søndag, marts 23, 2008

Det allerstørste problem er måske, at det faktisk er lykkedes at mistænkeliggøre alt, hvad der lugter af modbilleder og samfundskritik, så der har sneget sig en angst ind for overhovedet at efterspørge dybde, indsigt, klogskab, seriøsitet, dybfølthed. Selv den P2-kritiske Thomas Michelsen, jeg startede med at citere, følte behov for at afslutte sin kommentar med følgende besværgelse: »De færreste ønsker formentlig forne tiders DR-monopol og professorradio tilbage«.

»Professorradio«? Det svarer altså ikke til noget, jeg nogensinde har hørt på P1. Og hvorfor er professor for resten noget indlysende diskvalificerende i en radiosammenhæng? Det er en kolossal undertrykkelse, der ligger i, at værdier som dybde, indsigt, søgen og sjælelighed (sammen med venstreorientering sjovt nok … ) er gået hen og blevet stemplet som så mistænkelige og mindreværdige størrelser, at ingen rigtigt tør stå ved dem længere.

For de behøves jo.

- fra Jette Hansens kronik Løssluppen middagssamtale på DR fra dagens Politiken.

Ingen kommentarer:

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK