Jeg så engang en kineser I Shanghai. Hans ører var så store, at han kunne bruge dem som kappe. Når det regnede, krøb han bare ind under ørerne og havde det så varmt og tørt, som han kunne ønske sig. Ørerne havde det jo derimod ikke videre sjovt. Hvis det var rigtig dårligt vejr, plejede han at tilbyde sine venner og bekendte at søge ly under hans ører. Der sad de så og sang deres hjemlands vemodige sange, mens uvejret drev over. De kunne vældigt godt lide ham på grund af hans ører. Hai Shang hed han. I skulle have set, når Hai Shang løb af sted til sit arbejde om morgenen! Han kom altid farende i sidste øjeblik, for han kunne så godt lide at sove længe, og I kan tro, at det så flot ud, når han kom styrtende med ørerne som to store gule sejl efter sig.

- Astrid Lindgren i Kina Bodenhoffs revision af Anine Ruds oversættelse i Pippi Langstrømpe (opr., 1945)