lørdag, januar 22, 2011
Tillykke til Den Blå (røde) Port
DEN BLÅ PORT 1985-2010
25 år er gået siden ideen til Den Blå Port blev undfanget af Søren Ulrik Thomsen og Erik Skyum- Nielsen. Efter sigende på en bodega i det indre København. De ønskede at etablere en platform for et nyt forhold mellem digtning og kritik som hver især selvstændige og selvgyldige erkendelsesformer. En anden og nok så vigtig del af ambitionen med det nye tidsskrift var at skabe et rum, hvori tiden kunne komme til udtryk.
Født over en øl i tågerne fra cigaretrøg tilsat blålig firserbelysning. Det kunne lyde som starten på en kummerlig tilværelse, men barnet viste sig overraskende levedygtigt. Den Blå Port har skiftet forlag og redaktører. Udgangspunktet er dog aldrig blevet helt ladt ude af syne.
I anledning af jubilæet har den nuværende redaktion indbudt de forfattere og kritikere der siden begyndelsen i 1985 har redigeret tidsskriftet, til at bidrage med tekster der afspejler hvad de beskæftiger sig med lige nu. Det aktuelle jubilæumsnummer rummer således en række af de stemmer, der gennem et kvart århundrede har bestyret og præget porten og fortæller dermed også et levende stykke litteraturhistorie.
På kanten af temaet præsenteres digte af dansk poesis grand old man, Jørgen Sonne, der i 2010 har kunnet fejre sit 60 års forfatterjubilæum, foruden en ny tekst af Mikkel Thykier, der gennem årene løbende har bidraget til porten med sine særegne skrifter i grænselandet mellem litteratur og kritik.
BIDRAGYDERE:
Erik Skyum-Nielsen, Pia Juul, Marianne Stidsen,
Solvej Balle, Jeppe Brixvold, Janus Kodal, Peter Adolphsen, Lars Frost, Nikolaj Zeuthen, Gitte Broeng, Jørgen Sonne, Mikkel Thykier
REDAKTION:
Gitte Broeng, Torben Jelsbak, Mathilde Walter Clark
FAKTA OM TIDSSKRIFTET
Titel: Den Blå Port 86 Jubilæumsnummer
Forlag: Forlaget Vandkunsten
ISBN: 978-87-7695-1724-0
ISSN: 9788776951740
Omfang: 112 s.
Pris: 120 kr.
Netop udkommet
Nummeret kan købes via hjemmesiden: forlagetvandkunsten.dk
Abonnement (4 numre) koster 360 kr. inklusiv porto i Danmark og kan tegnes via forlagetvandkunsten.dk eller pr. mail: denblaaport@gmail.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006...
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
1 kommentar:
Anmeldelse i Information.
Send en kommentar