På fredag på fredag på fredag

Bogudsalg her.

Tillykke til Chresten Forsom!

New literary magazines

Et ømt og meget smukt pust

Bag på det lille hæfte med grundplan over og introduktion til The Wallace Collection i London, hvor jeg var i weekenden, har jeg med en frygtelig håndskrift skrevet:

J-B Greuze (1725-1805).
Disse unge damer med våde læber, åbne munde, himmelvendte øjne og blottede bryster - det er ikke svært at se hvor den moderne billedpornografi har hentet sin ikonografi fra.

Kritikerprisen og George Brandes-Prisen 2009

Pressemeddelelse:

Kritikerprisen 2009 til Eske K. Mathiesen og Georg Brandes-Prisen til Erik A. Nielsen

Både Kritikerprisen og Georg Brandes-Prisen er på 60.000 kr.

Kritikerprisen for 2009 tildeles Eske K. Mathiesen (f. 1944, debut 1976) for hans digtkreds Bonjour monsieur Satie. Bogen tager udgangspunkt i, hvad der sådan i almindelighed vides om den uforlignelige og kapriciøse dada-komponist Erik-Satie (1866-1925). Hvor vores viden ikke slår til, digter Eske K. Mathiesen frejdigt videre på den i form af små situationer og dialoger, som udmærker sig ved smittende humor, smægtende sødme, legende lethed. Værket er ganske i sin genstands, komponistens, ånd, og det er samtidig en massivt fuldgyldig manifestation af det lysende talent, der gennem mere end 30 år har gjort digteren til en af Danmarks fineste, mest originale poeter

Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Merete Pryds Helle for romanen Hej menneske, og Mette Moestrup for roman-kollagen Jævnet med jorden.

Georg Brandes-Prisen for 2009 tildeles dr. phil., professor i dansk litteratur, Erik A. Nielsen for hans værk Kristendommens retorik. Den kristne digtnings billedformer. Georg Brandes-Prisudvalget, der i år udgøres af Bo Hakon Jørgensen, Anders Juhl Rasmussen og Erik Skyum Nielsen begrunder valget således: Værket fremstiller på højt internationalt niveau og med et imponerende historisk overblik den kristne kunsts, men især litteraturens, særlige billedsprog og den dermed forbundne fortolkningslære. Under inddragelse af en omfattende videnskabelig litteratur og et kæmpemæssigt materiale fra såvel digtning som billedkunst åbner bogen i kraft af sikker faglig formidling veje tilbage til en nu næsten glemt tradition og dermed perspektiver fremad mod ny forståelse af såvel ældre som nutidig litteratur.

Prisuddelingen foregår onsdag den 24. februar 2010 kl. 16 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.

Alle er velkomne

Sidste år modtog lyrikeren Klaus Høeck Kritikerprisen for digtsamlingen Palimpsest, mens journalist, og redaktør Rune Lykkeberg modtog Georg Brandes-Prisen for værket Kampen om sandhederne. Om det kulturelle borgerskabs storhed og fald.

Venlig hilsen

Mai Misfeldt

Oldermand for Litteraturkritikernes Lav.

100 år og 11 måneder efter at Fillippo Tommaso Marinettis første futuristiske manifest blev trykt på forsiden af den franske avis Le Figaro den 20. februar 1909, gør danske Information gestussen efter. Ni danske forfattere har avisen bedt om at skrive et litterært manifest for et nyt årti. De ni manifester findes her og her findes en indledende oversigtsartikel. Også jeg har bidraget med en tekst der oprindeligt hed Kotka-manifestet, det er i avisen blevet til Vi ønsker os litterære fejder. Det første futuristiske manifest blev heller ikke navngivet af Marinetti selv. Det introducerede og skabte grundlaget for den futuristiske bevægelses, for dens teori og praksis.(1) Som med mange nybrud går Marinettis projekt ud på at skabe en kunst, et liv, en form der er på højde med sin samtid. Allerede i 1908, efter at have grundlagt og i flere år arbejdet på det italienske poesitidsskrift Poesia, går det op for Marinetti at ”[the] articles, poems and polemics were no longer adequate. It was necessary to change methods completely, to go out into the streets, to launch assults from theatres and to introduce the fisticuff into the artistic battle.” (2) For at introducere slagsmålet og nævekampen i den kunstneriske kamp satte Marinetti sig for at genbruge og revitalisere et våben der allerede havde vist sit værd som politisk propagandainstrument: manifestet. Det futuristiske manifest er inspireret af og skriver sig ind i en revolutionær tradition: Karl Marx og Friedrich Engels’ kommunistiske manifest (1848), Charles Baudelaires ”Les Fleur du mal” (1857) og Arthur Rimbauds ”Une Saison L’enfer” (1873). (3) Det er altså en del af baggrunden for teksterne i dagens Information.


Noter
1. Se blandt andet Marianne W. Martin: ’The First Manifesto and the Futurist Aesthetic’ in Futurist Art and Theory 1909-1915, Hacker Art Books (1978);38.

2. Fra ’Guerra sola igiene del mondo’ (1915), her citeret via Martin;43.

3. Martin; 39-40 og Stephen Bury (red.): Breaking the rules, The British Library (2007);18.

For øjeblikket har vi det herligt...

Alle os på Facebook har i de sidste par dage kunne byde ind i en diskussion som Torben Sangild begyndte med statuslinjen: "Torben Sangild Undrer sig over hvorfor Günther egentlig bliver kaldt for Otto i C.V. Jørgensenss Costa del Sol-sang (ud over at det rimer på motto)." Lige nu er der 34 kommentarer, der bliver læst igennem, kollektivt, diskuteret. Det minder om en tekstlæsningsworkshopform jeg kender andre steder fra; måske man faktisk kan bruge Facebook til noget? Ikke mindst den korte form er god at læse og diskutere i, viser det sig her. Synes altså jeg.

Villa Salò i København

FRIA SEMINARIET I LITTERÄR KRITIK

inbjuder till panelsamtal

Rasmus Fleischer, Magnus Florin och

Helena Granström samtalar

under rubriken ”Vad vet kroppen?”

Rasmus Fleischer är skribent och forskare i samtidshistoria, och bloggar regelbundet om filosofi, nätpolitik och kulturteori. Hans uppmärksammade bok Det postdigitala manifestet från förra året behandlar musikupplevelsens villkor sedan digitaliseringens etablerats.

Magnus Florin är författare och dramaturg. Åren 2000–2006 var han chef för Radioteatern och är nu chefsdramaturg vid Dramaten. Hans nya bok Ränderna utkommer i mars.

Helena Granström är författare, kulturskribent och fil. lic i matematisk fysik. Hennes essä Alltings mått från 2008 behandlar relationen språk-kropp. Hennes nya bok, versromanen Osäkerhetsrelationen, har nyss utkommit.

Lördagen den 23/1 kl. 19.00. Fri entré

Konsthögskolan, Skeppsholmen

Lokal: Hus 28

Adress: Holmamiralens torg 8

HJÄRTLIGT VÄLKOMNA!

För mer info kleos@comhem.com eller magnusw_o@hotmail.com

For mig er det smukke at man læser selv. Her interviewes Pia Juul. Og her går det hedt til; Stefan Kjerkegaards anmeldelser bliver diskuteret. Endelig er det første nummer (nummer 0) af tidsskriftet Morgenrøde blevet publiceret - her - mange spændende ting. Blandt andet er anmeldelserne konsekvent dobbeltanmeldelser. Her er der links til både den tyske og italienske litteratur - her er der fortsat suspense (stem selv i kommentarfeltet) - her bør alle danske og amerikanske forfattere kigge - og de få af jer der stadig ikke har læst Anna Hallbergs En förlorare slår tilbake fra Dagens Nyheter, bør virkelig gøre det. Det kan jo ikke være Lars Norén det hele.

Det her ser bare så utroligt LOVENDE ud.

das leben der anderen

(...)
Når man er vågen kommer man ofte
uforvarende hen i nærheden af et sted,
hvor de sidste stumper af en drøm flagrer bort.
(...)

- Peter Nielsen fra Livet foreslår (2003).

Jeg følger med i de sygeste ting!

Hvis skriften standser har den ikke været her

Konstantskrift

Søndag den 17. januar skrives digte fra klokken 14:00 og 12 timer frem. Vi håber du sætter kryds i kalenderen. Læs med og kommenter hvad du synes.

Montanas Litteraturpris 2009 går til Lars Skinnebach, tillykke!

En flot butik

Literaturport

Dette var hvad som venter

Nyt nummer af Ratatosk - Tema: norsk samtidslyrikk 2000-2009 og Sentura er blevet opdateret med nye litteraturanmeldelser.

Kritikerprisen 2009

Æren og de 60.000 kulturministerielle kr. tilfalder forfatteren til et dansk skønlitterært værk, som er udkommet siden sidste uddeling og som ved sin litterære kvalitet gør sig fortjent til større offentlig opmærksomhed, evt. som led i hele forfatterskabet.

Bestyrelsen indstiller tre forfatternavne og bogtitler og offentliggør denne nominering, hvorefter afgørelsen findes efter afstemning blandt lavets medlemmer. Det er praksis kun at tildele en forfatter prisen én gang. Kritikerprisen for 2008 gik til Klaus Høeck for digtsamlingen Palimpsest.

For 2009 indstiller vi:

Merete Pryds Helle for romanen Hej Menneske

Eske K. Mathiesen for digtsamlingen Bonjour monsieur Satie

Mette Moestrup for roman-kollagen Jævnet med jorden

Dimitri Golynko!

Harold Bloom er alvorligt syg [via Al Filreis].

Kampen om kroppen. Susanne Christensen anmelder Judith Butler her.

Wow, han har skrevet romanen i søvne! Her er det Jan Kjærstad der anmelder anmelderne - og Karl Ove Knausgård [via Claws].

David Antin on Kathy Acker ovre hos Ron Silliman.

Astronomical Frontiers Blogspot

Hvorfor skal litteraturen støttes økonomisk?

Underlige ting man kan finde på sin computer. Jeg sad og ledte efter noget andet i nogle gamle mapper, da denne artikel af daværende Kulturminister Brian Mikkelsen dukkede op. Den er skrevet i 2002 på opfordring af tidsskriftet Apparatur, som jeg dengang var med til at redigere. Jeg ved ikke om vi nogensinde faktisk bragte artiklen. Her er den ihvertfald i sin fulde længde:

Artikel til Tidsskriftet Apparatur.



Hvorfor skal litteraturen støttes økono-misk?

Af Brian Mikkelsen, kulturminister (K)

Forfatteren Svend Aage Madsen talte engang i Paris om sine bøger. Han blev spurgt, hvor han havde fået sin fabuleringsevne fra. Han svarede med et smil, at den havde han fået ind med modermælken, for i Danmark er det sådan, at alle mødre har mælk i det det ene bryst og H. C. Andersens eventyr i det andet.

Litteraturen er som al anden kunst en nødvendighed for samfundet, en slags modermælk. Ud over at den gør os klogere på os selv, baner den også vej for ny erkendelse af vores omverden. Dertil har litteraturen en evne, som den, måske bortset fra musikken, er ene blandt kunstarterne om at have: Den for-tæller os historierne, men den overlader det samtidig til den enkelte læser at danne sine egne billeder. Uden at være visuel skaber den billeder inden i vores hoveder.

I medierne får vi de færdige billeder serveret. I bøgerne - og musikken - må vi skabe dem selv.

Endelig er litteraturen bærer af det danske sprog. Det er hverdagssproget naturligvis også, men litteraturen udbygger det, trimmer det. I litteraturen finder man altså en bearbejdning af dansk identitet gennem sproget og udvik-lingen af sproget. Det er i vores sprog, at 5 millioner danskere adskiller sig fra andre folk i verden. Det sprog er den gode litteratur med til at opretholde og udvikle.

Hvorfor skal vi så støtte litteraturen? Det skal vi, fordi de frie markedskræfter nok kan afstedkomme mangt og meget, men de garanterer ikke pr. automatik kunstnerisk skabelse og kulturel mangfoldighed. Her må samfundet engang imellem træde til med en hjælpende hånd.

Den kulturpolitik, der er bygget op gennem årene, er båret af tanken om kun-stens nødvendighed for samfundet; at vi har brug for kunstarterne og dermed litteraturen for at komme videre. Derfor er der et litterært udvalg i Statens Kunstfond, som sammen med Litteraturrådet og en række andre litteraturpoli-tiske ordninger kan sikre, at den etablerede litteratur og de unge talenter kan få vækstmuligheder og arbejdsro til at skabe.

Jeg vil også gerne nævne, at den økonomiske udvikling i høj grad er betinget af god kunst. Mange erhvervsfolk har opdaget, at kunst er inspiration for deres virksomheder på mere end én måde. For nu at tage et solidt eksempel: Hvad mon reklamebranchens tekstforfattere ville have gjort uden inspirationen fra gode danske skønlitterære og andre forfattere ?

Der opstår for tiden nye alliancer mellem kunsten og erhvervslivet, men det er ikke derfor, at litteraturen og de andre kunstarter skal støttes.

Det skal de, fordi man bliver klogere af kunst. Som billedkunstneren Bjørn Nørgaard har sagt det: ”Man kan da ikke overlade det til et par specialister med en computer at regne perspektiverne for vores liv ud”.

Selv om kunst langt fra altid er et sandhedsvidne, så gør den os klogere på os selv og hinanden.

Russisk cyberpunk; et mærkeligt sted.

00'ernes bedste danske digte

H-Press R.I.P.

Her og her.

Indkaldelse af ansøgninger

Vi har hermed den glæde at kunne indbyde til en uges arbejdsophold i Hald Hovedgaards smukke bygninger nær Viborg fra den 8. til den 16. maj 2010. Fem danske og fem amerikanske forfattere vil på opholdet blive samlet i et fredeligt miljø, hvor de vil få mulighed for at arbejde uden afbrydelser i en inspirerende atmosfære. De danske forfattere, der bliver udvalgt til at deltage, vil få transport til og fra Hald Hovedgaard, samt kost og logi under deres ophold og et mindre rejsestipendie derudover. Desuden vil hver forfatter få oversat en kort tekstprøve til amerikansk, som den enkelte forfatter frit kan råde over efter opholdet. Pladserne kan søges af forfattere, der har udgivet eller har kontrakt på at udgive mindst en skønlitterær bog, det være sig poesi eller prosa.

Ansøgninger skal være på max én side og indeholde en kort motivation for at deltage i arbejdsopholdet, samt en kort beskrivelse af det projekt, man planlægger at arbejde med under opholdet. Ansøgere bedes vedlægge en bibliografi over udgivelser. Hvis man ønsker det, kan man vedhæfte op til fem siders tekstprøve fra et igangværende arbejde, men det er intet krav.

Ansøgninger sendes til DaNyRetreat@gmail.com senest 15. februar 2010.

Arbejdsopholdet bliver finansieret af et initiativ fra Kunstrådet: DaNY Arts. Målet er at skabe mulighed for, at kunstnere fra Danmark og New York kan skabe nye netværk, udforske processer omkring kunstnerisk samarbejde og have gensidig glæde af hinandens baggrund og erfaring.

Om Hald Hovedgaard:
Hald Hovedgaard er hjemsted for Det danske Center for Forfattere og Oversættere, hvis primære formål er at huse danske forfattere og oversættere, der har brug for kortere eller længere arbejdsophold. Hald Hovedgård er bygget i det 18. århundrede med et haveanlæg i fransk stil. Det ligger 9 kilometer uden for Viborg, en af Danmarks ældste byer, der blev grundlagt af vikinger i det ottende århundrede. De usædvanligt smukke omgivelser omfatter blandt andet Hald Sø, Dollerup Bakker og den gamle Hald Egeskov. Det Danske Center for Forfattere og Oversættere er en selvejende institution, der er støttet økonomisk af staten og Viborg Kommune.

Læs mere om Hald på www.haldhovedgaard.dk.

For yderligere information og spørgsmål, kontakt DaNyRetreat@gmail.com



Med venlige hilsner

Nathaniel Rich
Martin Glaz Serup

(...) For det andet vil alt naturligvis i retrospektiv tage sig ud som kapitaliaffirmativt i den meget generelle forstand, [den amerikanske kunsthistoriker Tom] McDonoug taler om, eftersom det kapitalistiske samfund jo netop forstår at tilpasse sig og inkorporere alle gældende forhold. Følgelig vil alt, hvad der ikke fuldstændig revolutionerer samfundet og afskaffer kapitalen, kunne fremstilles som konformt. Men det er at bytte om på årsag og virkning og fuldstændig annullere enhver form for personlig agens og mentalitetshistorisk ændring: At det moderne samfund f.eks. har brug for kvindernes arbejdskraft i langt højere grad end tidligere, er ikke ensbetydende med, at kvindebevægelsen i 1970erne derfor kan afskrives som en kapitalkonform foreteelse. Det er klart, at kvindebevægelsen for overhovedet at kunne udvikle sig er afhængig af den almindelige samfundsudvikling - herunder uddannelsesreformer og ændringer på arbejdsmarkedet. I den forstand spiller den kapitalistiske udvikling selvfølgelig en afgørende rolle. Det betyder imidlertid ikke, at kvinders frigørelse fra husholdning, underordning under mænd etc. finder sted uden modstand på mangfoldige niveauer af samfundet.

- Tania Ørum i indledningen til hendes monumentale og anbefalelsesværdige bog De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid (2009).

Anna Hallberg slår igen

[via det norske Kritikerlaget]

Tysk Folkeparti?

(...) Han talade rakt in i mig. Sa: 'Jag tror ju på reinkarnation. Jag tror att de judar som beter sig så svinaktigt mot palestinier i Gaza, jag tror att de var SS-officerare i sitt förra liv och att de har återvänt för att lära sig något. Men det vill de inte. De vil inte omvandlas. Därför är de så grymma. De vil vara lika stora som sina brott.' Han pratade rakt in i mig. Jag fick ångest. Jag satt och såg på honom och undrade om inte min blick visade att jag trodde att han var mentalsjuk.

- Lars Norén i dagbøgerne. I det hele taget er der gang i lidt af et Kornkammer-tema med denne Norén og disse dagbøger her og her.

Kultursidornas förflackning och kritikens kris.

Slå på dine strenge

Børnekonkretisme

Fra dagens Weekendavis, hvor denne her historie er anmeldt.

James Wood om Paul Auster

Under tragiske omstændigheder

- Digtet 'Fisches Nachtgesang' af Christian Morgenstern fra Galgenlieder (1905). Her findes en god, kort læsning af digtet.

Det nye tidsskrift Morgenrøde findes på www.morgenrøde.dk - jeg kan ikke få lov til at linke til det på blogger (pga. Ø'et), så man må selv skrive...

Med Lars Norén i sauna

Formiddagskontor

(Et bidrag til denne serie - flere bidrag er velkomne!)

Om Emilio Alvarez

"(...) Våra språk formar tankarna mer än tankarna formar språket. (...) Om våra språk formar våra attityder så formar våra attityder våra språk. I ännu högre grad. (...)

- Lars Norén fra En dramatikers dagbok (2008)