Værket præsenteres i bind 1 som henvendt til "den interesserede læser", en næsten mytologisk skikkelse, mange litterater og forlæggere håber og ønsker findes "derude", ikke mindst fordi det er i hendes/hans skikkelse, forskning og formidling kan forenes. Med ideen om den interesserede læser forsøger fagbogsforfattere og forskere at gøre deres viden og forskning begribelig for et publikum, der går op i emnet og gerne vil følge med. "Den interesserede læser" går formodentlig til litteraturarrangementer på biblioteket, på Bogmesse og på Folkeuniversitetet og er sikkert også en stolt bærer af sit grå guld. Bøger til "den interesserede læser" formodes også at kunne bruges af fagfolk inden for andre områder end det litterære og i en vis udstrækning i gymnasiet, i alt fald af ihærdige dansklærere. Bøger, der henvender sig til den interesserede læser, har sikret historiske analyser af Dybbøl, verdenskrigene og Caroline Mathilde udbredelse, så hvorfor ikke også litteraturhistoriske fremstillinger som den foreliggende? Man kan fromt håbe noget sådant; men det er faktisk meget længe siden, at genren "dansk litteraturhistorie" solgte sig selv på navnet. I dag skræmmer en sådan titel flere væk, end den tiltrækker. Derfor kunne det være en god idé at vende figuren om og arbejde med det formål at vække interesse for dansk litteratur hos en bred læserkreds.

- Anne-Marie Mai i sin vældig gode anmeldelse af May Schack og Klaus P. Mortensens (red.) Dansk litteraturs historie, bind 1-5, Gyldendal (2006-2009) - hele anmeldelsen kan man læse i Kritik #195 (2010).