- hier -
tirsdag, maj 31, 2016
torsdag, maj 26, 2016
onsdag, maj 25, 2016
tirsdag, maj 24, 2016
Drucker & Rinne in Paris!
A l’occasion d’une journée d’études à l’Université Paris 8 le mercredi 1er juin
et d’un symposium Poets & Critics à l’Université Paris Diderot les jeudi et vendredi 2 et 3 juin 2016
autour de l’œuvre de Johanna Drucker,
double change et l’atelier Michael Woolworth
vous invitent à une lecture
de JOHANNA DRUCKER
et CIA RINNE
le jeudi 2 juin à 19h
Atelier Michael Woolworth
2 rue de la Roquette, cour Février
75011 Paris
entrée libre
BIOS
JOHANNA DRUCKER is the inaugural Breslauer Professor of Bibliographical Studies in the Department of Information Studies at UCLA. She is internationally known for her work in the history of graphic design, typography, experimental poetry, fine art, and digital humanities. A collection of her essays, What Is? was published by Cuneiform Press in 2013 and Graphesis: Visual Forms of Knowledge Production appeared in 2014 as one of the three first volumes in the new series that Harvard University Press launched in their new MetaLab series on the impact of digital humanities and design. In addition to her academic work, Drucker has produced artist‘s books and projects that were the subject of a retrospective, Druckworks: 40 years of books and projects, that began at Columbia College in Chicago and travelled for two years. Her artist‘s books are represented in museum and library collections throughout the United States and Europe. She is currently working on a database memoir, ALL the books I never wrote or wrote and never published.Recent creative projects include Diagrammatic Writing (Onomatopée, 2014), Stochastic Poetics (Granary, 2012), and Fabulas Feminae (Litmus Press, 2015). In 2014 she was elected to the American Academy of Arts and Sciences.
CIA RINNE (Gothenburg, Sweden 1973) is a poet and artist based in Berlin. She writes minimal, visual and acoustic poetry in different languages, and collaborates on performances and sound installations. Her publications include the books zaroum (Helsinki 2001), notes for soloists (OEI Editör 2009), both published in France with Le clou dans le fer (zaroum et notes pour solistes, 2011) and as UBU Editions, as well as the sound piece sounds for soloists (in collaboration with Sebastian Eskildsen, 2012) and should we blind ourselves and leave thebes (H//O//F, Moss 2013). Works of hers have been shown a.o at Signal Malmö, the Turku Biennial, the Kumu Art Museum in Tallinn, the Grimmuseum Berlin, Den Frie and Overgaden in Copenhagen, at the ISCP in New York, and at INCA Seattle. She has also collaborated on documentary projects with photographer Joakim Eskildsen, their latest common publication being The Roma Journeys (Steidl 2007). Her new book including the recent series l’usage du mot will be published by kookbooks (Berlin) in 2016.
onsdag, maj 18, 2016
mandag, maj 16, 2016
fredag, maj 13, 2016
Jonas Rasmussen læser Lätsplatser
I det seneste nummer af 10TAL, der er et temanummer om Poesins plats, har jeg en serie Læsesteder, Läsplatser, er det blevet til i Stewe Claesons oversættelse. Tak for lån af fotografiet til Jonas Rasmussen.
torsdag, maj 12, 2016
onsdag, maj 11, 2016
Jan Lööf-Gate
På grund af den bog vel primært har jeg været indforskrevet som Lööf-kender i går i Berlingske og sammen med Bregnhøi i TV2NEWS (som man vist ikke kan linke til?) og i dag også i Radio 24/7, hvor jeg blandt andet taler med Henrik Marstal om det hele, og læser op af en billedbog - i radioen. De sker cirka 16.35 minutter inde i første halvdel af programmet.
tirsdag, maj 10, 2016
Hans Otto Jørgensen skriver på Facebook:
En lummer omfavnelse mellem fascisme og neoliberalisme. Efter murens fald. I Frankrig, Rusland, Polen, Danmark. Hvordan det har kunnet komme så vidt.
Og alligevel var det det samme i 1970, også dengang handlede det om udbytning. Hvordan vi slap for at blive beskattet af vores arbejde. Helt ærligt. Enten gennem profit eller ved først at eliminere os og bagefter pege fingre og fortælle enhver, hvor store idioter, vi var. Upålidelige etc. Støjende. Ikke gode at lege med.
I det hele omgås, som om vi bar en form for smitte, en uhelbredelig sygdom. Og når vi så virkelig blev syge, stopfodrede man os med kemi. På enhver tænkelig måde udraderede os. Underkuede os gennem kriminalisering af rusen. Ved aldrig nogen sinde at tage vores talent for liv alvorligt, men tværtom gøre os til syndebukke. Sådan som man altid leder i flokken efter den svage part.
Race, religion etc. Bare en flig af det. Hjernen falder ud.
Og alligevel var det det samme i 1970, også dengang handlede det om udbytning. Hvordan vi slap for at blive beskattet af vores arbejde. Helt ærligt. Enten gennem profit eller ved først at eliminere os og bagefter pege fingre og fortælle enhver, hvor store idioter, vi var. Upålidelige etc. Støjende. Ikke gode at lege med.
I det hele omgås, som om vi bar en form for smitte, en uhelbredelig sygdom. Og når vi så virkelig blev syge, stopfodrede man os med kemi. På enhver tænkelig måde udraderede os. Underkuede os gennem kriminalisering af rusen. Ved aldrig nogen sinde at tage vores talent for liv alvorligt, men tværtom gøre os til syndebukke. Sådan som man altid leder i flokken efter den svage part.
Race, religion etc. Bare en flig af det. Hjernen falder ud.
Den samme farce. For vi troede også dengang at gennemskuet det. At det er kapitalen, der bestemmer. At f.eks. miljøet gider man kun beskæftige sig med i det omfang, der er stemmer i det. De såkaldt ansvarlige partier har aldrig været i nærheden af, at tage det alvorligt, at handle på baggrund af en viden, der siger, at katastrofen allerede er indtruffet.
Samme farce. At f.eks. mellemøsten kun er interessant i det omfang, at vi kan få billig olje. Skide være med Israel og den konstante dehumanisering af palæstinenserne. Den elastik, der aldrig har været slappere, fordi den blev trukket i og trukket i og trukket i. Med farcen om bosættelserne som det mest ekstreme eksempel. Hvis man da kan tale om eksempler. Hvis ikke det i sig selv er dehumanisering. At regne liv i eksempler.
Skide være med islam, skide være med de rent ud sagt helvedes-regimer, man bliver tilbudt at vokse op i, de rent ud sagt helvedes dynastier, der bestyrer kassen incl. hæren. Politi, efterretningsvæsen, domstole i én pærevælling.
Samme farce med tyve års forsinkelse med Thomas Pikkerty at få klarlagt, at lønsomheden af arbejde er større end lønsomheden af kapital. At det er løgn og latin, at væksten i samfundet er afhængig af en særlig begunstdigelse af risikovillighed til investering. Sandheden er i stedet at de rigeste bliver rigere, og det vel at mærke med en rigdom, der går i arv, mens arbejderen kun har sin krop og nedslidningen af denne krop.
Hver generation begynder forfra, med nye forhåbninger om at bryde den sociale arv. Åh, det er så smukt, der er en aura af den amerikanske drøm over det.
Og så skide være med solidariteten, skide være med arbejderbevidsthed og alt det bavl. Her handler det om, at komme frem, koste hvad det vil, frem i forreste række, for at blive set. Hvis bare du er sej, hvis bare du er innovativ. Du ser godt ud. Kan de rigtige fraser. Har set de rigtige film, læst de rigtige bøger. Du kan begå dig.
Mens far sidder i krogen og bander over indvandringen, sidder der med sin podegra og nye hofter, alt imens talenterne strømmer ind over grænsen. Vi vil kun have de bedste, men dem skal der til gengæld også være plads til. Hvordan vi lige får det mengeleret. Hvordan vi bedste tapper 3de-verdenen for dens bedste hoveder.
Det er så åbenlyst det, der sker. Far ved det godt, det er det, han sidder og skummer over. Det er i den anledning, danskheden hives frem. At vi er de særlige. I tusinde år danske. Vores værdier er de bedste. Danske værdier. At æde svin er en menneskeret, ikke-æde-svin tegn på fjendskab, en trussel, vi må være absolut opmærksomme på.
Det er skridtet inden ekstremisme. Det er den slags ISIS lurer på, det er her de rekruterer, i oprørte vande, hos de banderelaterede, i vores fængsler. Det vrimler med had-prædikanter, de er netop nu i færd med at krydse grænsen. Moskéerne er arnested for en islamisk overtagelse af landet. De vil have sharia-lov.
Stening. Kvinderne skal gå tildækkede.
Vort sprog lider.
Men nok er nok
Samme farce. At f.eks. mellemøsten kun er interessant i det omfang, at vi kan få billig olje. Skide være med Israel og den konstante dehumanisering af palæstinenserne. Den elastik, der aldrig har været slappere, fordi den blev trukket i og trukket i og trukket i. Med farcen om bosættelserne som det mest ekstreme eksempel. Hvis man da kan tale om eksempler. Hvis ikke det i sig selv er dehumanisering. At regne liv i eksempler.
Skide være med islam, skide være med de rent ud sagt helvedes-regimer, man bliver tilbudt at vokse op i, de rent ud sagt helvedes dynastier, der bestyrer kassen incl. hæren. Politi, efterretningsvæsen, domstole i én pærevælling.
Samme farce med tyve års forsinkelse med Thomas Pikkerty at få klarlagt, at lønsomheden af arbejde er større end lønsomheden af kapital. At det er løgn og latin, at væksten i samfundet er afhængig af en særlig begunstdigelse af risikovillighed til investering. Sandheden er i stedet at de rigeste bliver rigere, og det vel at mærke med en rigdom, der går i arv, mens arbejderen kun har sin krop og nedslidningen af denne krop.
Hver generation begynder forfra, med nye forhåbninger om at bryde den sociale arv. Åh, det er så smukt, der er en aura af den amerikanske drøm over det.
Og så skide være med solidariteten, skide være med arbejderbevidsthed og alt det bavl. Her handler det om, at komme frem, koste hvad det vil, frem i forreste række, for at blive set. Hvis bare du er sej, hvis bare du er innovativ. Du ser godt ud. Kan de rigtige fraser. Har set de rigtige film, læst de rigtige bøger. Du kan begå dig.
Mens far sidder i krogen og bander over indvandringen, sidder der med sin podegra og nye hofter, alt imens talenterne strømmer ind over grænsen. Vi vil kun have de bedste, men dem skal der til gengæld også være plads til. Hvordan vi lige får det mengeleret. Hvordan vi bedste tapper 3de-verdenen for dens bedste hoveder.
Det er så åbenlyst det, der sker. Far ved det godt, det er det, han sidder og skummer over. Det er i den anledning, danskheden hives frem. At vi er de særlige. I tusinde år danske. Vores værdier er de bedste. Danske værdier. At æde svin er en menneskeret, ikke-æde-svin tegn på fjendskab, en trussel, vi må være absolut opmærksomme på.
Det er skridtet inden ekstremisme. Det er den slags ISIS lurer på, det er her de rekruterer, i oprørte vande, hos de banderelaterede, i vores fængsler. Det vrimler med had-prædikanter, de er netop nu i færd med at krydse grænsen. Moskéerne er arnested for en islamisk overtagelse af landet. De vil have sharia-lov.
Stening. Kvinderne skal gå tildækkede.
Vort sprog lider.
Men nok er nok
mandag, maj 09, 2016
søndag, maj 08, 2016
lørdag, maj 07, 2016
mandag, maj 02, 2016
søndag, maj 01, 2016
Mad, Modernisme, Gertrude Stein i Europa og The Making of Americans
- - - Den 12. maj i København - - -
- - vær velkommen! - -
Abonner på:
Opslag (Atom)