tirsdag, august 19, 2008

Helle Helle blogger sine drømme

Da jeg vågner og går ned i køkkenet kl. 7:35, sidder Pia Juul ved mit bord i en mørkeblå cottoncoat. Hun har fået en kop kaffe af min mand. Hun ser op på mig og siger: Jeg er kommet for at tale om romaner. Hvordan kommer man videre med sådan en størrelse? Jeg svarer: Du aner ikke, hvilken lykke det er, at du sidder her i mit køkken. Mit svar lyder en smule konstrueret, men det gør hendes spørgsmål også.

2 kommentarer:

pew sagde ...

Det er jo forfærdeligt, at man synes, sådan noget er vidunderligt. Men det er vidunderligt.

Jeg elsker trekantsdramaet, som gemmer sig bag spørgsmålets konstruerethed. Men verden er et firkantsdrama, og det glemmer alle, og det er der ikke noget at gøre ved, og nogengange ville jeg ønske, at jeg kunne læse alles drømme, men så tænker jeg mig lidt om, og fortryder.

Hejhej

Peter H. Olesen sagde ...

Dén drøm minder foruroligende meget om en af mine drømme:

Da Helle Helle vågner og går ned i køkkenet kl. 7:35, sidder Pia Juul ved hendes bord i en mørkeblå cottoncoat. Pia Juul har fået en kop kaffe af mig. Hun ser op på Helle Helle og siger: Jeg er kommet for at tale om romaner. Hvordan kommer man videre med sådan en størrelse? Helle Helle svarer: Du aner ikke, hvilken lykke det er, at du sidder her i mit køkken. Hendes svar lyder en smule konstrueret, men det gør Pia Juuls spørgsmål også. Jeg spørger, bare for at sige noget: Er der nogen, som vil ha' mere kaffe?

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK