fredag, september 24, 2010
Et par ord fra vores sponsorer:
MANIFESTER OG NORSK (SELV)KRITIK I STANDART NR. 3/2010
Siden sommeren 2009 har vi på STANDART forsøgt at sætte en ny dagsorden i den hjemlige litteraturoffentlighed. Redaktionelt skyldes det, at dagbladenes litterære tillæg igennem længere tid har været under en kraftig og omkalfatrende forandring, hvor grundlæggende kommercielle hensyn (og ikke grundlæggende litterære) får lov at spille en stadig større og større rolle. I den hjemlige litteraturoffentlighed anno 2010 eksisterer der således to offentligheder, hvor den ene består (i og) af tidsskrifter, litterære blogs og diverse ’mindre’ aktører, og den anden af dagbladenes væsensforskelligt og langt mere konserverende bogtillæg, og STANDART tilhører (selvsagt) førstnævnte.
Hvorvidt vi redaktionelt har løst vores (selv)påtvungne opgave glimrende, godt eller bare ganske middelmådigt, lader vi – naturligvis - andre om at bedømme, og af den samme årsag har vi bedt redaktør Audun Lindholm, fra norske Vagant, om at nærlæse samtlige numre af STANDART siden relanceringen i sommeren 2009. I forlængelse deraf er det dog (og overhovedet) ikke den eneste grundige smagsdom, der råt for usødet bliver givet videre i STANDART nr. 3, da Informations Kamilla Löfström også har kigget kritisk på den nyfigne bølge af diverse småtryk, der er kommet fra mindre forlag som Edition After Hand, Basilisk, Arena og Fingerprint.
Derudover er vores faste temadel, Stand In, i denne omgang viet til det 20. århundrede, dets avantgarder og ditto manifester. Redaktionelt har vi således bedt kunsthistoriker Mikkel Bolt om at gå en tur i arkiverne og kuratere et lige dele nuanceret og frenetisk udvalg af mellem- og efterkrigstidens avantgardistiske manifester. Heri forkaster futurismens grundlægger, F. T. Marinetti, bl.a. Historien og det klassiske Italien, alt imens den mere upåagtede (og franske) lettrist, Gabriel Pomerand, gør op med Litteraturen, og sidst, men ikke mindst giver dadaismens Raoul Hausmann 1920’ernes tyske Weimar-republik (endda) meget klar besked.
Afslutningsvis fastholder vi også vores fokus og selvbestaltede monopol på tidsskriftsanmeldelsen herhjemme, der denne gang er bestyret af forfatter Tomas Thøfner, og derudover overhaler litterat Dag Heede Lise Busk-Jensens (feministiske) hovedværk, »Romantikkens forfatterinder«, venstre om og det via regelret queer-teori. Så vidt bidragyderne og deres bidrag, og herfra er der derfor kun tilbage at manifestere:
Op med tidsskrifter, ned med bogtillæg og velkommen til STANDART nr. 3, 2010!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006...
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar