"Hvad vil og kan og skal og bør – og gider! – den litterære kritik? Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde byder op til refleksion og debat med kritikere, forfattere og forskere fra de tre skandinaviske lande. Mødet falder i to dele, en faglig og en mere folkelig. Man kan melde sig til dem begge; men man kan også nøjes med andendelen.
Baggrund: Med udgivelsen i 2016 af storværket ”Norsk litteraturkritikks historie 1870-2010” blev der sat en milepæl i norsk forskning. Seminaret tager inspirationen op og lægger op til en debat om betimeligheden af også at skrive dansk kritiks historie. Samtidig benytter vi lejligheden til at tage temperaturen på kritikken af i dag i de skandinaviske lande og dens dialog med den nyeste litteratur."
– Seminaret er gratis, men tilmelding kræves –
Ingen kommentarer:
Send en kommentar