I dag bringer Information Martin Bastkjærs essay 'Dvale, dominas og klaustrofobi' fra hans spritnye essaysamling De andres geometri (Arena 2018). Nedenfor kan man læse hans opslag på Facebook, hvor han skriver om hvordan essayet er blevet placeret i avisen – ikke som han ønskede det.

I dag bringer Information et uddrag fra min bog. Essayet handler om mit ambivalente forhold til ny dansk litteratur, og om at jeg har svært ved at aflæse ironi. Som det fremgår af billederne her, er teksten blevet forsynet med en heftig overskrift på forsiden af tillægget, betegnelsen ”debatessay” samt en notits om, at en række forfattere i de kommende dage vil ”svare på kritikken”. Jeg står 100% inde for hvert ord i selve teksten, men er samtidig nødt til at sige, at jeg ikke står inde for den måde, den er vinklet på i avisen. Jeg har ikke skrevet essayet for at skabe virak, for at anklage nogen. Oprindeligt havde jeg foreslået i stedet at bringe et essay med et kritisk blik på maskulinitet, hvilket for mig er et langt vigtigere emne – og en langt bedre repræsentation af bogen – end hvad en eller anden tilfældig person mener om nogle bøger. Jeg var netop skeptisk over for, at teksten om dansk litteratur skulle i avisen, fordi den kunne risikere at virke voldsom, når den blev taget ud af bogens sammenhæng.

For mig er teksten ikke et angreb. For mig handler den dels om et forgæves forsøg på at finde et litterært fællesskab, dels om at debatten i aviserne ofte gør det umuligt at have en nuanceret samtale om litteratur. Således er det ikke så lidt ironisk, at denne tekst nu bliver et eksempel på netop det: Jeg kritiserer blandt andet Mette Høeg for hendes sensationelle påstand om at ”dansk litteratur lider under kvindelig dominans”, og nu kan jeg se min egen tekst reduceret til ”Meget ny dansk litteratur er klaustrofobisk og selvoptaget”. Jøsses. Jeg får lyst til at citere en af mine yndlingssange med Taylor Swift: This is why we can’t have nice things.