Peter Laugesen på Promenaden

Digterne optræder måske for tit som klovner og for penge på steder, hvor enhver idiot kan sige sig selv, at interessen for digte er lille eller fraværende. I et samfund baseret på underholdende profit og profitabel underholdning er det indlysende, at sådan må det være. Hvis man, som situationisterne i sin tid eller Michael Strunge i sin, bare for at nævne enkelte efterkommere af Dada, forestiller sig, at poesien kunne være en ting, der brækker mure ned mellem et sådant samfunds gensidigt hinanden udelukkende små triste legepladser, må det være digterne selv, der bestemmer, hvor og hvordan sådan murbrækning skal foregå, og ikke mere eller mindre tilfældige arrangører af klovneri i pauserne mellem ingenting og ingenting.

- kontekst her.