Og hos Mariann, kan man læse om hvordan man i Norge fra statsligt hold, tager kritikken anderledes alvorligt end man gør i Danmark. Kritikere har længe kunne ansøge om og få rejselegater, nu er der planer om at bruge 400.000 NOK på egentlige arbejdslegater til kritikere.
Læser du med Brian Mikkelsen?
10 kommentarer:
Jeg ved ikke ... er det et mål for os, at STATEN tager vores kritik alvorligt?
Jamen, det er da ikke ANDERKENDELSE jeg efterlyser - det er fløjtende ligegyldigt om STATEN (institutionen) tager kritikken eller kunsten alvorligt, men arbejdstid betyder da alt. Vis mig én moderne, uafhængig eller fri (som det vist hed i gamle dage) dansk intellektuel? Eller en fuldtidskritiker fx (nej, et par stykker...), der ikke også skal undervise på universitetet og stå på hovedet og rundt med sit flyvende cirkus... Et par måneders arbejdstid foræret --- kunne man ikke forstille sig at vi ville se nogle andre artikler, flere bøger og monografier, måske også en anden FORM for kritik i Danmark? Arbejdslegater til aktivt udøvende kunstnere er uvurderlige i forhold til at skabe en smule sammenhængende tid til det egentlige...
Vis mig desuden også, nu vi er i gang, en eller flere danske (dagblads)kritikere, der modtager andet end en symbolsk betaling for deres kritiske arbejde.
Applaus til Serup!
Jeg håber ikke Brian Mikkelsen læser din blog, Serup. Jeg vil ikke læse en blog Brian Mikkelsen læser.
Som det fremgår av artikkelen i Ny Tid, er dette noe Norsk kritikerlag har arbeidet for lenge. Nettopp med tanke på å kunne gi kritikerne større uavhengighet, og for å kunne oppmuntre til fordypning og grundighet, gi mulighet til å arbeide med noe over tid, ikke bare løpe halsende fra uke til uke etter de nyeste utgivelsene.
For øvrig er betalingen kritikere i norske aviser får, også generelt sett ganske symbolsk, og uansett langt under de frilanssatsene som Norsk Journalistlag opererer med.
jeg ved nu heller ikke om det er et MÅL, at staten tager kritikken alvorligt, men, som serup skriver, er anerkendelsen vigtig, ikke mindst hvis der skal opret(tes)-holdes et demokratisk princip - Det handler ikke om konsensus...
Det er vigtigt at se sammenhængene: den moderne stat, kapitalistiske kredsløb, digtere, filosofien osv., osv. ERNÆRER sig DIREKTE af kritik - kritik er selve hånden der kæler eller tæsker: fortælleren OVER objektet - i hvert fald i forhold til markedsprincipper. et fænomen (som om det er dét) som STATSSTØTTET kunst/litteratur eksiterer for mig at se udelukkende på bekostning af kritik. Dér er selvfølgelig en knude i netværket... og for mig at se findes der IKKE noget mere kritikafhængigt medium end litteratur - hvordan de forskellige (institutioner (hvilket det hele er)) skal vurderes i forhold til hinanden ved jeg ikke... gensidighed er nok at efterlyse.
Bonusoplysningen er selvfølgelig, at Erik Skyum-Nielsen, Torben Brostrøm og Niels Barfoed allerede FÅR statsstøtte. De er blevet tildelt det livsvarige som anerkendelse af deres "almenkulturelle forfatterskaber". Selv havde jeg hellere set det gå til Kasper Nefer Olsen.
Det kan være, de skønlitterære forfattere skulle afgive et enkelt af de tre-årige til kritikerne?
her er Dennis.
Var i møte med det finske kritikerlaget i går, de kunne fortelle at man i Finland har ett 3-årig, samt flere 1-årige og halvårige arbeidsstipender for kritikere.
Send en kommentar