(...) Til Brug for Samfundet, som det til enhver Tid er, maa det anses for vedtaget, at en Mand er gal og egnet til Indespærring eller Hospitalspleje, hvis han , i øvrigt ved fuld Fornuft, erklærer sig imod Naturen, det vil sige imod Majoriteten. Naturen er en demokratisk Institution. Manden er muligvis i Besiddelse af en vis aristokratisk Ret, men praktisk talt er han stemt ud som Menneske og faar enten tilpasse sig eller finde sig i at blive isoleret. 

(...)

En meget kendt Forfatter, der iøvrigt foruden at være abnorm ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar: Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant.

 (...)

Men da man har Sanatorier for næsten hver Sygdom nu, kunde der saa ikke ogsaa gøres Udveje for et Hospital med tvungent Ophold for kønsligt Ulykkelige? Desuden viser disse Forrykte ofte usædvanlige Evner udenfor deres beklagelige Anomali. Evner, som burde benyttes og skabes gunstige Betingelser for. Mange, paafaldende mange, har kunstnerisk Talent og synes iøvrigt ikke at savne andet end en Forsørger; lad Staten træde til dér. For alles Vedkommende gælder det, at de med samtlige feminine Anlæg mangler Kvindens Uordentlighed; kunde der ikke her gøres noget? Indespær dem, mener jeg, og giv dem et Haandarbejde! De vil kunde opdrages til udmærkede Syersker og vil kunde huske fra Næse til Mund. De egner sig ogsaa for Bibliotekslærdom, indespær nogle dér! Samfundet har en Pligt til at faa det bedste og det mest mulige ud af Individerne.  (...)

- Johannes V. Jensen i Politiken, 30/11/1906.