Jeg er ankommet til Rom; blev helt euforisk da jeg så grønt græs stritte op mellem sporene på Termini, her dufter af forår, i Danmark, da jeg tog afsted, sneede det, flyet skulle have skrabet is af vingerne inden vi kunne lette. På vej til lufthavnen hørte jeg Skønlitteratur på P1, et fint program, egentlig, men mand hvor blev jeg træt og irriteret da Klaus Rothstein og Nanna Mogensen så sig nødsaget til at skulle rakke ned på et spøgelse af en skriftorienteret navlepillende forfatterskolelitteratur for at kunne sige at de syntes at Hanne Vibeke Holsts dramadebut Moskva var et godt stykke. I dag begyndte retssagen mod Radovan Karadzic i Haag; ikke overraskende erklærer han sig uskyldig. I går aftes fik jeg endelig læst det store interview med Erik Stinus som Christian Graugaard lavede i Politiken i sommer. Stinus var døende og blev interviewet på sit plejehjem i Emdrup. Det gjorde mig trist at læse, selvom han virkede så ... stærk og modig i det interview. Jeg kan ikke finde et link på Politikens sider, ellers havde jeg vist jer hvor I kunne læse det selv. Jeg læste op sammen med Erik Stinus (og mange andre) på Sarajevos internationale poesifestival for et par år siden; han forekommer mig at være et af de elskeligste mennesker jeg har mødt. Jeg skal meget snart i seng, vil lige se hvad de andre laver lige nu, hvad laver de så - Sigurd Buch Kristensen (er det ikke?) laver en lampe; Lars Bukdahl går til møder (og skal snart til Kina; work or pleasure, Lars?); den 11. marts laver Pablo Llambias, Tue Andersen Nexø og Lars Frost noget spændende på Møstings Hus på Frederiksberg. Der var jeg forbi i morges efter at have afleveret børnene i børnehave. Apropos Sarajevo og Llambias - man kan høre mere om begge i den seneste udgave af Den 2 Radio. Hvad mere? Måske kunne jeg undre mig mere højlydt over at Gertrude Steins debut Three Lives fra 1909 stadig ikke er udkommet på dansk, selvom, tænker jeg, den da endda må have en slags kommercielt potentiale; tre kvinder, tre liv, kærlighed, klogskab, med- og mest modgang, jo, den synes jeg man skulle oversætte og udgive. Måske kunne jeg linke til en oplæsning af Charles Bernstein; han læser to digte han også læste da han for nylig var på besøg på Forfatterskolen i København, begge skrevet til hans datter Emma. Måske jeg bare skulle gå i seng.