lige præcis dér den skal ramme, hvis det er de vestlige samfunds dobbeltmoral der skal rammes). Helt ærligt, er det ikke også usmageligt at folk har sponsorbørn, som de giver et fast beløb til om måneden for at få en tegning tilsendt og billeder af det barn de støtter? (at de samtidig selvfølgelig hjælper barnet til en bedre fremtid er jo meget godt, men det er jo dybest set symptom behandling, og ikke behandling af dét der er den direkte grund til at det givne barn er havnet i den situation det er.)
Nej, det tror jeg ikke nødvendigvis der gør. Eller jo, det er måske lige præcis en hån der ligger i "du får en ged, jeg tjener en masse penge på at brande mig selv". Men samtidig ligger der også en reel og (synes jeg) positiv politisk gerning bag, som handler om at pege på den usmagelighed vi alle er en del af, når vi i kraft af at være rige og fra vesten udnytter den tredje verden på den ene eller anden måde (med toldmurer, landbrugsstøtte, turisme, billig arbejdskraft osv). Men ja, det er en kompleks størrelse, og jeg ville egentlig bare pege på at der ikke nødvendigvis ligger en usmagelig og ond selvpromovering i Hornsleth-projektet.
Jeg tænker ofte - i alle mulige andre forbindelser - at: jamen, det er jo ikke fordi vi ikke ved det. At trafficking eksisterer i Danmark, at kvinder tjener mindre end mænd, bliver fattigere pensionister, at der er visse dobble standards der gør sig gældende for fx USA's vedkommende, når de ikke vil ratificere en international krigsforbryderdomstol, når de selv indsætter de regimer de senere, når de ikke længere gør hvad de får besked på, betegner som TERRORISTER osv. osv.; sædvanligvis er jeg faktisk en stor modstander af denne gøren nyheden, det nye, det at det har vi ikke hørt før, ikke på den måde, til et kvalitetsparameter i sig selv;men med Hornsleth; bliver vi klogere på noget, forstår vi noget, os selv fx, bedre eller anderledes end før, eller får vi bare det at vide vi allerede ved eller hvad? Jeg er ikke nær så retorisk her, som jeg selv synes jeg lyder!
Jeg synes at han åbner op for noget, man normalt ikke taler om. Jeg var i byen i går og i min fuldskab tog jeg en cykeltaxa (i mangel af bedre) og så begyndte jeg ellers at tale om Hornsleth projektet med ham. Så vidt jeg forstod (alkohol mængde og den følgende uklarhed i hukommelsen...) så mente han i hvert fald at det var et vigtigt projekt. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om jeg skal rammes af den foragt, og den dårlige smag i munden jeg umiddelbart får, når jeg tænker på et menneske for en ged, for jeg er i tvivl om det er fordi det i virkeligheden er et ekstremt vigtigt projekt. Jeg talte også med en anden i løbet af aftenen, og han mente det var et åndssvagt projekt, fordi Hornsleth ikke fatter en skid. Men spørgsmålet er om det gør nogen forskel. At han ikke har hjertet med i et så grusomt projekt. Jeg mener, så snakker vi da virkelig en vestlig arrogance, som har al grund til at blive belyst. Fordi den findes, og fordi vi i mange tilfælde glemmer at den findes i ly af de penge vi giver til røde kors, amnesty, unicef osv.
Jeg har det med netop den slags politiske kunst, at jeg bare ikke længere orker at få noget at vide som jeg udmærket ved. Lille DK er efterhånden fyldt til randen af kunstnere, med provokation som værk og med en fuldstændig aflæselig dagsorden. Man kunne også nævne Galschiøt for den sags skyld. Det er ikke engang en usmageligt. Det er egner sig lige lukt til lokalpolitik. Der er sikker nogle gamle venstrefløjskammerater der er med på den. Jeg sidder og tænker på at forudsigeligheden er fuldstændig den samme som når Louise Frevert og Pia K m.fl. åbner munden.
Jeg tænker på, at de involverede landsbyboere egentlig kommer til at minde om slaver efter, at de er blevet frigivet: efternavn fra den tidligere herremand, og ejerskab til ganske lidt. Hmm ... De har så lige sprunget slavetilværelsen under Hornsleth over og er sprunget direkte til den efterfølgende fase. Kunne man forestille sig at nødhjælp blev sponsoreret ved hjælp af reklameplads på indfødte? Man kunne skrive "Made possible by Denmark" på dem eller "Germany - because every life counts" ... altså bruge branding (brændemærkning) til at brande vestlige lande som godgørende. Alternativt kunne man måske bare få dem til at gå med nogle trøjer med et logo, have store DENMARK-reklamer på deres huse, etc.
Så vidt jeg ved er Hornsleth boligspekulant - hæng mig ikke op på påstanden - men hvis det er sandt, er dette forhold så også en del af hans kunstneriske virke? Manden er ikke uintelligent, men som kunstner er han vel vor tids Hans Henrik Lerfeldt, hænger der på væggene hos nyrige mennesker, som gyser lidt over de "punkæstetiske" grimme malerier.
Hornsleth er jo fuldstændig uoriginal. Det med at male punket er han kommet 25-30 for sent til. Han lægger sig tæt op ad en maler som Peter Bonde. Nu er der bare det at Peter Bonde ER maler. Det er Hornsleth ikke. Hornsleth er sådan en æstetik-afkoder. Han indretter sig efter behov. Skal der tjenes penge, og det skal der hos os alle, så finder vi en måde at tjene penge på. Alle dagligvarebutikker sælger nu til dags lærreder og maling til egne forsøg. Længere end det er Hornsleth ikke kommet. Det med at intervenere med den såkaldte virkelighed er fuldstændig ripoff af hvad man lavede for over tredive år siden og som Superflex siden har taget op. Hornsleth er ikke kunstner. Hornsleth er blot en wannabe provokatør. Han bruger samme trick som Galschiøt, der også er højt skattet af de med penge, nemlig ved at fortælle det alle ved - Den hvide mand kan købe sig til alt! Og det gør han på bekostning af fatiige mennesker. Det er ZOO og ulækkert. Jeg synes vores politiske ven skulle gøre noget ved tingene, gå ind i politik fx. Faktisk mangler vi i det her land politikere, der gør noget.
Jeg er så fandens træt af alt alle skal lave kunst, jeg er så fandens træt af alt alt kan kanaliseres ind i formen kunst. Lad dog kunst beholde noget af sin magi. Kom ud af vagten, Hornsleth og gør noget.
Hentet fra min egen lille blog, men jo egentlig relevant nok her:
For at gøre det kort, synes jeg slet og ret ikke, at Hornsleths projekt er interessant, fordi Hornsleth i sig selv ikke er interessant. Jeg synes han har en smuk pointe, jeg var stor fan af den rå natur, der gemte sig i hans billeder, til Jokerens omslag i solodebuten "Alpha Han" - men når det er sagt, synes jeg, at hans kunst er præget af en narcissisme, som tager toppen af poppen, og gør den pop, det skal vise, skinger som en gammel gårdsanger.
For problemet med Hornsleth er, at tankerne er flotte nok. Narcissismen er jo i sig selv en pointe. Handelsbalancen mellem vesten og ulandene er en pointe. Den er bare dum, fordi den er så billig, så tyndslidt. Der er ikke meget at grave i, at synes om, ikke fordi man skal synes om det, men fordi det skal graves frem, grunden til at man skal synes om noget, synes jeg, og når man ikke kan grave, er det svært at synes om noget.
Hornsleth er kort sagt, bare for politisk, på en retro måde, der knytter ham til noget, som ikke er noget, eller noget overhovedet, værd. De pointer Hornsleth fremføre, skaber mere PR, end mening, og det er vel meninger han vil sælge os? De ting, der kommer for dagen, skulle hellere være fremført, i samarbejde med en interesse organisation. En interesse organisation, som ikke reklamere for narcissisme og selvfed vest-europæisk kultur, som han selv gør.
At han så giver nogen udslæt, gider jeg slet ikke. Men noget andet er så litteraturen, og kunstens rolle, som institutioner, traditioner, og begrebsapparater, i den her forbindelse. For det, jeg synes der knytter det sammen, er deres fælles grobund i nødvendighed. Og det er måske her, Hornsleth sejrer, for jeg synes, ligesom jeg synes om den globale opvarmnings rolle i verdenen, at det beror på noget, som er fæstnet i den politiske nødvendighed.
Men den politiske nødvendighed i et kunstværk, er ikke nødvendigvis, af en kunstnerisk.
13 kommentarer:
Er det bare mig, der er helt galt afmarcheret, men er sammenblandingen af sult og kunstprojekt ikke, ja, USMAGELIG?
(og, WOW, den gamle traver, provokationen som parameter: politianmeldelser som summende 13-taller...)
Helt enig. Han er usmagelig - og det er det bedste man kan sige om ham. Problemet er at man på en måde løber hans ærinde når man ikke kan lide ham (eller... ikke kan lide hans kunst).
Jeg forstår ikke hvorfor det er usmageligt? Det er i mine øjne en ekstrem enkel måde at vise vestens dobbeltmoral og misbrug af den fattige verden.
Det er klart, hvis man ser på projektet som værende morsomt eller lignende, at det så bliver usmageligt. Men det gør man jo ikke nødvendigvis. Det er jo netop fordi det er usmageligt at det sætter nogle vigtige emner til debat.
Jeg synes det er en god måde at gøre opmærksom på en fattigdom, som er total og som er usigtsløs og som på ingen måde har med retfærdighed at gøre.
Er det ikke mere usmageligt at lave kønne billeder af sultene børn for at få medlemmer til sin red barnet organisation?
Er det ikke mere usmageligt at give bistandshjælp, men samtidig kræve fordelagtige handelsaftaler, samtidig med at ens eget marked er lukket for de lande man giver bistand?
Jeg ved ikke om jeg er helt galt marcherende hér.
Men jeg mener det er en forenkling at gøre det til et spørgsmål om provokation, for projektet handler jo rent faktisk om noget. Og er ikke bare en selvoptaget kunstner som har fundet på en joke. (det kan måske godt være at det er en selvoptaget kunstner der har fundet på en joke, men ikke desto mindre er det en joke der er så ond og rammer lige præcis dér den skal ramme, hvis det er de vestlige samfunds dobbeltmoral der skal rammes).
Helt ærligt, er det ikke også usmageligt at folk har sponsorbørn, som de giver et fast beløb til om måneden for at få en tegning tilsendt og billeder af det barn de støtter? (at de samtidig selvfølgelig hjælper barnet til en bedre fremtid er jo meget godt, men det er jo dybest set symptom behandling, og ikke behandling af dét der er den direkte grund til at det givne barn er havnet i den situation det er.)
apropos afrika: http://politiken.dk/udland/article195016.ece
Ligger der ikke i HORNSLETH-brandingen (brændemærkningen) af de indfødte en hån? – du får en ged, jeg får publicity.
(og jo, jo, der er masser af dobbeltmoral over det hele, men det kvalificerer ikke nødvendigvis projektet)
Nej, det tror jeg ikke nødvendigvis der gør. Eller jo, det er måske lige præcis en hån der ligger i "du får en ged, jeg tjener en masse penge på at brande mig selv". Men samtidig ligger der også en reel og (synes jeg) positiv politisk gerning bag, som handler om at pege på den usmagelighed vi alle er en del af, når vi i kraft af at være rige og fra vesten udnytter den tredje verden på den ene eller anden måde (med toldmurer, landbrugsstøtte, turisme, billig arbejdskraft osv).
Men ja, det er en kompleks størrelse, og jeg ville egentlig bare pege på at der ikke nødvendigvis ligger en usmagelig og ond selvpromovering i Hornsleth-projektet.
Jeg tænker ofte - i alle mulige andre forbindelser - at: jamen, det er jo ikke fordi vi ikke ved det. At trafficking eksisterer i Danmark, at kvinder tjener mindre end mænd, bliver fattigere pensionister, at der er visse dobble standards der gør sig gældende for fx USA's vedkommende, når de ikke vil ratificere en international krigsforbryderdomstol, når de selv indsætter de regimer de senere, når de ikke længere gør hvad de får besked på, betegner som TERRORISTER osv. osv.; sædvanligvis er jeg faktisk en stor modstander af denne gøren nyheden, det nye, det at det har vi ikke hørt før, ikke på den måde, til et kvalitetsparameter i sig selv;men med Hornsleth; bliver vi klogere på noget, forstår vi noget, os selv fx, bedre eller anderledes end før, eller får vi bare det at vide vi allerede ved eller hvad? Jeg er ikke nær så retorisk her, som jeg selv synes jeg lyder!
Jeg synes at han åbner op for noget, man normalt ikke taler om. Jeg var i byen i går og i min fuldskab tog jeg en cykeltaxa (i mangel af bedre) og så begyndte jeg ellers at tale om Hornsleth projektet med ham. Så vidt jeg forstod (alkohol mængde og den følgende uklarhed i hukommelsen...) så mente han i hvert fald at det var et vigtigt projekt.
Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om jeg skal rammes af den foragt, og den dårlige smag i munden jeg umiddelbart får, når jeg tænker på et menneske for en ged, for jeg er i tvivl om det er fordi det i virkeligheden er et ekstremt vigtigt projekt.
Jeg talte også med en anden i løbet af aftenen, og han mente det var et åndssvagt projekt, fordi Hornsleth ikke fatter en skid. Men spørgsmålet er om det gør nogen forskel. At han ikke har hjertet med i et så grusomt projekt. Jeg mener, så snakker vi da virkelig en vestlig arrogance, som har al grund til at blive belyst. Fordi den findes, og fordi vi i mange tilfælde glemmer at den findes i ly af de penge vi giver til røde kors, amnesty, unicef osv.
"Bang, bang"
Jeg har det med netop den slags politiske kunst, at jeg bare ikke længere orker at få noget at vide som jeg udmærket ved. Lille DK er efterhånden fyldt til randen af kunstnere, med provokation som værk og med en fuldstændig aflæselig dagsorden. Man kunne også nævne Galschiøt for den sags skyld. Det er ikke engang en usmageligt. Det er egner sig lige lukt til lokalpolitik. Der er sikker nogle gamle venstrefløjskammerater der er med på den. Jeg sidder og tænker på at forudsigeligheden er fuldstændig den samme som når Louise Frevert og Pia K m.fl. åbner munden.
- Svend-A
Jeg tænker på, at de involverede landsbyboere egentlig kommer til at minde om slaver efter, at de er blevet frigivet: efternavn fra den tidligere herremand, og ejerskab til ganske lidt. Hmm ... De har så lige sprunget slavetilværelsen under Hornsleth over og er sprunget direkte til den efterfølgende fase. Kunne man forestille sig at nødhjælp blev sponsoreret ved hjælp af reklameplads på indfødte? Man kunne skrive "Made possible by Denmark" på dem eller "Germany - because every life counts" ... altså bruge branding (brændemærkning) til at brande vestlige lande som godgørende. Alternativt kunne man måske bare få dem til at gå med nogle trøjer med et logo, have store DENMARK-reklamer på deres huse, etc.
Så vidt jeg ved er Hornsleth boligspekulant - hæng mig ikke op på påstanden - men hvis det er sandt, er dette forhold så også en del af hans kunstneriske virke?
Manden er ikke uintelligent, men som kunstner er han vel vor tids Hans Henrik Lerfeldt, hænger der på væggene hos nyrige mennesker, som gyser lidt over de "punkæstetiske" grimme malerier.
Hornsleth er jo fuldstændig uoriginal.
Det med at male punket er han kommet 25-30 for sent til. Han lægger sig tæt op ad en maler som Peter Bonde. Nu er der bare det at Peter Bonde ER maler. Det er Hornsleth ikke. Hornsleth er sådan en æstetik-afkoder. Han indretter sig efter behov. Skal der tjenes penge, og det skal der hos os alle, så finder vi en måde at tjene penge på. Alle dagligvarebutikker sælger nu til dags lærreder og maling til egne forsøg. Længere end det er Hornsleth ikke kommet.
Det med at intervenere med den såkaldte virkelighed er fuldstændig ripoff af hvad man lavede for over tredive år siden og som Superflex siden har taget op.
Hornsleth er ikke kunstner. Hornsleth er blot en wannabe provokatør. Han bruger samme trick som Galschiøt, der også er højt skattet af de med penge, nemlig ved at fortælle det alle ved - Den hvide mand kan købe sig til alt! Og det gør han på bekostning af fatiige mennesker. Det er ZOO og ulækkert. Jeg synes vores politiske ven skulle gøre noget ved tingene, gå ind i politik fx. Faktisk mangler vi i det her land politikere, der gør noget.
Jeg er så fandens træt af alt alle skal lave kunst, jeg er så fandens træt af alt alt kan kanaliseres ind i formen kunst. Lad dog kunst beholde noget af sin magi. Kom ud af vagten, Hornsleth og gør noget.
- Svend-a
Hentet fra min egen lille blog, men jo egentlig relevant nok her:
For at gøre det kort, synes jeg slet og ret ikke, at Hornsleths projekt er interessant, fordi Hornsleth i sig selv ikke er interessant. Jeg synes han har en smuk pointe, jeg var stor fan af den rå natur, der gemte sig i hans billeder, til Jokerens omslag i solodebuten "Alpha Han" - men når det er sagt, synes jeg, at hans kunst er præget af en narcissisme, som tager toppen af poppen, og gør den pop, det skal vise, skinger som en gammel gårdsanger.
For problemet med Hornsleth er, at tankerne er flotte nok. Narcissismen er jo i sig selv en pointe. Handelsbalancen mellem vesten og ulandene er en pointe. Den er bare dum, fordi den er så billig, så tyndslidt. Der er ikke meget at grave i, at synes om, ikke fordi man skal synes om det, men fordi det skal graves frem, grunden til at man skal synes om noget, synes jeg, og når man ikke kan grave, er det svært at synes om noget.
Hornsleth er kort sagt, bare for politisk, på en retro måde, der knytter ham til noget, som ikke er noget, eller noget overhovedet, værd. De pointer Hornsleth fremføre, skaber mere PR, end mening, og det er vel meninger han vil sælge os? De ting, der kommer for dagen, skulle hellere være fremført, i samarbejde med en interesse organisation. En interesse organisation, som ikke reklamere for narcissisme og selvfed vest-europæisk kultur, som han selv gør.
At han så giver nogen udslæt, gider jeg slet ikke. Men noget andet er så litteraturen, og kunstens rolle, som institutioner, traditioner, og begrebsapparater, i den her forbindelse. For det, jeg synes der knytter det sammen, er deres fælles grobund i nødvendighed. Og det er måske her, Hornsleth sejrer, for jeg synes, ligesom jeg synes om den globale opvarmnings rolle i verdenen, at det beror på noget, som er fæstnet i den politiske nødvendighed.
Men den politiske nødvendighed i et kunstværk, er ikke nødvendigvis, af en kunstnerisk.
Send en kommentar