torsdag, oktober 18, 2018

Oversætterseminar I, 4. november kl. 13-16

Harald Voetmann
Athena Farrokhzad & Svetlana Cârstean
Peter Laugesen

Oversætterseminar II, 25. november kl. 13-16

Emma Bess, Emeli Bergman & Andreas Amdy Eckhardt-Læssøe
Jenny Tunedal & Julie Sten-Knudsen
Morten Chemnitz & Johanne Lykke Holm


Anne Carson skriver i kapitlet Cassandra Float Can fra digtsamlingen FLOAT: »Whenever I am engaged on a translation project I experience continually, offside my vision, a sensation of veils flying up«. 
Hvad Carson sigter til med denne passage, er sprogets iboende sprækker og umulighed og oversættelsesprocessens medfølgende uoversættelighed, der pludseligt viser sig frem i arbejdet som et slør, der blæser væk og blotlægger teksten.

VEILS FLYING UP er en undersøgelse af, hvad den oversættende digter bestræber sig på.

Der er inviteret digtere, der ved siden af deres digtning har et oversættervirke. De vil tale om deres oversættelsesprocesser, om oversættelsesstrategier og oversættelsens politiske potentiale, om principper og programmer, om forskydninger og hvilke møder, der opstår, men også om sprogtab: når digteren falder ned i det mellemrum, der er mellem to sprog, hvor hverken det ene eller det andet kan nås.

At arrangementet finder sted netop på Thorvaldsens Museum er ikke tilfældigt. Få danskere er så ofte blevet hyldet i digtningen som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen – i utallige former og
på utallige sprog.

VEILS FLYING UP er et samarbejde mellem Terrapolis og Thorvaldsens Museum.

Entré (inkl. museumsadgang, kaffe, kage og boggave): 125 kroner
Begge seminarer: 200 kr.
Billetter kan købes på billetto.dk

Støttet af Statens Kunstfond

Ingen kommentarer:

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK