STANDART 25 år

Der er for nylig udkommet et nyt dobbeltnummer af litteraturtidsskriftet Standart; det er et jubilæumsnummer, tidsskriftet fylder nemlig 25 år i år (ligesom Forfatterskolen). Det er, synes jeg, et rigtig godt nummer, rigtig veloplagt og med mange gode artikler, anmeldelser og bidragsydere.

Thomas Hvid Kromann og jeg selv har også bidraget til nummeret, med en artikel om Den litterære blog som fænomen. Som teaser lægger jeg første side ud her nedenfor, i håb om at gøre nogle interesserede nok til selv at finde frem til Standart og læse resten der:

Den litterære blog En af de væsentligste ændringer i samfundets kommunikation de sidste 25 år har utvivlsomt været internettets massive udbredelse, og med det, de internetbaserede nyskabelser i form af hjemmesider, e-mails, sociale medier, digital signatur osv., hvis udvikling igen hænger sammen med stadig hurtigere og billigere mobilteknologi. Heller ikke det litterære liv er længere det samme. Som den amerikanske digter og litterat Charles Bernstein skriver, er litteraturen aldrig uanfægtet af sine institutioner. "En ny litteratur har brug for nye institutioner, og disse institutioner er lige så meget en del af dens æstetik som de litterære værker, den fletter ind i samfundets struktur." (Bernstein 2009: 35). Når samfundet ændrer sig, ændrer litteraturen sig også. Men hvor meget har egentlig forandret sig inden for den litterære institution med alle dens underinstitutioner – dette komplekse netværk; hvor meget af produktionen, distributionen og receptionen er gået online, og hvilke betydninger har det og kan det have for det litterære økosystem, såvel som for litteraturen selv? Det er stadig åbne spørgsmål.
 På den ene side kan man observere at litteraturen og læsningen antager nye former, hvor digitale formater vinder frem igennem anvendelsen af e-readers, tablets med mere, og via fremkomsten af nye former som digital litteratur, apps, sms-romaner og –digte. På den anden side holder Gutenbergs læsemaskine endnu stand og ”litteratur” er stadig i høj grad synonymt med den papirbaserede bog (for eksempel skabte det en del postyr blandt kritikerne, da Lindhardt og Ringhof udelukkende udgav Peter Poulsens digtsamling Rulleteksterne som e-bog og print-on-demand i 2010. Informations Erik Skyum-Nielsen (2012) kaldte det for ”en art udsøgt fornærmelse”, og Weekendavisens Lars Bukdahl (2010) kaldte det en ”svinestreg” og en ”lumpenhed”).
 På den ene side er der en heftig aktivitet på internettet, også i det litterære felt, hvor nye former som hjemmesider, nettidsskrifter, åbne arkiver og litterære blogs florerer. Ligesom udvekslingen af litteratur og diskussionen af den også finder sted decentralt i bredere anlagte sociale medier som Facebook og Twitter. På den anden side er de traditionelle massemedier endnu dagsordensættende og en bogs kommercielle succes kan være betinget af en synergieffekt mellem dagblade, radio og tv (medregnet deres internetbaserede inkarnationer).
 I denne artikel vil vi se nærmere på den del af den litterære offentlighed der udspiller sig på og omkring den litterære blog. Den litterære blog definerer vi som den blog, hvor genstandsfeltet er litteraturen, dvs. tekster om litteratur eller tekster, der er litteratur, eller begge dele. 

(...)