(...) Hvad der skete i Norge var politisk vold af den mest uhyggelige slags. Men handlingen var altså politisk motiveret. I dét er jeg enig med Peter Kemp, der har advaret mod at betragte handlingen som et udslag af privat ”sindssyge”. For det er fremmedhadets og fremmedangstens virkelighed nu og her vi som intellektuelle først og fremmest må forholde os analytisk og kritisk til. Og den analyse tror jeg ikke det er fornuftigt at basere på arkæologiske udgravninger af afdøde diktatorers ødipale psykopatologi eller sammenkædninger mellem afstumpet vold, fraværende fædre og labile mødre.
Hvordan opretholder vi den mellemmenneskelige solidaritet? Hvordan skaber vi nye solidariske fælleskaber, der ikke har griskheden og egoismen som fundament.
Det er dét vi skal tale om.

- Elisabeth Friis om Karl Ove Knausgårds analyse af Breivik på Promenaden.